Scarpa Moraine Mid Pro GTX Herre EU 43½ Grå/Sort Vandrestøvler
Moraine Mid Pro GTX til mænd er Scarpas ideelle introduktion til vandring - men så sandelig også et attraktivt bud på en alsidig vandrestøvle til den mere rutinerede vandrer! En teknisk stærk og komfortabel vandrestøvle udviklet specifikt til ham, der ønsker at tage deres første eller de næste skridt ud i terræn og natur. Denne mellemhøje model kombinerer slidstyrke, lethed og moderne funktionalitet i et design, der er klar til både korte dagsture og længere hikes med let oppakning.Overdelen er fremstillet i højkvalitets olieret nubuck-læder, der har gennemgået en vandafvisende behandling, og suppleres af ventilerende mesh-paneler for optimal komfort og temperaturregulering. En robust tåkappe i gummi beskytter mod stenslag og slid. Snøresystemet med både øjer og løkker giver mulighed for finjustering, så støvlen altid sidder præcist omkring foden - også ved længere brug.Indvendigt sikrer en Bluesign-godkendt GORE-TEX® Extended Comfort-membran, at støvlen er 100% vandtæt og samtidig ekstremt åndbar. Membranen er fri for skadelige PFC-stoffer og sikrer, at dine fødder holdes tørre og komfortable under både regn og aktivitet. For ekstra sikkerhed er støvlen desuden udstyret med en RECCO-reflektor, der gør dig søgbar for redningstjenester i nødstilfælde - en vigtig detalje for dig, der færdes i fjeld og skov.Mellemsålen består af formstøbt EVA-skum i både lav og medium densitet, hvilket sikrer effektiv støddæmpning og stabilitet på ujævnt underlag. En TPU-svangstøtte giver yderligere torsionsstabilitet og reducerer træthed i foden. Ydersålen er Scarpas egen PRESA HIK-04 med SuperGum W gummiblanding, udviklet til at yde fremragende greb - også i kolde og våde forhold. Den tekniske opbygning med zoner til bremsning, fremdrift og stabilitet gør den alsidig til forskellige typer underlag.Med sin lave vægt, umiddelbare komfort, formtilpassede mandepasform og kompromisløse konstruktion, er Moraine Mid Pro GTX det perfekte valg til den moderne eventyrer, der søger funktion, komfort og pålidelighed i én og samme vandrestøvle.