Härkila Forest Hunter GTX Jakke
Let og slidstærk jagtjakke fra Härkila Når du skal pürsche, er det vigtigt, at dit tøj ikke larmer. Det skal heller ikke være tungt, så det hæmmer dine bevægelser.Härkila Forest Hunter GTX jakke er designet til allround jagt og især jagtformer, hvor du har brug for tøj af lydløst stof, og hvor jakken er let. Den er lavet af det lette tricot-stof, og det afgiver minimal lyd, når du bevæger dig. Gore-Tex membranen gør jakken vind- og vandafvisende, og så er jakken foret med mesh, som er svedtransporterende. Der er rigtigt god åndbarhed i jakken, og du kan få yderligere ventilation ved at åbne ventilaionslynlåsene under armene. Der er selvfølgelig flere gode lommer til dine ting, og de har vandtætte lynlåse. Hætten er justerbar og aftagelig, og du kan også justere manchetterne, så de sidder tæt til dine håndled. Jakken lukkes med en 2-vejs lynlås, så du altid kan få yderligere bevægelsesfrihed efter behov. - Materialer: 100% polyester- Vind- og vandtæt, åndbar