Light My Fire LunchKit 2.0 Grøn Madkasser & opbevaring
Den nyudviklede Light My Fire LunchKit 2.0 i bæredygtigt og 100% BPA-frit bioplast er meget mere end bare en madkasse!Den skandinaviske designer, Joachim Nordwall, lagde hovedet i blød og kom op med et produkt, der passer ned i enhver rygsæk og ethvert fartøj. Alle, lige fra skolebarnet, der mangler en sej madkasse, til trekkeren, som skal tilberede en gourmet-ret på sit kogesæt, vil elske den lille friskfarvede trekant med det store potentiale. Light My Fire LunchKit 2.0 indeholder to trekantede tallerkener, en dyb og en flad - som altså samtidig udgør bunden og låget - den geniale en Spork Original, en lidt mindre Spork Little, hvor der på begge er ske i den ene ende og gaffel i den anden og et savtakket skær på den ene side af gaflen, som derfor udgør en kniv. Derudover er der fundet plads til et par vandtætte SnapBox-beholdere på hhv. 170 og 320 ml. til de ting, der helst skal forblive tørre, som fx kiks, mel eller sukker. Og alt sammen altså fremstillet i bæredygtigt bioplast, der belaster miljøet mindst muligt.LunchKit 2.0 går selvfølgelig både i opvaskemaskinen og i mikrobølgeovnen, og som bonus flyder sættet, hvilket er en fordel under udøvelse af vandsport, opvask i floder og elve eller eventuel afsendelse af flaskepost fra en øde ø. Bundkarret er i øvrigt testet bæredygtigt til max tre nisser, hvor sporken så benyttes som pagaj.Light My Fire er et spændende, svensk firma, der har specialiseret sig i tilbehør, der gør livet i det fri lidt sjovere og nemmere. Simple designs, friske farver og fokus på både vægt, størrelse og praktisk anvendelse.En serie af lækre produkter, som allerede er blevet rigtig godt modtaget!