3 resultater (0,21023 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Har videnskaben køn? - Bente Rosenbeck - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Har videnskaben køn? - Bente Rosenbeck - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

I 1875 fik den første kvinde lov til at studere ved Københavns Universitet, efter at mænd i næsten 400 år havde haft eneret. Men det betød ingenlunde, at kvinderne derefter fik frie tøjler til at uddanne sig – og endnu mindre til at gøre karriere inden for akademia. I løbet af de seneste 40 år er uddannelsessystemet imidlertid undergået en markant forandring. Antallet af kvinder, der tager en højere uddannelse, er øget markant – og er sågar højere end antallet af mænd – men i toppen af uddannelsessystemet har kvinderne stadig trange kår. Som en kønshistorisk introduktion forholder Har videnskaben køn? sig til såvel denne udvikling som til de lærde foregangskvinder i Danmark og Norden op gennem historien. Denne historiske udgravning bliver til i samspil med en fyldig forskningsoversigt over nyere kønsforskning. Ved hjælp af dette mere generelle vue viser Rosenbeck, at kvinders uddannelseshistorie er en historie om fremgang, men også om modstand og tilbageslag. Hun viser, at arnestedet for den feministiske teori findes i viljen til at kritisere de argumenter og opfattelser, som har været taget for givet i forskellige historiske perioder og fagområder, altså opfattelser, der cirkulerer om magt og fastholdelse af de eksisterende strukturer og opfattelser af køn. Rosenbeck gør det således tydeligt, at kønsforskningen ikke altid blot handler om kønnet som konkret størrelse, men at den også i sig selv indtager en kritisk videnskabelig position, der søger at udvide rammerne for videnskaben. Kønsforskningen viser med andre ord, at videnskaben aldrig er værdifri. Kombinationen af det historiefaglige og den kønsteoretiske forskningsoversigt udgør dermed baggrunden for bogens debatterende afslutningskapitler, hvor der mere overordnet spørges til, hvordan kønsforskningen har ændret videnskaben. Bente Rosenbeck er dr.phil. og ansat som professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

DKK 196.00
1

Kampen om broderierne i Danmark 1850-1950 - Kirsten Rykind Eriksen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Kampen om broderierne i Danmark 1850-1950 - Kirsten Rykind Eriksen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

En kunst- og kulturelite satte i midten af 1800-tallet gang i en dansk kulturkamp ved at proklamere, hvad de anså for den rette æstetik og dannelse, og dermed, hvad kvinder burde brodere. Underliggende var angsten for, at almuen på landet og i byen ville forandre samfundet, og for, at Danmark efter 1864 ikke ville kunne overleve som selvstændig nation. Kunsteliten fremhævede den stiliserede naturalisme og antikkens græske og romerske ornamentik – fra omkring 1900 også Art Nouveau eller det danske Skønvirke. Den nationalt forankrede kulturelite foretrak de gamle danske almuebroderier som udtryk for ‘ægte folkekunst og gode normer’. Over for disse grupperinger stod en ny industrielite, der henvendte sig til et voksende marked og udgav dame- og modeblade hver 14. dag med mønstre til allehånde motiver. Bladene blev hurtigt populære. Overalt i landet blev der broderet efter deres mønstre, som ofte bar præg af tysk indflydelse, noget der ikke huede hverken kunst- eller kultureliten. Men broderende kvinder, såvel anonyme som ivrigt debatterende, tog med støtte fra nogle fremsynede mænd del i en kamp for selverhvervende brodøsers indlejring i dansk erhvervs- og samfundsliv. I Kampen om broderierne i Danmark 1850-1950 stilles der skarpt på almuens broderende kvinder i by og på land og på den rolle, ‘det gode hjem’ spillede i den igangsatte kulturkamp, der med tiden også blev ideologisk. Succesrige erhvervskvinder kom til at spille markant med i den danske kvindebevægelses politiske kamp for ligeret mellem kønnene.

DKK 358.00
1

Mad, drikke og tobak 1880-1914 - Ole Hyldtoft - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Mad, drikke og tobak 1880-1914 - Ole Hyldtoft - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Denne bog er tredje og sidste bind af Ole Hyldtofts behandling af »Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede«. De centrale spørgsmål er som i de tidligere bind: Hvad spiste, drak og røg hvem i datiden – og hvor, hvornår, hvorledes og hvorfor? Også i den foreliggende fremstilling ligger hovedvægten på den daglige mad, drikke og tobak hos arbejdere, middelklasse og bønder, men også festmaden, hvor serveringen var ud over det sædvanlige og markeringen af social status særlig stærk, bliver belyst. Den vedvarende økonomiske vækst, der begyndte i slutningen af 1830’erne fik fra midten af 1890’erne yderligere et skub opefter, som prægede de ændrede madvaner fra 1880 til 1914. Sukkerpriserne faldt drastisk, og det hvide guld gjorde sit indtog i selv de fattigste hjem. Karies overhalede mangelsygdomme som rakitis og skørbug som den folkesygdom, der bekymrede tidens læger mest. En stor hjælp hertil var, at kartoflen blev endeligt anerkendt som en både næringsrig og mættende fødevare. Margarinen blev fra midten af 1880’erne en prisbillig konkurrent til smør, og havregrøden trådte ind på scenen som byggrødens afløser til morgenmåltidet – varmt bakket op af lægestanden. I det hele taget kom mad og spisevaner i højere grad på videnskabens landkort, og tidens førende ernæringsekspert, Mikkel Hindhede, førte fokus fra proteiner til kalorier. Den danske vegetarbevægelse opstod. Den samt mange kendte økonomaer udgav flere kogebøger i perioden, end der var udgivet samlet siden 1600-tallet, bl.a. af Frøken Jensen og Ingeborg Suhr, som vi stadig kender den dag i dag. I det hele taget blev husholdningsfaget professionaliseret, bl.a. husholdningsundervisningen blev indført – også udenfor de nye husholdningsskoler, der åbnede, fx Ankerhus i Sorø og på Frederiksberg. Kaffen cementerede sig for alvor som nationaldrik blandt høj og lav, og på tobaksfronten var det sidste nye cigarillos og cigaretter, som fik kvinderne tilbage blandt rygerne. Så selvom antallet af daglige måltider faldt i perioden, lige som antallet af retter til fine sammenkomster mange steder reduceredes til de ikoniske suppe, sted og is, kunne mænd og kvinder nu samles om rygesagerne efter middagen. Ole Hyldtoft, dr.phil., lektor emeritus i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

DKK 228.00
1