Black Diamond Solid White Gold Kalk & kalkposer
Black Diamond Solid White Gold er White Gold kalk i en fast klods. Black Diamond har med sit White Gold ramt en stor skarre af klamme hænder rundt om i landet. De, der jævnligt bruger magnesium til klatring, har ikke brug for en dybere præsentation af dette produkt. Men fordi klatring har fået en renæssance med stor tilgang af nye udøvere i de sidste par år, kunne det være en idé at forklare produktet nærmere. Under tiden har producenterne finpudset udstyret, så nye og sværere ruter kunne erobres, og selv om det lyder ret ligegyldigt, er kalk, eller magnesiumkarbonat, i dag en af de mest efterspurgte klatreartikler. Magnesiumkarbonat (MgCO3) er et stof, som på mange måder ligner kalciumkarbonat (CaCO3), altså et mineralsk stof som marmor, kalksten, kridt eller jordbrugskalk. Inden for jordbrug er det karbonatet, der er interessant, fordi kulsyrens særlige ioniseringsforhold medfører en basevirkning i vandig opløsning. Derfor bruges stoffet (100% kalciumkarbonat) som jordforbedringsmiddel, der, hvor man ønsker at fjerne syre fra jorden. I naturen findes disse to lignende stoffer (MgCO3 og CaCO3) ofte sammen. De berømte Dolomitter består fx af 90% kalk og 10% magnesiumkarbonat, og pulveriseret bjergart derfra sælges under navnet Dolomitkalk.Black Diamond White Gold har en fantastisk evne til at absorbere fugt, og netop denne egenskab udnyttes af klatrere verden over med hang til vertikale genveje og overhængende farer. Man kommer lidt White Gold fra Black Diamond i sin kalkpose og hænger den i klatreselen. Når så hænderne bliver klamme og koldsveden driver af ryggen, pløjer du blot klør fem igennem pudderposen og afhjælper dine fugtproblemer. Svedige hænder er nemlig ofte synderen, hvis du har svært ved at knække rutens crux!