5 resultater (0,19686 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Den sidste nadver - Klaus Wivel - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Tro versus tro - Peter Lodberg - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Tro versus tro - Peter Lodberg - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Dramatiske og diplomatiske religionsmøder i kristendommens lange historie. Vi tror forskelligt I vores samfund møder tro andre former for tro. I Danmark er der stort fokus på, hvad islams indflydelse betyder for vores kristne grundværdier, og dette er afsættet for Tro versus tro . Vi tror forskelligt og på noget forskelligt. Det kan enten berige eller skabe usikkerhed og modstand, når tro møder tro. Vi kan blive bange for, at en anden tro end vores egen vil rive tæppet væk under vores livsformer og traditioner. Religionsmødets relevans Teolog og professor Peter Lodberg undersøger i bogen, hvordan kristendommen gennem 2000 år har mødt andre religioner. Det har været med forståelse, med foragt – og alt derimellem. Samtidig er religionen en del af samfundets instanser og derfor sammenvævet med politik og holdninger. Forfatteren diskuterer, hvordan totalitære ideologier som marxisme, maoisme og nazisme har været med til at forme religionsmøder. I vores tid er det bemærkelsesværdigt, at der tages mange initiativer til at fremme religionsdialogen mellem religiøse ledere. Disse skal fremme sikkerhed og samfundsmæssig stabilitet. Eksempelvis begyndte Folkekirkens biskopper at afholde regelmæssige møder med muslimske ledere efter Muhammedkrisen i 2005. Tro versus tro er en grundig og velskrevet fremstilling af religionsmøders historie og aktualitet med rig mulighed for at blive klogere på betydningen af begreber og traditioner. Peter Lodberg (f. 1958) er forfatter, teolog og professor ved Aarhus Universitet. Han har tidligere været generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og bidraget til skabelsen af Danmarks Radios tv-serie ”1000 års tro”, hvori han også deltog. Bogen Danskernes tro gennem 1000 år (2016) udsprang af denne tv-serie.

DKK 197.00
1

... Og resten er historie - Dominic Sandbrook - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

... Og resten er historie - Dominic Sandbrook - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Humoristisk historieskrivning med værterne fra den ultrapopulære engelske podcast ”The Rest is History” Spænd dine bedste gladiatorsandaler, og forbered dig på en forrygende rejse tilbage i tiden! De to hithistorikere fra den kendte podcast "The Rest is History", Tom Holland og Dominic Sandbrook, tager i bogen "... Og resten er historie" på en engageret og humoristisk rejse ned ad historiens hoved- og sideveje – og du er inviteret med! Fra Alexander den Store til Tolkien, fra vikingetiden til Watergate; Tom Holland og Dominic Sandbrook tager fat på de mest fængende øjeblikke i historien og besvarer alle de spørgsmål, vi ikke engang vidste, vi havde: Hvilken fest er historiens mest katastrofale? Hvorfor troede nazisterne, at de var efterkommere af Atlantis? Hvordan kunne en frisøraftale være tæt på at afsløre Churchills flugt fra et sydafrikansk fængsel? Uanset om det er at udvælge historiske figurer til deltagelse i et realityshow, finde frem til verdenshistoriens ti mest indflydelsesrige hunde eller debattere betydningen af storhed, er der intet, der er for småt eller for stort til, at Tom og Dominic kan nærstudere det. "... Og resten er historie" er både oplysende og nytænkende historieskrivning. 56 nedslag i verdenshistorien, som uden tvivl vil få dig til at trække på smilebåndet. TOM HOLLAND , født 1968, er uddannet i litteratur og historie ved Cambridge Universitet. Blandt hans faglitterære bøger er ”Herredømmet” (2020) og ”PAX. Krig og fred i Roms guldalder” (2023) udkommet på dansk til store anmelderroser. DOMINIC SANDBROOK , født 1974, er ph.d. i moderne historie fra Cambridge Universitet. Han har skrevet adskillige bøger om efterkrigstidens politiske forhold i Storbritannien.

DKK 229.00
1

Skærmens magi - Bent Meier Sørensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Skærmens magi - Bent Meier Sørensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Professor Bent Meier Sørensen har kastet sig ud i et atypisk forsøg: Som mangeårig forsker og underviser ved Copenhagen Business School kunne han for et par år siden konstatere, at det ikke længere var en selvfølge, at de studerende deltog aktivt i undervisningen. Alt for ofte vandt facebook og Google kampen om de unge menneskers opmærksomhed. Bogens forfatter indgik derfor en kontrakt med sine studerende: tilbage til pen og papir, computer og iPad ingen adgang i lokalet. Resultatet: Kvaliteten af undervisningen steg eksplosivt, fordi de havde fundet ro til at forstå komplekse problemstillinger. Hvad betyder det for vores kroppe og hjerner, at vi har vænnet os til konstante afbrydelser, fordi vi går på sociale medier midt i en anden aktivitet? Hvad betyder det for forholdet børn og forældre imellem, når vi ikke længere har øjenkontakt, men taler hen over skærmene? "Skærmens magi" er en kritisk og polemisk bog om vores brug og misbrug af skærme i alle livets vigtigsteforhold: barndom, skole, uddannelse, arbejde, parforhold og familieliv. Når skærmen er slukket, mærker man pludselig, at man er et ensomt og afgrænset individ. For at vokse som menneske må man nu stille sig selv fundamentale spørgsmål som: Hvad betyder virkelig noget i mit liv? Hvilke værdier skal præge mine børns opvækst? Hvilke fysiske fællesskaber vil jeg indgå i? Hvad skal binde os sammen som samfund? "Skærmens magi" er et engageret opråb om at trække stikket noget mere og oftere, så vi husker at tænke stort. Det er ikke nok med mere mindfulness og terapi eller at lære at sige nej og stå fast. Ifølge forfatteren skal vi igen lære at fordybe os i skabende arbejde, hente næring og inspiration i viden, gennem fysisk arbejde, i naturen og kunsten. For ganske enkelt at vokse som mennesker, kultur og samfund. Det kræver træning at aflære dårlige vaner, men kampen er først lige begyndt. Bent Meier Sørensen (født 1967) er professor ved Copenhagen Business School samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

DKK 197.00
1

Kim Jong-un bag facaden - Jung H. Pak - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Kim Jong-un bag facaden - Jung H. Pak - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Hvem er Kim Jong-un? Ofte bliver han af vestlige medier portrætteret som en slags forvokset baby, en utilregnelig og temperamentsfuld diktator, man aldrig ved, hvor man har. Men han har adgang til atomvåben og skal ikke undervurderes. Den unge diktator Kim Jong-un kom til magten i Nordkorea efter sin fars død i 2011; han var da blot 27 år gammel. Landet var fattigt, og mange tvivlede på, om den uerfarne Kim Jong-un ville holde længe som leder. Nu er historien en anden. Kim Jong-un har formået at konsolidere sit greb om nationen, som med atomvåben, et stort anlagt militært program og slet skjulte krigstrusler må tages seriøst som aktør på verdens storpolitiske scene. Jung H. Pak er som tidligere CIA-analytiker ekspert i Nordkorea og Kim Jong-un. Hun har været med til at forme den amerikanske politiske tilgang til Nordkorea og giver i bogen et vidende og skarpt indblik i baggrunden for den unge diktator med den besynderlige frisure. Transformationen I bogen kommer vi helt tæt på Kim Jong-uns transformation fra ukendt tronfølger til berygtet tyran. Hans familiebaggrund i et fattigt land på randen af hungersnød oprulles, og hans forvandling til en af verdens mest frygtede mænd forklares. Dørene åbnes blandt andet til de famøse resultatløse møder med præsident Donald Trump med henblik på nedrustning af atomvåben, og vi får forklaringen på, hvad Kim Jong-uns dagsorden i virkeligheden var. Bogen Kim Jong-un samler brikkerne til en fascinerende og skræmmende person. Vi er med bag scenen og får en indsigt i Kim Jong-uns personlighed og motivation. Til en forståelse af den nuværende storpolitiske verdenssituation, hvor atomvåben står centralt, er bogen om Kim Jong-un et uomgængeligt værk. JUNG H. PAK har været ansat i CIA og er nu ansat som ekspert i Koreastudier hos Brookings Institution’s Center for East Asia Policy Studies, hvor hun fokuserer på udfordringer for den nationale sikkerhed i USA. Hun har skrevet for The Atlantic , USA Today og The Hill og er hyppigt benyttet som Nordkoreaekspert på tv, i dokumentarer og podcasts. Hun er ph.d. i historie fra Columbia University.

DKK 217.00
1