Scarpa Boreas GTX Herre EU 42 Blå Vandrestøvler
En både fantastisk let og uhyre komfortabel halvstøvle i et særdeles vellykket design - det kendetegner denne både slidstærke, vandtætte og åndbare Boreas GTX fra italienske Scarpa!Den stilfulde Boreas GTX henvender sig først og fremmest til den lettere vandring uden for meget oppakning, men den vil så sandelig også være oplagt til en tur i skoven eller blot som behagelig hverdagsstøvle i al almindelighed. En ganske stabil og yderst velsiddende mid-støvle, der byder på en fin stødabsorption og en meget høj grad af komfort.Denne udtalte komfort skyldes i høj grad den særlige ACTIVimpact Technology, som er en konstruktionsproces, hvor der anvendes materialer, der i udtalt grad hjælper med at absorbere den negative påvirkning af stødene fra underlaget. Dette reducerer i sagens natur belastningsgraden på fødder og ankler, så du lettere kan overføre din energi til den givne aktivitet.Ydersålen er en velprofileret og slidstærk Vibram, som sikrer et godt greb på såvel de hårde og glatte underlag som den bløde og mudrede skovbund, ligesom den relativt bløde gummiblanding øger støvlens naturlige affjedring. En slidstærk gummiblanding med høj friktion, der på fornemste vis forener et rigtig godt greb med hverdagsskoens slidstyrke. Scarpa Boreas GTX er fremstillet med en overdel af 1,8 mm Perwanger -ruskind og snuden er ekstra forstærket med en kraftig gummibelægning, der tager sliddet, når der sparkes til småsten, klippestykker osv. Den underliggende Gore-Tex -membran sikrer 100% vandtæthed og en høj grad af åndbarhed.Inderst er støvlen foret med svedtransporterende og varmeregulerende Cambrelle, der sikrer et virkeligt godt klima i støvlen. Den udtagelige indersål, som øger stødabsorptionen og den generelle komfort, er af formstøbt og perforeret EVA, som bidrager til støvlens meget fine åndbarhed. Mellemsålen er af formstøbt EVA med forskellige densiteter afhængigt af placering og belastningsgrad.Scarpa Boreas GTX er ganske enkelt en rigtig lækker halvstøvle med et fantastisk stort anvendelsesområde og en umiddelbar komfort, som er ganske unik.