15 resultater (0,22806 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Caminoen i Frankrig - Hanne Hjardemaal - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Caminoen i Frankrig - Hanne Hjardemaal - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Er man er bidt af caminoen, ligger det lige til højre- og venstrebenet, at næste vandretur går gennem Sydfrankrig. Denne bog er den første, der på dansk tager den moderne pilgrim gennem adskillige af Frankrigs smukkeste landsbyer, over det imponerende bjergområde Massif Central, langs floder, vinmarker og gennem frodige dale. Caminoen i Frankrig er til alle, der drømmer om at begive sig ud på pilgrimsvandring. Bogen giver tips til, hvordan man finder vej, hvad man skal have med, hvordan kroppen bedst klarer turen, hvor man får fat i kaffe og efter en lang dags vandring kan sætte sig sulten til langbords for at nyde en 5-retters menu og en kande lokal rødvin. Bogen er en personlig beretning om vandring ad stille forårsstier; om lange strækninger, hvor tiden går i stå, og krav og bekymringer fordufter. Det er her pilgrimmen oplever det frisættende møde med sit eget indre og bliver mindet om, at livet har en udløbsdato, og at meningen med det hele er at leve det fuldt ud. Fortællingen om den 750 km lange camino fra Le-Puy-en-Velay til den spanske grænse er illustreret med fotos, der puster liv i drømmen om at komme afsted. Bon chemin. Om forfatteren Allerede som 25-årig opdagede Hanne Hjardemaal fordelen ved at rejse i slowmotion, da hun tog toget fra Slagelse til Hongkong. Den erfaring har hun de seneste 10 år trukket ind i sit rejseliv sammen med sin kæreste, Jan. De har mange gange pumpet cyklerne og været på langtur i månedsvis i New Zealand, Thailand, Laos, Cuba og store dele af Europa. I de seneste år er det bekymringsløsheden, enkelheden og stilheden på de lange vandreture, de er blevet afhængige af. Mere end 4.000 kilometer caminovandring er det indtil videre blevet til. I 2019 tog kæresteparret fri for at gå 750 km gennem Sydfrankrig til Spanien.

DKK 229.00
1

Tyve tinder i Tour de France - Jesper Ralbjerg - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Tasker - Tina Benfeldt Levring - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Mormorliv - Jane Ibsen Piper - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Hærvejen - Simone Jespersen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Hærvejen - Simone Jespersen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

I sommeren 2020 tog Simone Jespersen toget mod Padborg. Hun havde taget fri fra sit arbejde i en måned. Med Den Franske Camino i rygsækken vidste hun, hvad hun gik ind til. Bogstaveligt talt. Hun ville nemlig vandre 500 kilometer på Hærvejen fra den tyske grænse mod nord til sin barndomsby, Hirtshals. Undervejs passerer hun Danmarks smukke naturlandskab og stifter også bekendtskab med små, ukendte landsbyer og lokale beboere. Men vil hun overhovedet kunne klare turen? Og hvordan fungerer en vandretur i Danmark egentlig? Er det noget, man bare sådan lige gør? Tag med Simone på en eventyrlig vandrerejse, når hun gennem indlevende og ærlige dagbogsbeskrivelser og billeder beretter om livet på Hærvejen. En rejse, hvor hverdagen sættes på pause, naturen indtages, og hvor tilgangen til livet tages op til overvejelse, i takt med at kilometer efter kilometer tilbagelægges. Bogen indeholder også praktiske oplysninger samt tips og tricks til den vandrelystne, der selv kunne have lyst til at gå på Hærvejen. Om forfatteren Simone Jespersen (født 1993) er cand.mag. i dansk og kulturforståelse fra Aalborg Universitet og har de seneste år arbejdet som forfatter, foredragsholder og kommunikationsmedarbejder. Tidligere i år udgav hun bogen Kvartlivskrise på Caminoen om sin 800 kilometer lange vandretur på Den Franske Camino. Hun har altid haft en stor passion for det frie liv i naturen, hvor hun gennem Instagram-profilen @simonejespersen dagligt lader flere tusinde følgere inspirere af både friluftsliv, plantemad og bæredygtig livsstil.

DKK 164.00
1

GOLF - en introduktion - Morten Buckhøj - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

GOLF - en introduktion - Morten Buckhøj - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Bogen henvender sig til alle golfspillere, men nok især til nye i sporten. Den beskriver golfspillets lange historie og mange traditioner, fra spillets oprindelse på fårehyrdernes enge langs de skotske kyster frem til i dag, hvor det er en af verdens mest udbredte idrætsgrene. Spillets særlige regelsæt og udstyr gennemgås, og man kan læse om hvordan man bedst og hurtigst kommer i gang med golfspillet. Et særligt kapitel er helliget en kort, men indgående instruktion, der giver læseren nyttige tips til at oparbejde et godt golfsving, som er grundlaget for utallige herlige timer på golfbanen. Bogen beskriver de største og mest kendte golfturneringer, de såkaldte majors og Ryder Cup, og den store danske turnering, Made in Denmark, der for første gang blev afviklet i Himmerland Golf & Spa Resort i august 2014 med mere end 80.000 begejstrede tilskuere. Derudover kan man læse om nogle af Danmarks bedste golfbaner, og om nogle af de bedste golfbaner ude i den store verden. Bogen er skrevet af journalist Morten Buckhøj (f. 1962). Han har i 25 år skrevet om golf i en lang række danske golfmedier. Han startede GOLFmagasinet og var chefredaktør for det i seks år. I mange år fast golfkommentator på Eurosport. I dag er han en alsidig freelance journalist, fast skribent på GOLFBLADET og fortsat tilknyttet GOLFmagasinet. Skrev i 2002 ”Politikens Store Golfbog” og har tillige oversat og været fagkonsulent på flere andre golfbøger. Har tidligere skrevet en biografi om skuespilleren Palle Huld. Fotografen Lars H. Laursen har bidraget med adskillige af bogens mange smukke fotos.

DKK 229.00
1

Simple supper - Catherine Daverne - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Simple supper - Catherine Daverne - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Hjemme hos denne bogs forfatter rangerer et suppemåltid som både casual, lækkert og rart for krop og mave. Det skaber plads til sociale hyggestunder uden glitter, glamour og lange forberedelser. Og så elsker de fleste at skabe deres egen unikke suppetallerken med toppings og tilbehør ved bordet. Veganske supper er ikke blot simple og sunde, men fulde af smag og farverige muligheder for at prøve noget nyt. Som et socialt samlingspunkt og forkælelse af dem, du elsker, inklusive dig selv, er suppe det perfekte mættende og indbydende måltid. Supperne i denne bog varmer helt ind i sjælen, er klimavenlige og nemme at lave – uden at vælte budgettet eller gå på kompromis med smag og kvalitet. Målet er at inspirere dig i køkkenet og gøre madlavning kreativt, tilfredsstillende og nærværende. Du vil blive introduceret til glæden ved madlavning og dets terapeutiske fordele i form af ’mindfoodness’, emotionel næring og kostens indflydelse på sindet, organerne og dit psykologiske selvbillede. Bogens opskrifter er inddelt i supper, toppings og tilbehør, der gør det nemt for alle at tømme grøntsagsskuffen og få lækre veganske måltider på menuen. Om forfatteren Catherine Daverne er uddannet kok fra Kong Hans Kælder og har en fortid på michelinrestauranter i London og København. Som kreativ ildsjæl og mor til to ved hun, hvordan det føles, når madlavning går fra at være kærlig omsorg til at blive en drænende tidsrøver. Professionelt har hun en baggrund som meditationslærer og forskningsunderviser på Rigshospitalet, psykomotorisk terapeut, iværksætter og sjælsrejseguide. Her i bogen forener hun veganske supper med de terapeutiske fordele ved mindfulness og madlavning. Bøger af samme forfatter: Kærlig Køkkenkarma og Vegansk GastroYoga.

DKK 229.00
1

AND - Githa Bennorth - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

AND - Githa Bennorth - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Hovedparten af alle danskere spiser kun and til jul, lidt færre spiser både and til jul og i forbindelse med Mortens aften og kun en meget lille del af befolkningen spiser and mere end 3 gange om året. I det sydlige Europa og mange asiatiske lande, er and en mere almindelig spise året rundt, og det er synd, at vi i Danmark ikke har samme tradition. Det er klart, at det besværliggøres ved at man ikke kan finde and i køledisken udover ved højtiderne. Anden er blevet en sæsonvare. Hvis du er heldig, er der måske et fransk Berberiandebryst på frost i dit lokale supermar- ked - til en uforskammet høj pris. Men hvis efterspørgslen melder sig, vil vi som forbrugere sagtens kunne ændre på status quo. Det er vigtigt, at vi som forbrugere tager stilling til det, som vi spiser – hvordan det er blevet forarbejdet - hele vejen fra jord til bord. Bogen vil tage dig med rundt i det danske land – på besøg hos fjerkræforeningen Broen og hos Dansk and i Struer, hvor der lægges vægt på, hvorfor økologi er vigtigt i forhold til opdræt af ænder. Derudover, vil man naturligvis blive præsenteret for en lang række dejlige opskrifter med and, med rigeligt inspiration til, hvordan man kan spise and langt oftere. Her er alt fra klassisk helstegt and med mange forskellige slags tilbehør, forskellige tilberedningsmetoder på and, snacks, salater, smørrebrød, sandwich, forretter, hovedretter mm. Om forfatteren Githa Bennorth er uddannet smørrebrødsjomfru og har arbejdet med gastronomi i mere end 30 år. I sin lange karriere har hun bl.a. været med til at udvikle “smushien” for Royal Smushi Café, været køkkenchef på Akvavitten og Suffragetten, og senest blev hun nr. 3 i Masterchef 2018 på TV3. I dag er hun selv-stændig som gastrono- misk konsulent.

DKK 164.00
1

Sanke - Githa Bennorth - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Sanke - Githa Bennorth - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Sanke er en kogebog, som bringer naturen ind på spisebordet på restaurantniveau. Det er en kogebog, som giver læseren inspiration til lækre og smagfulde måder at bruge de enorme resurser på, som står lige uden for hoveddøren. Den er skrevet på en letforståelig måde for alle med interesse for mad. Det er en kogebog med noget på hjertet omkring måden, vi forbruger på, og om at træde et skridt tilbage og genfinde lysten til at bruge mere tid i køkkenet.Forkæl dig selv, dine gæster eller familien med lækker mad på gastronomisk niveau. Blandt bogens flere end 75 spændende opskrifter finder du både forretter, hovedretter og desserter, men også en hel række grundopskrifter, du kan bruge til at pifte de retter, du allerede kender, op med – med bidrag fra den danske natur. Der lidt til enhver smag af både garniture, hverdagsretter og gourmetretter, men fælles for alle opskrifter er, at de inkluderer ingredienser, du kan indsamle i naturen, heraf bogens navn. At kogebogen tages til et gastronomisk niveau betyder blot, at opskrifterne er baseret på god smag, æstetik og kvalitetsråvarer – ikke alt, der har med gastronomi at gøre, behøver at være kompliceret og tage en evighed at lave.Kogebogen er rammen om forfatterens gastronomiske liv fortalt igennem billeder og opskrifter, der er omformet med sankeemner, hertil kommer forståelsen for det bæredygtige og organiske til inspiration og fordybelse i den gode mad. Om forfatteren Githa Bennorth er uddannet smørrebrødsjomfru og har arbejdet med gastronomi i mere end 30 år. I sin lange karriere har hun bl.a. været med til at udvikle ”smushien” for the Royal Smushie Café, været køkkenchef på Akvavitten og Suffratetten, og senest blev hun nr. 3 i Masterchef 2018 på TV3. I dag er hun selvstændig som gastronomisk konsulent.

DKK 164.00
1

Du kan flyve - Troels Hermann - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Du kan flyve - Troels Hermann - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

De fleste elsker at rejse, men for nogle er det en pine, hver gang de skal på en flyrejse. De bliver fysisk dårlige bare af at tænke på et fly og undgår alt, der har med flyrejser og lufthavne at gøre. Konsekvensen kan være lange togture alene, mens resten af familien hurtigt når frem til destinationen, men sådan behøver det ikke at være. Du kan flyve hjælper dig af med din flyskræk. Du lærer at kunne identificere de forskellige typer af angst, og hvordan du skal håndtere lige præcis din type. Bogen indeholder en palet af værktøjer og guider dig til at kunne udforme din egen personlige strategi, så du kan slippe angsten og blive flyvende igen. Undersøgelser viser, at mere end hver femte lider af angst for at flyve, nogle i en sådan grad, at de aldrig nærmer sig en lufthavn. For andre er hver flyrejse forbundet med hjertebanken, angstanfald og ubehag lang tid før selve rejsen. Angst er kompliceret og lidelsesfuldt, men med den rette indsats kan man gøre sig fri af den begrænsende følelse. Ved at komme sin flyskræk til livs vil man opleve, hvordan man også på andre områder af livet vil føle en større frihed. Med en blanding af visualiseringsøvelser, adfærdsterapi, mindfulness og konkret viden om flysikkerhed bringer Du kan flyve den flyangste tættere på drømmen om at kunne tage sin næste flyrejse. Til arbejdet med bogen hører også en app med øvelser, der følger læseren fra dagene op til flyrejsen, og til man sidder i flyet. Om forfatterne Kristina Hermann er psykolog og har behandlet mennesker med traumer og angst siden år 2000. I dag har hun sin egen praksis i København, hvor hun blandt andet via terapi, kurser og workshops hjælper angstramte. Troels Hermann er uddannet pilot i USA. Siden 1997 har han været pilot for Thomas Cook Airlines, hvor han også underviser andre piloter. Han har erfaring med helt små fly såvel som jetfly og har 15.000 flyvetimer og 30 års erfaring bag sig. Sammen afholder Kristina og Troels Hermann kurset “Frihed til at flyve”, som hjælper folk med at overvinde flyskræk.

DKK 164.00
1

Rabarber - Søren Staun Petersen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Rabarber - Søren Staun Petersen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Lange, røde kroppe og de flotteste og største grønne kroner. Rabarber kan meget mere, end du tror! Gå på opdagelse i den nye bog Rabarber og få nytænkende og klassiske opskrifter med et twist. Rabarber blev i sin tid populær, fordi den udfyldte et hul i de danske frugters sæson. Det var nemlig den første ”frugt”, der kunne høstes, og i det tidlige forår hungrede man efter noget syrligt og sødt. Desværre blev rabarberen glemt lidt, da vi begyndte at importere frugt fra de varme lande – så kunne man nemlig få jordbær, æbler, pærer osv. hele året rundt. Heldigvis har rabarberen i noget tid været på vej tilbage til de danske køkkener, og typiske ”mormor-opskrifter” som rabarbertrifli, -tærte og -crumble er noget, de fleste kender til. Men der er mange flere muligheder, både i det salte og det søde køkken. Bogen viser dig nye måder at bruge rabarber på. Fx i en nyfortolkning af koteletter i fad eller som en sur, frisk tilføjelse i en pulled pork-burger samt mange andre kreative retter. Hertil kommer alle de klassiske opskrifter som fx rabarbergrød, men med en drejning, der ikke er set før. Rabarber egner sig fantastisk til konservering som kompotter, safter og marmelade. Derfor vil bogen også indeholde kapitler med en hovedopskrift i denne kategori (fx på kompot) og derefter flere forskellige opskrifter, der arbejder videre med grundproduktet. Rabarbersæsonen er jo kort, og derfor giver konservering en mulighed for at nyde smagen i meget længere tid. Disse kapitler giver ny inspiration til hvordan. Bogen er perfekt både til dem, der bruger rabarber for første gang, og til dem, som gerne vil lære nye måder at bruge rabarber på. Opskrifterne er lette at gå til og passer også til den travle børnefamilie. Ud over at være en yderst velsmagende grøntsag er rabarber også utrolig fotogen. Bogen er fyldt med smukke billeder, så man i den grad får lyst til at have den stående fremme og bladre sig til ny inspiration. Om forfatterne Søren Staun Petersen har siden 2013 skrevet opskrifter med fokus på sæsonens frugt og grønt på Chefsseason.dk og udviklet opskrifter til brands og magasiner. Som professionel reklamefotograf, i særdeleshed inden for madfotografering, har han arbejdet med mad og formidlingen heraf i flere år. Søren har stor passion for friske, danske råvarer – en passion han slog streg under med sin første kogebog Græskar, der udkom august 2018.

DKK 164.00
1

Citroner - Henrik Vilain - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Citroner - Henrik Vilain - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Kogebogen CITRONER er blevet til i køkkenet på fincaen Garden of Lemons, der ligger midt i en gammel citronplantage lige uden for en lille andalusisk landsby syd for Granada. Her hænger citronerne lysende i træerne en stor del af året. Det mest eventyrlige sted at skrive en kogebog om citronen og dens verdenskøkken. Opskrifterne fra køkkenet på Garden of Lemons hylder det grønne køkken. Grøntsager, frugter og krydderurter fryder øje, næse og gane og åbner for en fest på tallerkenen. Opskrifterne er grønne, men retterne kan i lige så høj grad bruges som tilbehør til måltider med fisk, fjerkræ og kød.Inspirationen er hentet fra rejser rundt i verden, og vi oplever, at trådene samles i den mad og de måltider, vi sætter sammen. Maden i bogen er i særdeleshed inspireret af Mellemøsten og Middelhavsregionen, hvor citronen gror overalt, og hvor vi har opholdt os meget. Vi fascineres af kombinationen af smage, teksturer og farver, der samles i et måltid bestående af flere mindre retter.Vi ønsker, at bogen må inspirere til at gå på opdagelse i køkkenet. Bruge sanserne og udnytte årstidernes skiften som sigtelinjer, og bruge råvarer med kort afstand mellem jord og bord. Bruge håndfulde af krydderurter, og bruge løs af krydderier fra citronens verdenskøkken: kanel, koriander, kardemomme, muskatnød, allehånde og nellike … Lad citroner i lange baner vise deres skønhed og inspirere sanserne i måltider, som kunne de være de taget ud af eventyrene i tusind og én nat. Bogen fotograferes af én af Danmarks bedste madfotografer Mikkel Adsbøll. Om forfatterne Henrik Vilain og Ingo Schauser har sammen skabt det kulturelle refugium Garden of Lemons syd for Granada. Man spiser godt i den andalusiske oase. Med en baggrund som professionelle klassiske musikere stod det ikke naturligt skrevet i kortene, at de skulle arbejde med mad og skrive en kogebog, men de har altid begge haft lyst til god mad, vin og fællesskab omkring bordet. De har boet flere år i Frankrig og Italien, rejst meget, givet koncerter verden rundt og undervejs oplevet mange landes køkkener og traditioner. Desuden arbejdede Henrik i løbet af sine musikstudier i Paris på den 2-stjernede Michelin-restaurant Apicius. Ingo og Henrik elsker at lave mad, opleve kultur og mennesker – og få ideer til nye retter på Garden of Lemons.

DKK 229.00
1

Vandring i Sydsverige - René Ljunggren - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Vandring i Sydsverige - René Ljunggren - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Forestil dig din helt egen tur i noget, der ligner en ødemark i tyndtbefolkede skove, og din egen lejr med knitrende lejrbål og bålmad, mens solen går ned over skovsøen. Den svenske natur er til forskel fra det meste af Danmark præget af klipper, hvilket gør naturen markant anderledes end den danske. I den svenske skov møder vi et troldelignende landskab med enorme luftige skove med grønt mos og blåbær i bunden, og skovlandskabet er gennemskåret af vandløb og små og store søer. Sverige, der ligger tæt på for mange danskere, er et unikt vandreområde med en anderledes naturform, end den vi finder i Danmark, og den svenske Allemandsret betyder, at man i Sverige faktisk må færdes og slå lejr, hvor man vil, så længe man ikke trænger ind i folks haver. Det sydlige Sveriges frie natur rummer en mængde markerede vandreruter med fine shelter-pladser til overnatning. Samtidig er Sydsverige et oplagt sted at vandre i de måneder, hvor årstiden og ens egen tid ikke er til lange fjeldvandringer. Sydsverige er for mange af os et yndet område til weekendture året rundt, og ikke kun de markerede ruter trækker. Der er gode muligheder for at gå sine egne veje uden for stierne i de store svenske skove, hvor søer og vandløb giver basis for unikke “bushcamps”, helt uforstyrret af andre og tæt ved vand til madlavning. Bogen handler om, hvordan du selv kommer af sted alene eller sammen med gode vandrevenner. Hvordan I lærer at begå jer uden for stierne, og hvordan I finder de bedste spots og de mest øde vandreruter enten på stierne eller udenfor eller som en kombination. Du lærer at aflæse friluftskortets skjulte muligheder, og du lærer, hvordan du hjemmefra finder den perfekte rute gennem terrænet til de smukke overnatningspladser. Du får også anvisninger til, hvordan du planlægger og forudser mulige og ukendte forhindringer på din vej. Forhindringer, du skal takle for at komme videre, men som også gør din tur til en rigtig pionértur. Om forfatteren René Ljunggren har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. Han har også tidligere været daglig redaktør, turleder og turansvarlig på websitet Outsite.org. René er desuden forfatter til flere bøger om vandring, bl.a. Vandring i Skandinavien.

DKK 184.00
1

En overspisers bekendelser - Signe Nordstrand - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

En overspisers bekendelser - Signe Nordstrand - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

De sociale medier er overalt, og vi er altid kun et klik væk fra at få fortalt, hvor dejligt alle andre ser ud til at have det. Vi ser deres træning, deres kost og deres sociale samvær, og vi bliver mindet om, hvor flade maver undertøjsmodellerne har. Samtidig bugner vores nyhedsfeed med træningsprogrammer til at stramme kroppen op, og ugebladene råber højt om den sidste nye slankekur, hvor man kan tabe tre kilo på tre dage (ja, hvem ønsker ikke det?). Sagt med andre ord: Hvis vi ikke allerede har det tilstrækkeligt dårligt med os selv, vores krop og vores liv, er der alle muligheder for at få det! Men hvis man har brugt det meste af sit voksne liv på at jagte selvværdet gennem den flade mave, de faste baller eller de tynde lår, og det stadig ikke er lykkedes ... så er det måske på tide at prøve noget andet? I En overspisers bekendelser deler forfatteren sine egne erfaringer med alt fra slankekure, slikfælder og overspisninger til strækmærker og ugentlige menstruationer. Med udgangspunkt i sin egen livsverden sætter hun maden, kroppen og vores plads i verden i relief og kommer med indspark og betragtninger til et liv med mere glæde og mindre madstress. Bogen behandler med kyndig, kærlig og humoristisk hånd en række emner, der alle på sin vis har en relation til spiseforstyrrelsen og det forbandede selvværd, som alt for mange kæmper med i det daglige. Hele kroppen – fra det ydre til det indre og fra top til tå – kommer i fokus, bliver vendt og sættes i relation til vores forståelse af os selv og til den rodede, magiske, smukke og besværlige størrelse, vi kalder livet. Om forfatteren Signe Nordstrand (født 1983) er cand.mag. i dansk, såkaldt singlemor til en datter på otte – og så har hun i øvrigt haft en spiseforstyrrelse. Fra hun var 18, til hun var 28, kæmpede hun en daglig kamp med overspisninger, bulimi, selvskade, lavt selvværd og selvhad. Da hun var 27 år, begyndte hun i behandling på Rigshospitalet og påbegyndte sin lange rejse ind i sjælen og ud af spiseforstyrrelsen. Men det var først, da hun i 2017 stod frem og begyndte at tale åbent om sine erfaringer og sine kampe med maden, kroppen og især overspisningerne, at hun for alvor begyndte at forstå værdien af at tale højt om tingene – både for at vende skammen ryggen og for at hjælpe andre med de samme vanskeligheder. Denne værdi har fulgt hende siden, og gennem sin blog og sin Instagram-profil – og nu gennem sin forfatterdebut, En overspisers bekendelser, vælger hun at tale frem for at tie.

DKK 164.00
1

Ultrakvinderne - Mette Birk Jensen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Ultrakvinderne - Mette Birk Jensen - Bog - Muusmann Forlag - Plusbog.dk

Mød Kristina, som løb 1.841 kilometer alene gennem Iran; Gitte, som tre gange vendte tilbage til Sahara for at løbe 250 kilometer med sin proviant på ryggen; og Molly, som løb 222 kilometer i Himalayas ilttynde luftlag. Få et unikt indblik i, hvad der får mennesker til at løbe i dagevis i ufremkommelige bjergområder, 100 kilometer på et stadium eller 5.649 gange rundt om en boligblok i New York. Hvor det tidligere var en præstation af de helt store at løbe et maraton, stiger ultraløbet i dag eksplosivt i popularitet. Ultraløb er oprindeligt betegnelsen for løb, der er længere end den klassiske maratondistance på 42 kilometer og kræver en hel særlig form for motivation, styrke og udholdenhed. Der er i dag stort set ingen grænser for sværhedsgraden.Der er traditionelt færre kvinder end mænd, der stiller op på startlinjen til ultraløb. Men også blandt kvinderne er der i disse år stadigt flere, som kaster sig ud i de mest ekstreme fysiske og mentale udfordringer, der tester både krop og sind. I bogen følger vi journalist Mette Birk Jensen på hendes personlige rejse ind i ultraløbsverdenen, hvor hun møder nogle af verdens sejeste ultrakvinder, som presser sig selv til grænsen for, hvad der er menneskeligt muligt. Og lidt til. I en række farverige portrætter deler de hudløst ærligt ud af deres oplevelser og erfaringer. Hvad driver dem? Hvad får de ud af det, og hvilke råd, kan de give videre? Deres bevæggrunde er lige så forskellige, som de er. Nogle løber fra indre dæmoner eller depression, andre for en sag, for at føle sig i ét med naturen, for at lære sig selv bedre at kende eller for at prøve grænser af. Fælles for dem alle er, at løbet ikke blot gør dem klogere på sig selv, men også bedre rustet til livet generelt. Ultrakvindernes erfaringer viser os, at både krop og sind gemmer på uanede ressourcer. Og hvor der tidligere var en udbredt tendens til at frygte de potentielle skadevirkninger af for meget motion, går den seneste både danske og internationale forskning nu mere i kvindernes retning. Vi kan fysisk holde til en del mere, end vi tror, og mentalt kan der være stor gevinst at hente ved følelsen af at præstere langt ud over det sædvanlige.Udover en grundig introduktion til ultraløb, giver bogen via sine mange portrætter inspiration til enhver, som drømmer om ikke blot om at løbe lidt længere, men også at vove lidt mere. Om forfatteren Mette Birk Jensen er selv ultraløber. Hun bor og træner til dagligt i Thailand, men løb sine første 100 kilometer i Danmark, hvor ideen til Ultrakvinderne opstod. Bogen tager udgangspunkt i og forsøger at besvare de spørgsmål, hun selv stillede sig under sit første møde med de helt lange distancer.

DKK 164.00
1