Toka Design Svævehylde i Egetræ
Toka Designs svævehylde i massivt egetræ repræsenter stilrent design og kvalitet i topklasse. Toka Designs svævehylder er et dansk designmøbel til det moderne hjem, som fremstilles af det smukkeste europæiske egetræ. Svævehylderne fås med naturkant, og hver enkelt hylde er helt unik. Den individuelle hyldes udformning varierer, ligesom selve strukturen i træet er forskelligt fra produkt til produkt. Egeplankerne er importeret fra rekreative skovbrug i Tyskland og Frankrig og ovntørrede til en fugtighed på 10%, hvilket gør dem særdeles velegnede til fremstilling af møbler til indendørs brug. Hylderne står særdeles godt til vores øvrige produkter og sætter prikken over i’et i dit hjem. De kan stille dine nipsting til skue på en flot og elegant måde og gøre dit hjem personligt og nærværende. Den svævende funktion fremhæver det elegante design og gør hylderne mere levende, samtidig med, at brug af beslag er minimeret, så kun de vigtigste designelementer fremhæves. Hylderne kan fås i fire forskellige overfladebehandlinger med hver sit unikke udtryk og dækker over en bred vifte af både lyse og mørke farver. Alle hylderne kan specialfremstilles præcist efter ønske og behov, så du må meget gerne kontakte os med konkrete forespørgsler. Vi står klar til at fremstille netop den svævehylde, du helst vil have.