4 resultater (0,39709 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Den nye vej - Anne Pia Jørgensen - Bog - Trykværket - Plusbog.dk

Den nye vej - Anne Pia Jørgensen - Bog - Trykværket - Plusbog.dk

Ved udsigten til endnu en krig genereret af mænd, giver en gruppe kvindelige statsledere hinanden det løfte, at de vil finde og skabe en ny vej. De holder deres løfte, og løsningen er enkel, indlysende - og skræmmende i al sin selvfølgelighed. Hvorfor har ingen dog tænkt på det noget før?Adam har aldrig kendt til andet, men et venskab med naboens datter lærer ham at stille spørgsmål til sine omgivelser: Kunne tingene være anderledes? Og hvilke konsekvenser har den nye vej? ”Den nye vej giver anledning til mange tanker om de kønsroller og -opdelinger, vi har i nutidens samfund, bl.a. er det tankevækkende, hvordan romanens kvinder er ude af stand til at forstå mændene. Kvinderne diskuterer, sætter undersøgelser i gang og spørger forskellige eksperter, men selv med al det, formår de ikke at forstå mændenes verden. Jeg ser her en klar parallel til den måde, vi i vores samfund ofte forsøger at finde løsninger for udfordrede grupper uden at inddrage selve målgruppen.Den nye vej er en tankevækkende bog, som jeg kun kan anbefale!” Din Boganmelder Anne-Pia Jørgensen (f. 1969) debuterede i 2016 med den historiske roman Bidronningen og har efterfølgende udgivet romaner i forskellige genrer som argumentatorisk roman, eventyr, social realisme og nu også spekulativ fiktion. Udgivelser: Bidronningen (2016), Rigtige kvinder (2019), Ukrudt (2020), Mit navn er Lava (2021), Solvejs odyssé (2021), Portrættet (2022).

DKK 230.00
1

Disse øer - store, små - Bertel Kristensen - Bog - Trykværket - Plusbog.dk

Disse øer - store, små - Bertel Kristensen - Bog - Trykværket - Plusbog.dk

Få skærpet appetitten på danske og færøske ø-hop Interessen og opmærksomheden om Danmarks og Færøernes øer er vokset i de seneste år. Ikke mindst i kølvandet på Corona pandemien, som satte mere fokus på de nære oplevelser. Og det giver bogen Disse øer - store, små i høj grad også stof til. Skrevet af et medlem af de berejstes klub med besøg i over 100 lande. Mange har fået øjnene op for, at øernes status som delvis affolkede udkantsamfund ikke er noget, de altid har haft. Mange af dem har en fortid som aktive og blomstrende samfund med en folketæthed større, end de fleste landbosamfund havde inde på fastlandet. Det blå Danmark, Danmark som søfartsnation er utænkeligt uden søfartsøerne Ærø, Strynø, Thurø, Fanø, Læsø og mange andre. Også Færøerne som del af Rigsfællesskabet bør nævnes i den sammenhæng. Unge mænd stod til søs fra konfirmationsalderen, og på flere af øerne fungerede mange af mændene som lodser. Flere familier og enkeltpersoner har omsat deres interesse for øerne i planer om at bosætte sig på en af dem, og på en del af øerne er nedgangen i folketallet stoppet, en udvikling, der kun kan glæde forfatteren, Bertel Kristensen, der selv er vokset op på en af øerne, nemlig Fejø. Bogen rummer beskrivelser fra besøg på 50 færøske og danske øer og omfatter praktiske oplysninger om areal, befolkningstal, adgangsmuligheder med færge, rutebåd eller egen båd, samt i et vist omfang overnatnings- og indkøbsmuligheder og seværdigheder. Fugleliv og planteverdenen er ligeledes omtalt. Herudover er der kort fra alle de omtalte øer og Bertel Kristensens akvareller fra alle øerne.

DKK 245.00
1

Vores forældre blev vores børn - Lene Petersen - Bog - Trykværket - Plusbog.dk

Vores forældre blev vores børn - Lene Petersen - Bog - Trykværket - Plusbog.dk

10 fortællinger: Vores forældre blev vores børn Forfatteren selv og 10 voksne børn fortæller her virkelighedsnært og ærligt om deres oplevelser og erfaringer som pårørende til syge og svækkede forældre. Personlige fortællinger til hjertet. Voksne børn trækker et stort læs af omsorg og pleje, når ældre mennesker rammes af demens eller anden svækkelse. Det kommer ikke uden omkostninger. I foråret 24 viste en undersøgelse, at pårørende påtager sig flere og flere opgaver, som påvirker både hverdag og arbejdsliv negativt. I bogen folder Lene Petersen en stribe historier ud fra virkeligheden, som rammer lige ind den aktuelle debat om omsorgen for vores ældre. Her fortæller hun dels sin egen families historie i forbindelse med, at hendes far blev ramt af demens. Dels har hun talt med 10 andre voksne børn, som er - eller har været - pårørende og omsorgsperson overfor deres forældre. Dermed udfolder bogen samlet set en stor buket af tankevækkende og rørende erfaringer med at være pårørende til svækkede forældre. I bogen beretter Lene Petersen i dagbogsagtige noter og små beskrivelser om livet og samværet med sin far. Fra de første tegn på, at noget er galt, til flytningen til demensplejehjem. Undervejs følger vi familiens famlen, og hvordan hun, hendes søstre og mor efterhånden begynder at navigere i kaos. I 10 samtaler fortæller både mænd og kvinder i anonymiseret form om deres oplevelser med at hjælpe deres forældre, fra de praktiske opgaver til koordinering med sundhedspersonale og kommunal hjemmepleje og om svære følelser. For prisen kan være høj. Flere føler, at de aldrig gør nok og har dårlig samvittighed. Bogen er særligt egnet for pårørende, der kan spejle sig i andres fortællinger, erfaringer og gode råd, som gives videre.Desuden kan plejepersonale og andre, der arbejder med ældre, få et dybt blik ind i hovederne og hjerterne på en gruppe pårørende, voksne børn. Forfatteren har tidligere skrevet bogen ”Tinas hjernestop” og skriver desuden klummer i Faglige Seniorers nyhedsbrev om at være pårørende datter til en demensramt far.

DKK 174.00
1

Vindelevskatten - Hanne Pagh Martinussen - Bog - Trykværket - Plusbog.dk

Vindelevskatten - Hanne Pagh Martinussen - Bog - Trykværket - Plusbog.dk

Kæmpe guldskat skjult i 1500 år Vindelevskatten blev fundet i juledagene 2020 efter at have ligget i jorden i næsten 1500 år. Ca 800 g guld i form af smykker, medaljoner og guldmundblik blev gravet op fra mulden på en mark i Vindelev i nærheden af Jelling efter søgning med en metaldetektor. De to mænd, som fandt skatten, fik midt i Corona-tiden travlt med at gemme skatten, indtil de kunne komme i kontakt med Vejlemuseerne og få afleveret deres fund. ”Det er det vigtigste fund siden Guldhornene…på en skala fra 1-10 er det en 12’er”, udtalte forhenværende arkæolog ved Nationalmuseet, dr.phil. emeritus Morten Axboe senere. Disse ord blev sagt med god grund. Skatten indeholder verdens største brakteat, en pyntemedaljon på størrelse med en underkop, sammen med fem andre. På en af brakteaterne findes ydermere verdens tidligste skriftlige vidnesbyrd om Odin. Desuden indeholder skatten fire uhyre sjældne romerske medaljoner. Vindelevskatten blev fundet af Ole Ginnerup Schytz og Jørgen Antonsen. De fandt den på en mark på Jørgens slægtsgård i Vindelev, hvor Jørgen Antonsen er syvende generation og bor dér sammen med Hanne Pagh Martinussen. De to har sammen skrevet og redigeret bogen Vindelevskatten – Et sted – Et fund, som nu udkommer med skildringen af fundet og de tanker, det har sat i gang. Jørgens slægt har boet på gården siden 1716 uden at have haft den fjerneste anelse om, at lige dér har der været et magtcenter i den sene jernalder, i 500-tallet, hvor en stormand eller en jysk høvding drev sin forretning. Fund af mange stolpehuller på samme mark viser, at der har levet en magtfuld mand med store huse og mange folk omkring sig. I bogen får vi et førstehåndsindblik i Jørgens og Hannes oplevelser med Vindelevskatten og de historiske vingesus, som fører slægten sammen med stormanden og hans nedgravede skat. Hvad gør man, når man har en guldskat som julegæst? Hvordan er det at vente i otte måneder - i dyb hemmelighed - på en arkæologisk efterudgravning? Og hvordan foregår sådan en efterudgravning? Denne bog beskriver de fundne genstande, og ved en række artikler fra forskellige forskere får læserne et overblik over resultaterne i første del af 2024.Hvad sker der på guldets videre rejse fra Vindelev til udstilling - hvilke redskaber og teknikker benyttes for at afdække så mange af guldets hemmeligheder som muligt? Og hvilke tanker sætter det i gang at finde en oldtidsskat på den gamle slægtsgårds jorder? Bogen har forord af Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.

DKK 244.00
1