21 resultat (0,20215 sekunder)

Märke

Butik

Pris (EUR)

Nollställ filter

Produkter
Från
Butiker

Die Italienische Orgelmusik Am Anfang Des Cinquecento - Volume One

Jean-Philippe Delrieu: À Vous De Jouer (Vol. 1)

Lærebog i melodilæsning

Kaija Saariaho: Io (Score)

Carl Nielsen: Piano Music For Young And Old (Critical Edition)

Poul Ruders: Manhattan Abstraction (Score)

Poul Ruders: Manhattan Abstraction (Score)

New York is the city which fascinates and inspires Ruders. Time and again he goes back there to work. 'Manhattan Abstraction' (1982) subtitles - a symphonic skyline for large orchestra - was conceived there. Ruders? Brittish colleague Oliver Knussen defines the piece as: - a performance of an extraordinary Morden-Times-like construction. It is a sort of symphonic sculpture, which in the composer?s own words words propels forth from one particular inspiration: the New York profile, as seen from Liberty Island, one icy cold January day with it?s open, clear sky and dazzling sun light. 'Manhatten Abstraction' appears as an amalgam of some of the compositorical habits found in present pieces. For instance, are present here compositorical ideas and melodic loans from 'Capriccio Pian?e Forte', 2nd String Quartet(1979), 'Four Compositions' (1980), and 2nd Piano Sonata(1982). The question at hand is mainly concerned with the enhanced elaboration of Ruders? use of the classic English change-ringing system: a permuting method pre-determining the order of tone-appearances and /or tone groups; a serial technique in other words. In spite of the rigidly fixed material, Ruders somehow manages to chisel out a personal expression by way of emphasising contrasting elements already existing within the material itself. The spiky, repetitive sections form a counterpart to a more human violin-solo. This dialectical tension is - as hinted by the title - a symphonic abstraction of a fascinating metropolis; the most beautiful and the ugliest. The subtitle: a symphonic skyline reflects the musical erection of the Manhattan profile, which under the clear sky, materializes into the most powerful and compelling man-made sculpture on earth. Thus 'Manhattan Abstraction' is a homage to, as well as a vision of, this giant contraption of concrete, glass, and chrome.

SEK 915.00
1

Soundpainting - improvisation og sammenspil med Soundpainting

Soundpainting - improvisation og sammenspil med Soundpainting

Soundpainting er et helt unikt tegnsprog, som en dirigent bruger til at kommunikere med sit ensemble, kor eller lignende, og det giver os en ny måde vi kan kommunikere på i musikken. Soundpainting er ikke bundet til en bestemt musikalsk genre eller type af ensemble - alle på tværs af niveau og musikalske præferencer kan have glæde af at lære det. Forfatterne fortæller om bogen og konceptet: Der er skrevet en masse bøger der hjælper med hvordan man bliver dygtigere på sit instrument. Vi har skrevet en bog om hvordan man bliver bedre til at spille sammen, hvor vi tager spørgsmål op som: - Hvordan træner man sammenspillet? - Kan man lave øvelser med sit sammenspilshold ligesom man spiller etuder til soloundervisning? - Hvordan kommunikerer man med sit orkester mens musikken er i gang? - Hvad vil det sige at spille sammen? Som undervisere er vi vant til at kommunikere verbalt om musikken efter den er slut - med Soundpainting kan vi kommunikere mens vi spiller, og det mener vi giver nogle andre måder at udvikle eleverne. Bogens omdrejningspunkt er det musikalske tegnsprog Soundpainting, og vinklen er hvordan vi kan bruge det i sammenspilsundervisningen. Soundpainting kan dels bruges til at skabe musik med et helt orkester og dels som en kodificering af kommunikationen mellem dirigent og ensemble, så man som dirigent kan udtrykke sig 100% specifikt om musikken (fx fælles puls, toneart, formstykker, klang etc). Læs anmeldelsen på Folkeskolen.dk her Bogen består af 3 dele: 1) grundgi indføring i og definition af begrebet sammenspil 2) "troubleshooting" guide med øvelser til forskellige aspekter af sammenspillet 3) indføring i Soundpainting Afsnittene om sammenspilsøvelserne og Soundpainting er desuden illustreret med en række videoeksempler, der tilgås fra bogen. Bogen henvender sig til alle musikundervisere - fra indskolingen til konservatorieniveau - med idéer til udvikling af sammenspillet uanset genre, ensembletype og niveau. Derfor kan bogen bruges af både korlederen og gymnasielæreren, og til både strygerorkestret, bigbandet og børneensemblet. Af Ketil Duckert og Gustav Rasmussen  

SEK 527.00
1

Harmonilære A 1

Harmonilære A 1

238 sider spækket med musikteori. Den perfekte bog til dig som vil i dybden. Læs om alle kapitlerne her En yderst grundig bog om musikteori der ruster dig til at undervise i dette stof. Indhold Kapitel 1. Grundakkordernes opbygning og placering. Rytme og autentisk hel- og halvslutning i dur. StemmefØring. Autentisk hel- og halvsutning i mol. Enkel koralharmonisering. Affinitetsakkorder. Kapitel 2. Ornamentale toner. Kapitel 3. Om folkemelodiudsættelse. (Fristemmighed). J. A. P. Schulz' » Lieder im Volkston« . Kapitel 4. Subdominanten. Den plagale hel- og halvslutning. Affinitetsgrader. Den tonale kadence, hovedkadencen. Mere om rytme. Kontrære akkorder. Kapitel 5. Sekstakkorden og kvartsekstakkorden. Kvintfordoblingens betydning det nedadgående ledetoneskridt i mol. Maskeret mol-halvslutning. Maskeret tonica. dominant - kvartsekstforudhold, gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Foreløbigt om mol-dominanten i mol. Kapitel 6. Om udførelse af dansesatser. Udfyldnings-generalbas. Kapitel 7. Spændingsdissonerende akkorder. Dominant-septimakkord og dens omvendinger. Den ufuldkomne dominant. Tonica-variant. Spændingsdissonansens udløsning. Kapitel 8. Betoningsdissonerende akkorder. Dominant-kvartkvintforudhold og dominantkvartsekstforudhold. Nærmere om gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Subdominant med tilføjet sekst. Den forstærkede hovedkadence. Ufuldkommen og ufuldstændig subdominant med tilføjet sekst. Artikulation. Kapitel 9. Modulation til dominant- og subdominanttonearten samt til paralleltonearten. Dominant til dominant (DD) og subdominant til subdominant (SS) - samt dominant til S. Omtydnings- og springmodulation. Kapitel 10. Stedfortræ derakkorder, herunder mol-dur-dominantstedfortræder. Kapitel 11. Oversigt over kadencer og vendinger med hidtil gennemgåede akkorder. Kapitel 12. Parallelakkorderne og deres indbyrdes forhold samt deres stedfortrædere. Dominantisering af akkorderne gennem fordobling. Kapitel 13. Stedfortræderakkord i forhold til parallelakkord. Synonyme akkorder. Kapitel 14. Parallelakkordernes forhold til hovedakkorderne. Neutralt akkordskifte. Tonica-forlænger og tonica-mediant i dur og mol. Opad tertsbeslægtet tonicaforlænger i dur og mol. Begreberne akkordforbindelse, akkordfølge, akkordskifte og uegentlig akkordforbindelse. Kapitel 15. Subdominantparallel i dur, tritonusakkorden og nærmere om subdominant med tilføjet sekst og ufuldkommen subdominant med tilføjet sekst i mol. Sekvens. Nærmere om tritonusakkorden. Fauxbourdon. Stedfortræder for tritonusakkorden. Kapitel 16. Mere om modulation til nætbeslægtede tonearter. Akkordernes rangfølge (prioritetsorden). Kapitel 17. Parentesdominanter, parentessubdominanter og parenteskadencer. Subdominantparallelstedfortræ der i dur. Kapitel 18. Dur-subdominant i mol og den melodiske mol-kadence. Kapitel 19. Foreløbigt supplement. Yderligere sammensmeltning af dur og mol. Neapolitansk subdominant, ufuldkommen dominantnoneakkord og altereret dominantdominant. Kapitel 20 (Epilog). Redegørelse for opbygningen af det harmoniske system i den foreliggende harmonilære med særlig omtale af fordoblingens og den rytmiske akkordplacerings betydning. Se også bogen Harmonilære H1 som forhandles på hos os Af Finn Høffding

SEK 501.00
1

Harmonilære H 1

Harmonilære H 1

Her bliver du ført grundigt ind i musikkens teori af Finn Høffding. Se om alle kapitlerne her Læs om bogen indhold herunder. En bog der fører dig grundigt ind musikkens teori. Indhold I Til A-delens kapitel 1 Grundakkordernes opbygning og placering. Rytme og autentisk hel- og halvslutning i dur. Stemmeføring. Autentisk hel- og halvslutning i mol. Enkel koralharmonisering. Affinitetsakkorder. II Til A-delens kapitel 2 Ornamentale toner. Firestemmige udsættelse. III Til A-delens kapitel 3 Om folkemelodiudsættelse. (Fristemmighed). J. A. P. Schultz' »Lieder im Volkston«. IV Til A-delens kapitel 4 Subdominanten. Den plagale hel- og halvslutning. Affinitetsgrader. Den tonale kadence, hovedkadencen. Mere om rytme. Kontrære akkorder. V Til A-delens kapitel 5 Sekstakkorden og kvartsekstakkorden. Kvintfordoblingens betydning det nedadgående ledetoneskridt i mol. Maskeret mol-halvslutning. Maskeret tonica. Foreløbigt om dominant-kvartsekstforudhold, gennemgangs- og omvendings-kvartsekstakkord. Moldominanten i mol. VI Til A-delens kapitel 6 Udførelse af dansesatser. Udfyldnings-generalbas. VII Til A-delens kapitel 7 Spændingsdissonerede akkorder. Dominantseptim-akkord og dens omvendinger. Den ufuldkomne dominant. Tonica-variant. Spændingsdissonansens udløsning. VIII Til A-delens kapitel 8 Betoningsdissonerede akkorder. Dominant-kvartkvintforudhold og dominant-kvartsekstforudhold. Nærmere om gennemgangs- og omvendingskvartsekstakkord. Forudholdets opløsning i modsætning til spændingsdissonansens udløsning. Dobbelt og tredobbelt forudhold for subdominant med tilføjet sekst. Den forstærkede hovedkadence. Ufuldkommen og ufuldstændig subdominant med tilføjet sekst. Artikulation. IX Til A-delens kapitel 9 Modulation til dominant- og subdominanttonearten samt til paralleltonearten, dominant til dominant (DD) og subdominant til subdominant (SS) samt dominant til S. Omtydnings- og springmodulation. X Til A-delens kapitel 10 Stedfortræderakkorder, herunder mol-dur-dominantstedfortræder. XI Til A-delens kapitel 11 Oversigt over kedencer og vendinger med hidtil gennemgående akkorder.4-taktsperioder til transponering. XII Til A-delens kapitel 12 Parallelakkorderne og deres indbyrdes forhold samt deres stedfortrædere. Dominantisering af akkorderne gennem fordobling. XIII Til A-delens kapitel 13 Stedfortræderakkord i forhold til parallelakkord. Synonyme akkorder. XIV Til A-delens kapitel 14 Parallelakkordernes forhold til hovedakkorderne. Neutralt akkordskifte. Tonica-forlænger og tonica-mediant i dur og mol. Opad tertsbeslægtet tonica-forlænger i dur og mol. Begreberne akkordforbindelse, akkordfølge, akkordskifte og uegentlig akkordforbindelse. Rekapitulation. XV Til A-delens kapitel 15 Subdominantparalle1 i dur, tritonusakkorden og nærmere om subdominant med tilføjet sekst og ufuldkommen subdominant med tilføjet sekst i mol. Sekvens. Nærmere om tritonusakkorden. Fauxbourdon. Stedfortræder for tritonusakkorden. XVI Til A-delens kapitel 16 Mere om modulation til nærtbeslægtede tonearter. Akkordernes rangfølge (prioritetsorden). Nærtbeslægtede tonearter. XVII Til A-delens kapitel 17 Parentesdominanter, parentessubdominanter og parenteskadencer. Subdominantparallelstedfortræder i dur. XVIII Til A-delens kapitel 18 Dursubdominant i mol og den melodiske molkadence. XIX Til A-delens kapitel 19 Foreløbigt supplement. Yderligere sammensmeltning af dur og mol. Neapolitansk subdominant, ufuldkommen dominantnoneakkord, altereret dominant-dominant. Kadencer, vendinger og en-harmoniske modulationer, beregnet til transponering. Se A-del side 220. XX Til A-delens kapitel 20 (Epilog) Redegørelse for opbygningen af det harmoniske system i den foreliggende harmonilære med særlig omtale af fordoblingens og den rytmiske akkordplacerings betydning. (Findes kun i A-delen). Se også bogen Harmonilære A1 som forhandles her på siden. Af Finn Høffding

SEK 437.00
1