Fjällräven Hoja Cap Unisex S/M Beige Hatte & kasketter
Fjällräven Hoja Cap er den ideelle kasket til cyklister og aktive bymennesker, der søger funktionalitet og komfort i ét minimalistisk design. Med en vægt på kun 48 gram og en pasform, der er skræddersyet til brug under en cykelhjelm, kombinerer Hoja Cap teknisk funktionalitet og lavprofil æstetik på fornem vis.Kasketten er fremstillet i G-1000® Lite Stretch, en avanceret metervare bestående af 52% genanvendt polyester, 13% T400 polyester og 35% økologisk bomuld, som giver en let, slidstærk og smidig konstruktion. Den foldbare skygge folder nemt sammen i lommen og springer tilbage i form, når du tager kasketten på igen. Et netforet svedbånd på indersiden holder hovedet friskt og komfortabelt - selv under høj puls.Hoja Cap er udstyret med 180 graders reflekterende striber for øget synlighed i trafikken ved lav belysning og har en elastisk lavprofilsjustering bagpå, som sikrer, at kasketten sidder behageligt - også under hjelmen. Helt fri for PFAS og med mulighed for imprægnering med Greenland Wax, er dette en kasket skabt til moderne, bæredygtig mobilitet.Ideen, der startede en national bevægelseEfter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000 og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund! Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften. Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.Se vort udvalg af Fjällräven her >>>