Pattini Chianti DOCG - 2020 - Rødvin - Den Sidste Flaske
Dejlig italiensk Chianti fra skønne Toscana. En let-drikkelig vin, der er yderst behagelig.
Hvis der er noget italienerne kan finde ud af, så er det at lave god Chianti! Denne flaske er ingen undtagelse. Du får en vin, der er let-drikkelig og som kan gå til mange forskellige retter pga. den høje syre. Den kan serveres for de fleste pga. dens behagelighed i munden.
Chianti er den vin, der bliver drukket mest i Italien, og faktisk også i hele verden. Vinen er lavet på 90% Sangiovese og 10% Canaiolo. Vinen bliver fermenteret i tanke af rustfrit stål ved en temperatur på mellem 26-28 grader. Efter 10-15 dage bliver vinen skilt fra bundfaldet, og fermenteringen færdiggøres i tanke af cement.
I glasset er vinen en lys rubinrød med noter af røde frugter såsom kirsebær, jordbær og blomme. I munden er den tør med gode tanniner, men den bliver mere fløjlsblød med tiden, og eftersmagen/finish er yderst behagelig.
Jeg vil anbefale, at du serverer vinen ved 18-20° C. Så får du den bedste smagsoplevelse.