Dahlia - Hartenaas - Collerette Dahlia
Dahlia "Hartenaas" er en af de fine Collerette Dahlia.
Hartenaas har en fantastisk farvekombination af dyb rosa, pink og med hvide indvendig kronbladskrave. Dahlia Hartenaas er en dejlig dahlia, blomsterne er små og åbne, hvilket gør dem attraktive for alle mulige bestøvende insekter, så som bier. De smukke blomster er perfekte i forgrunden af blomsterbedet. Da Hartenaas får en højde på ca. 55 cm, er de også virkeligt velegnede til krukker, højbede og lignende.
Hver plante vil give masser af smukke farverige blomster, der er prangende i udseendet og perfekte som snitblomster i skønne buketter.
Typen "Collarette dahliaer" er flade åbne blomster med en åben midte, omgivet af en lille krave af korte kronblade. Disse dejlige blomster er en magnet for bestøvere.
Vi kan anbefale sætte denne smukke dahlia sammen med den spektakulære Collerette dahlia "Fashion Monger", så kan du virkeligt lave charmerende flotte buketter, og nyde de fineste blomster i haven eller krukkerne.
Disse dahlia knolde er i størrelse I, så du er sikker på, at planten vokser sig stor og flot med mange flotte blomster.
Plant dahliaknoldene fra april måned og glæd dig til blomstring, der starter i juli måned. Så kan du nyde, at blomstringen bare varer ved, helt frem til frosten sætter ind. "Hartenaas" vil være gavmild med blomster og farver hele sommeren.
Hvordan plantes dahliaer?
Dahlia skal placeres solrigt og gerne et beskyttet sted fra kraftig vind, da de på grund af deres størrelse kan være lidt udsatte i hård vind.
Dahlia kan plantes i næsten alt slags jord, dog skal man sørge for, at de får rigeligt med kalk. Planten skal have tilført gødning for at blomstre rigtig meget. Det er vigtigt, at du først gøder, når planten er rimelig i vækst og igen midt på sommeren. Sæt dahlia knolden i en dybde, så spidsen af stænglen lige er synlig over jorden.
Man kan grave knoldene op om efteråret og opbevare dem tørt, køligt og frostfrit, men man kan også bare lade planterne formudle jorden og plante nye næste forår.
Dahlia er så smuk og nem, at det er en favorit for os på NemHjem.dk, men vi har også mange andre blomsterløg og blomsterknolde, der alle er nemme at dyrke. Se mere her: Sommerblomster: Blomsterløg og blomsterknolde
[block id="roed-tekst-sommerblomster"]