30 resultater (0,27997 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Uden manual - Annette Due Madsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Uden manual - Annette Due Madsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Erfaringsbaseret bog om at være forældre til et udfordret eller sårbart barn med udviklingshandicap Skrevet af professionel psykolog og brevkasseredaktør Fokus på relationer til partner, søskende og bedsteforældre Annette Due Madsen er psykolog og medstifter af det anerkendte Center for familieudvikling. Professionelt har hun i mere end en menneskealder levet af at rådgive par om ægteskab, skilsmisse – og udfordringerne ved at være forældre til et barn med særlige behov. Sidstnævnte har et meget personligt afsæt, for hun og hendes mand er forældre til Frederik, der har et alvorligt udviklingshandicap. ”Uden manual” er kronologisk opbygget i fht. at fortælle historien om Frederik. Det første år med sorgløs glæde og de efterfølgende med tiltagende ængstelse, indtil han fik sin diagnose. Her begyndte forældrenes livslange kamp for at sikre deres søn fornuftige rammer og omsorg i sit liv. Bogen er en personlig og professionel håndsrækning til de forældre, der pludselig bliver udfordret over evne: Temaer som sorg, omsorg for søskende, parforhold og øvrige relationer klæder læseren på til sit livs kamp for et elsket barn. Kæmpes skal der, vil man erfare, men der er råd og empati at hente, så man bliver bedst muligt rustet til at møde sundhedsvæsen, institutioner og sagsbehandlere. Og til at holde sammen på sig selv og familien. Bogen henvender sig bredt til forældre og familier, der har forskellige former for udviklingshandicap tæt inde på livet. Annette Due Madsen, født 1955, er psykolog og familieterapeut. Medstifter af Center for familieudvikling i 2014. Ud over terapeutisk virksomhed holder hun mange foredrag om familietemaer og emner, som omhandler bl.a. sorg, livshåb, livsmestring og ikke mindst det at have et barn med særlige behov. Har i over 23 år bestyret Kristeligt Dagblads brevkasse, ”Spørg om livet”, sammen med sin mand og har endvidere siddet i Børnerådet i seks år.

DKK 197.00
1

Gennem den kulsorte sky - Anne Lise Marstrand Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Jerntæppet - Anne Applebaum - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Den sidste nadver - Klaus Wivel - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Det demente samfund - Michael Böss - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Tanken er fri - men sandheden ilde hørt - Per Stig Møller - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Tanken er fri - men sandheden ilde hørt - Per Stig Møller - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Ny bog af Per Stig Møller giver historisk baggrund for aktuel debat om ytringsfriheden i anledning af 175-året for grundloven. Er det overhovedet muligt både at stå fast på den uindskrænkede ytringsfrihed og være et tolerant multikulturelt samfund, hvor mange minoriteters og særgruppers følelser og grænser skal imødekommes? Svaret er ikke enkelt. Det ved vi fra Muhammedkrisen i 2005-2006 og den seneste Korankrise i 2023. Per Stig Møller dykker ned i ytringsfrihedens og demokratiets historie for at belyse vores egen tid; fra dommen over Sokrates til Trumps påstand om, at han vandt valget i 2020. Sokrates, Erasmus af Rotterdam, hekseprocesserne, Voltaire, Holberg, Grundtvig, Grundloven, demokratidebatten i 1945 og George Orwell peger frem mod vore dages dilemmaer. Hekseprocesserne udspiller sig f.eks. i de sociale medier. Og Orwells roman "1984" er ved at blive til virkelighed i form af post truth-samfundet, hvor enhver har sin sandhed, for så er der ingen sandhed. Demokratiet er ungt og har svære kår. Vesten er under angreb både udefra og indefra. Den vestlige civilisation og kultur er udfordret af islamismen og den russiske ortodoksi, og folkestyret undermineres af identitetspolitikken, intolerancen og udenomsparlamentarismen.Ytringsfriheden har altid haft vigepligt for andre hensyn, men i dag skal den vige for stadig mere: mindretallenes tyranni. Selv tankefriheden er under pres. Men uden ytringsfrihed er der intet demokrati. Uden satiren mister demokratiet sit salt. PER STIG MØLLER, født 1942, er dr.phil.og tidligere minister. Forfatter til en række anmelderroste bestsellere som ”Sommeren ’45”, ”De fire isbjerge”og ”Afgørende øjeblikke”.

DKK 229.00
1

Om trøst - Michael Ignatieff - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Om trøst - Michael Ignatieff - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Kunsten at finde håb og livsmod gennem trøst “I Om trøst skubber den sprudlende forfatter, professor og tidligere politiker Michael Ignatieff den kommercielle, overfladiske følelse væk og dykker ned i dens dybere vande.” THE NEW YORK TIMES Når vi mister en, vi elsker, når vi lider nederlag, eller når katastrofen rammer, leder vi efter trøst. Engang tilhørte trøstens sprog præster og filosoffer – nu er det næsten forsvundet fra vores sprog. I nyere tid har vi i Vesten i stadig stigende grad søgt svar på menneskelivets store prøvelser gennem videnskab, politik og psykologi. Hvordan trøster vi os selv og andre i en tid uden eller med begrænset tro? I en række levende portrætter af forfattere og kunstnere, der savner trøst – fra Paulus over Dante til Albert Camus – viser den internationalt anerkendte politiker, historiker og forfatter Michael Ignatieff os, hvordan disse i sorgens mørkeste stunder tager skæbnen på sig. Deres tanker kan inspirere til at genfinde håb og livsmod. Uden at forherlige livets tunge sider viser forfatteren, hvordan mennesket kan opleve et livgivende nærvær ved at åbne sig for kunstens, filosofiens, musikkens, kærlighedens og venskabets helende kraft. Bogen sætter nutidens kriser og eksistentielle udfordringer i perspektiv. Vi er ikke alene. Alle tider har haft deres kriser. Alle tider har haft brug for trøst. Michael Ignatieff , født 1947, er forfatter, historiker og tidligere leder af det canadiske Liberal Party og Edward R. Murrow professor for Press, Politics and Public Policy på Kennedy School of Government, Harvard University. Bosat i Wien og tidligere rektor for Det Centraleuropæiske Universitet. Om trøst er Michael Ignatieffs første bog oversat til dansk.

DKK 187.00
1

Min sjæls vandmærke - Mirjam Capelle - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Min sjæls vandmærke - Mirjam Capelle - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Bevægende og poetiske erindringer om at forsone sig med fortiden Mirjam Capelle er blevet mor igen i en moden alder – til datteren Esther. Hun har nu fire børn, er gift og har egen psykologpraksis. Det ser lykkeligt ud, men under overfladen trænger mørket sig på: erindringer om en barndom fuld af mørke hemmeligheder. Erindringer fra et liv med en jødisk mor, der var tydeligt mærket af krigen, og en far, der distancerede sig mere og mere fra familien. Erindringer, der blander sig med drømme om kz-fanger uden mulighed for at overleve. Min sjæls vandmærke er en samling sanselige og levende slægtserindringer. I glimt oprulles fortiden, både den personlige og familiens, som har været med til at forme Mirjams liv. I 1904 flygter familien til København fra de frygtede pogromer i Polen, hvor russerne terroriserede det jødiske mindretal. I 1943 tager moren med sine forældre – men uden sin lillebror på 1 år – flugten til Sverige som 8-årig midt i krigens rædsler. Under 2. verdenskrig dør et ufatteligt antal jøder i Hitlers grusomme lejre, men Mirjams oldefar overlever. Forfatteren fortæller sin egen og slægtens historie via familiens stærke kvinders øjne. Gennem slægtserindringerne løber tro og tvivl som to tråde, der er uløseligt forbundne. En fortid og en barndom med stærke jødiske bånd løber ud i en ungdom uden den store tiltro til tro. Mens hun er i 50’erne lader Mirjam sig døbe som kristen og finder en ny form for ro. Min sjæls vandmærke er Mirjam Capelles stærke, poetiske og dybt personlige debut om at forlige sig med fortiden og være taknemmelig – trods alt. En fortælling om, hvordan forsoning er mulig og kan lede til nyt håb, selv når livet ser sort ud. Mirjam Capelle (f. 1966) er uddannet psykolog med egen praksis og mor til fire børn. Min sjæls vandmærke er hendes debut som forfatter. Citat fra bogen: ”Min nysgerrighed er vakt. Hvad mon min mor har på programmet? Jeg sætter mig til rette i sofaen, mens hun tænder for fjernsynet. På Danmarks Radio, der består af en enkelt kanal, starter en sort-hvid film. En dokumentar fra gamle dage. Først forstår jeg ikke de billeder, der løber hen over skærmen. Mennesker samlet i store grupper med oppakning omkring sig. Kvinderne med tørklæder bundet om hovederne, børnene med tykke frakker på. De er udendørs. Nogen sidder på jorden. I baggrunden er der togvogne. Ved synet af det, der videre kommer, stivner jeg. Kroppe stablet i bunker, mennesker med unaturligt store, mørke øjne, køjesenge med udhungrede hoveder, der kigger frem.”

DKK 187.00
1

Mørkets hoteller - Robert Dam - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Mørkets hoteller - Robert Dam - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Rystende fortælling om at være barn i en nyreligiøs sekt ^ Det tidligere højtstående Scientology-medlem Robert Dam, forfatter til bestselleren ”Afhopperen” samt hovedperson i TV2-dokumentaren ”Opgøret med Scientology”, fortæller i bogen ”Mørkets hoteller” om børnene i Scientology. En afgørende baggrund for Robert Dams exit fra den nyreligiøse sekt var hensynet til sine egne børns sikkerhed og velvære. Og efter at have vendt Scientology ryggen nager et spørgsmål ham stadig: Hvordan havde og har de mange børn i bevægelsen det egentlig? De mange udenlandske familier blev igennem 1980’erne og 90’erne indlogeret på to københavnske Scientologyejede hoteller, hvor børnene i praksis levede adskilt fra deres forældre og voksede op i et parallelsamfund med dårlig ernæring og mangelfuld skolegang, mobning og omsorgssvigt som vilkår. Bogens to spor fletter sig ind og ud af hinanden: Robert Dams erfaringer med børneperspektivet i organisationen samt drengen Lucas’ skæbne. ”Mørkets hoteller” er en dokumentarisk fortælling om at vokse op i et miljø og en bevægelse, hvor ideologi og fanatisme trodser alle andre hensyn. Og hvor selv de myndigheder, som skulle varetage børnenes interesser, svigtede fatalt. ROBERT DAM , født 1964, blev som 20-årig en del af sekten Scientology og avancerede i løbet af de næste 20 år inden for organisationen. I 2004 hoppede han af sammen med sin familie og udgav i 2011 ”Afhopperen”, der blev en bestseller. I 2015 spillede han sig selv i TV2-dokumentaren ”Opgøret med Scientology”.

DKK 217.00
1

Tro versus tro - Peter Lodberg - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Tro versus tro - Peter Lodberg - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Dramatiske og diplomatiske religionsmøder i kristendommens lange historie. Vi tror forskelligt I vores samfund møder tro andre former for tro. I Danmark er der stort fokus på, hvad islams indflydelse betyder for vores kristne grundværdier, og dette er afsættet for Tro versus tro . Vi tror forskelligt og på noget forskelligt. Det kan enten berige eller skabe usikkerhed og modstand, når tro møder tro. Vi kan blive bange for, at en anden tro end vores egen vil rive tæppet væk under vores livsformer og traditioner. Religionsmødets relevans Teolog og professor Peter Lodberg undersøger i bogen, hvordan kristendommen gennem 2000 år har mødt andre religioner. Det har været med forståelse, med foragt – og alt derimellem. Samtidig er religionen en del af samfundets instanser og derfor sammenvævet med politik og holdninger. Forfatteren diskuterer, hvordan totalitære ideologier som marxisme, maoisme og nazisme har været med til at forme religionsmøder. I vores tid er det bemærkelsesværdigt, at der tages mange initiativer til at fremme religionsdialogen mellem religiøse ledere. Disse skal fremme sikkerhed og samfundsmæssig stabilitet. Eksempelvis begyndte Folkekirkens biskopper at afholde regelmæssige møder med muslimske ledere efter Muhammedkrisen i 2005. Tro versus tro er en grundig og velskrevet fremstilling af religionsmøders historie og aktualitet med rig mulighed for at blive klogere på betydningen af begreber og traditioner. Peter Lodberg (f. 1958) er forfatter, teolog og professor ved Aarhus Universitet. Han har tidligere været generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og bidraget til skabelsen af Danmarks Radios tv-serie ”1000 års tro”, hvori han også deltog. Bogen Danskernes tro gennem 1000 år (2016) udsprang af denne tv-serie.

DKK 197.00
1

Flugten fra Camp 14 - paperback - Blaine Harden - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

BRUGT BOG - Berlin 1936 - Oliver Hilmes - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Rød sult, 2. udgave - Anne Applebaum - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Rød sult, 2. udgave - Anne Applebaum - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

”Velskrevet, velovervejet og stærk … en glimrende og vigtig bog.” Wall Street Journal ”Vægtig, hård, chokerende, fængslende – bogen cementerer Applebaums velfortjente ry som den ledende historiker, når det kommer til Sovjets forbrydelser.” The Times ”En autoritativ såvel som hjerteskærende fortælling om Stalins ukrainske hungersnød.” London Evening Standard I slutningen af 1920’erne iværksatte Stalin kollektiviseringen af landbruget i Sovjetunionen og tvang dermed millioner af bønder væk fra deres jord. Planen skulle have ført til en gennemgribende modernisering og stigende produktion, men endte hurtigt i den mest katastrofale hungersnød i europæisk historie. Mindst fem millioner mennesker døde på få år. Hungersnøden fulgte oven på et årti, hvor indlemmelsen af de ukrainske provinser i Sovjetunionen havde forarmet og splittet befolkningen. Efter flere bondeoprør var landet en ustabil region i Stalins øjne, og sultkatastrofen blev en anledning til at udradere den ukrainske landbefolkning. Med sit banebrydende nye værk påviser Anne Applebaum, hvordan op mod tre millioner af disse ofre ikke led døden på grund af dårlige politiske beslutninger, men fordi staten aktivt ønskede det. Gennem et væld af kilder afslører hun en af det 20. århundredes største forbrydelser – fra de kyniske beslutninger træffes i Kreml til bøndernes desperate og grufulde forsøg på at overleve i Ukraine. Samtidig trækker hun linjer fra hungersnøden til vore dage, hvor Ukraines selvstændighed igen er et politisk emne i Moskva, mens diskussioner om folkedrab, sikkerhed og ukrainsk identitet splitter de to naboer. ANNE APPLEBAUM (f. 1964) er amerikansk journalist og forfatter, tidligere redaktør på The Economist og i dag tilknyttet Washington Post og magasinet Slate . Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre . Har senest udgivet Demokratiets tusmørke (2020).

DKK 164.00
1

Silkevejene - Peter Frankopan - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Silkevejene - Peter Frankopan - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Ny og billigere udgave af det internationale storværk Silkevejen er kendt som et historisk begreb. Handelsvejen, som egentlig bestod af flere karavaneruter, kendes fra 1. årh. f.Kr. og var, indtil søvejen syd om Afrika blev åbnet ca. 1500, den vigtigste trafikåre for Kinas eksport af teknologi og luksusvarer, herunder silke, til Sydasien og Europa. Denne region bandt i mere end tusind år den østlige og vestlige civilisation sammen mellem verdenshavene. Imperier opstod og forsvandt igen. Verdens største religioner udsprang herfra, ligesom sprog, ideer og sygdomme bredte sig undervejs langs netværket af hoved- og biveje – Silkevejene, som Peter Frankopan kalder det. Vikingerne var her – vi ved med sikkerhed, at de nåede så langt som til Konstantinopel. Måske de ikke lod sig omvende af de nye religioner som islam og kristendom, de mødte undervejs, men bogen viser, at uanset religiøse, politiske eller ideologiske uenigheder så kunne de forskellige etniske grupper og folkeslag altid finde ud af at handle med hinanden. Silkevejene har fået fornyet aktualitet. Vore dages Kina, Sydøstasien og Indien gør Vesten rangen stridig som førende handelsnationer. Silkevejen er kort og godt igen blevet verdens centralnervesystem. Silkevejene er blændende historieformidling. Et overdådighedshorn af viden og perspektiver. Bogens mange spor og temaer væver sig ind og ud ad hinanden, indtil de – ligesom i et persisk tæppe – samler sig i et mønster. ”Enhver som vil forstå verden, bør læse Frankopan.” Berliner Zeitung ”Ud over at være en meget begavet forfatter og en fantastisk historiker er Frankopan også ekstremt modig. Dette er intet mindre end en klassiker.” Süddeutsche Zeitung ”En sjælden bog som udfordrer ens syn på verden.” Wall Street Journal ”Yderst velresearchet populærhistorie når den er bedst.” The New York Review of Books Peter Frankopan , født 1971, er en af Englands førende yngre historikere. Han er professor og leder af Center for byzantinske studier ved universitetet i Oxford. Skribent ved en række toneangivende medier som New York Times og The Guardian . Silkevejene udkom i 2017 og er solgt i adskillige tusind eksemplarer. På dansk er senest udkommet De nye Silkeveje , 2019.

DKK 164.00
1

Kim Jong-un bag facaden - Jung H. Pak - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Kim Jong-un bag facaden - Jung H. Pak - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Hvem er Kim Jong-un? Ofte bliver han af vestlige medier portrætteret som en slags forvokset baby, en utilregnelig og temperamentsfuld diktator, man aldrig ved, hvor man har. Men han har adgang til atomvåben og skal ikke undervurderes. Den unge diktator Kim Jong-un kom til magten i Nordkorea efter sin fars død i 2011; han var da blot 27 år gammel. Landet var fattigt, og mange tvivlede på, om den uerfarne Kim Jong-un ville holde længe som leder. Nu er historien en anden. Kim Jong-un har formået at konsolidere sit greb om nationen, som med atomvåben, et stort anlagt militært program og slet skjulte krigstrusler må tages seriøst som aktør på verdens storpolitiske scene. Jung H. Pak er som tidligere CIA-analytiker ekspert i Nordkorea og Kim Jong-un. Hun har været med til at forme den amerikanske politiske tilgang til Nordkorea og giver i bogen et vidende og skarpt indblik i baggrunden for den unge diktator med den besynderlige frisure. Transformationen I bogen kommer vi helt tæt på Kim Jong-uns transformation fra ukendt tronfølger til berygtet tyran. Hans familiebaggrund i et fattigt land på randen af hungersnød oprulles, og hans forvandling til en af verdens mest frygtede mænd forklares. Dørene åbnes blandt andet til de famøse resultatløse møder med præsident Donald Trump med henblik på nedrustning af atomvåben, og vi får forklaringen på, hvad Kim Jong-uns dagsorden i virkeligheden var. Bogen Kim Jong-un samler brikkerne til en fascinerende og skræmmende person. Vi er med bag scenen og får en indsigt i Kim Jong-uns personlighed og motivation. Til en forståelse af den nuværende storpolitiske verdenssituation, hvor atomvåben står centralt, er bogen om Kim Jong-un et uomgængeligt værk. JUNG H. PAK har været ansat i CIA og er nu ansat som ekspert i Koreastudier hos Brookings Institution’s Center for East Asia Policy Studies, hvor hun fokuserer på udfordringer for den nationale sikkerhed i USA. Hun har skrevet for The Atlantic , USA Today og The Hill og er hyppigt benyttet som Nordkoreaekspert på tv, i dokumentarer og podcasts. Hun er ph.d. i historie fra Columbia University.

DKK 217.00
1

Livtag med tidsånden - Jes Fabricius Møller - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Livtag med tidsånden - Jes Fabricius Møller - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Kristeligt Dagblad udkom første gang den 1. oktober 1896 og indledte dermed foreløbig 125 års protest mod vedtagne sandheder og en frit svævende tidsånd Kampen om masserne var stor i 1800-tallets sidste halvdel. Den politiske og religiøse vækkelse løb landet over. Det unge demokratis partier forstod hurtigt, at et af de væsentligste midler var dagspressen. Da den radikale avis Politiken i 1893 sendte stjernereporteren Henrik Cavling til Harboøre for at dække en tragisk drukneulykke, følte mange vestjyder og kirkeligt orienterede sig imidlertid misforstået og taget som gidsel i jagten på sensationslystne overskrifter. Men kunne et dagblad overhovedet kalde sig kristeligt? Stor var skepsissen langt ind i grundlæggernes rækker, men behovet for en egen stemme i offentligheden var større. Kristeligt Dagblad var fra begyndelsen uafhængig af partipolitik, men bestemt ikke uden holdninger og synspunkter. Den har altid været forankret i København, men er samtidig det dagblad, som når bredest ud i hele Danmark. Avisen har for længst overhalet adskillige konkurrenter og minder dagligt langt over 100.000 læsere om, at mennesket ikke kun har brug for nyheder og underholdning, men også for ånd og oplysning. Jes Fabricius Møller , født 1966, er historiker, dr.phil., og lektor på Københavns Universitet, Kongelig ordenshistoriograf samt klummeskribent i Kristeligt Dagblad . Han har skrevet adskillige bøger og medvirket i flere tv-programmer.

DKK 197.00
1

Tolv tiltaler - Sørine Gotfredsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Fanget i nuet af klimaangst og historieløshed - Søren Thomsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Fanget i nuet af klimaangst og historieløshed - Søren Thomsen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Et forsvar for ungdommens ret til håb og mening ”Min generation er en af de mest privilegerede generationer, historien har kendt, og samtidig slår vi alle rekorder, hvad angår psykiske lidelser og diagnoser. Vi har ganske svært ved at skaffe mening og fylde til vores tilværelse.” Sådan indleder Søren Thomsen sin undersøgelse af, hvorfor nutidens ungdom har ”ondt i livet”. Med sin gode ven N.F.S. Grundtvig i hånden tager forfatteren livtag med de negative tendenser. På den ene side er fremtiden begrænset: Klimaforandringernes truende ødelæggelse sætter sig som angst i menneskers sind, og denne angst forstærkes af mediernes og politikernes kriseretorik. På den anden side mistænkeliggøres vores fortid: Revisionister fokuserer på historiens fejltrin, og aktivister vælter statuer i solidaritetens navn. Samtidig lider vi af et udpræget positivt menneskesyn, hvor det enkelte individ stilles til ansvar for alt for meget. I dette vakuum er mennesket fanget i nuet uden udsigt til hverken fortiden eller fremtiden. En tilstand, der kan føre til trøstesløshed og angst. Denne debatbog slår på tromme for, at dommedagsscenarierne og destruktionen af historien modereres. Der er brug for en ny erkendelse af, at mennesket med Grundtvigs ord er udspændt mellem frygt og håb, og at der er grænser for, hvad det enkelte menneske kan og bør stilles til regnskab for. Søren Thomsen , født 1996, er stud.theol. på Aarhus Universitet. Vinder af Kristeligt Dagblads Forlags debatbogskonkurrence 2022 med denne bog.

DKK 164.00
1

Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist - Anna Libak - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist - Anna Libak - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Skarp analyse og hudfletning af værdikampen i det 21. århundrede I de vestlige samfund breder den moralske fortørnelse sig. Vi tiltror hinanden de værste motiver. Den fremherskende forklaring lyder, at en omskiftelig verden får os til at søge sammen i grupper og definere os mod de andre. Men der er også en anden forklaring. Og den er, at vi siden 1960’erne har indstiftet en samfundsideologi, der gør krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi. Og ideologien har sejret i en grad, så højre- og venstrefløj er begyndt at ligne hinanden til forveksling. I 1968 var det venstrefløjen, der gjorde oprør, og højrefløjen, der moraliserede. I dag er det lige meget så venstrefløjen, der udskammer, og højrefløjen, der ikke vil vide af konventionerne. Faren er, at flere og flere tager sagen i egen hånd og forsøger at gennemtvinge retfærdighed uden om det system, de anser for illegitimt. Anna Libak lægger aldrig fingrene imellem, men som altid er hendes analyse velargumenteret, sprogligt veloplagt og med udsyn til internationale strømninger. Anna Libak , født 1968, er cand.mag. i samfundsfag og russisk samt sprogofficer i russisk. Mangeårig journalist på først Information , siden litteraturredaktør og udlandsredaktør på Weekendavisen . Flerårig korrespondent i Rusland for Berlingske . Siden udlandsredaktør på Berlingske og nu Weekendavisen . Har skrevet flere bøger, senest bestselleren Forstå populismen!

DKK 197.00
1

... Og resten er historie - Dominic Sandbrook - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

... Og resten er historie - Dominic Sandbrook - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Humoristisk historieskrivning med værterne fra den ultrapopulære engelske podcast ”The Rest is History” Spænd dine bedste gladiatorsandaler, og forbered dig på en forrygende rejse tilbage i tiden! De to hithistorikere fra den kendte podcast "The Rest is History", Tom Holland og Dominic Sandbrook, tager i bogen "... Og resten er historie" på en engageret og humoristisk rejse ned ad historiens hoved- og sideveje – og du er inviteret med! Fra Alexander den Store til Tolkien, fra vikingetiden til Watergate; Tom Holland og Dominic Sandbrook tager fat på de mest fængende øjeblikke i historien og besvarer alle de spørgsmål, vi ikke engang vidste, vi havde: Hvilken fest er historiens mest katastrofale? Hvorfor troede nazisterne, at de var efterkommere af Atlantis? Hvordan kunne en frisøraftale være tæt på at afsløre Churchills flugt fra et sydafrikansk fængsel? Uanset om det er at udvælge historiske figurer til deltagelse i et realityshow, finde frem til verdenshistoriens ti mest indflydelsesrige hunde eller debattere betydningen af storhed, er der intet, der er for småt eller for stort til, at Tom og Dominic kan nærstudere det. "... Og resten er historie" er både oplysende og nytænkende historieskrivning. 56 nedslag i verdenshistorien, som uden tvivl vil få dig til at trække på smilebåndet. TOM HOLLAND , født 1968, er uddannet i litteratur og historie ved Cambridge Universitet. Blandt hans faglitterære bøger er ”Herredømmet” (2020) og ”PAX. Krig og fred i Roms guldalder” (2023) udkommet på dansk til store anmelderroser. DOMINIC SANDBROOK , født 1974, er ph.d. i moderne historie fra Cambridge Universitet. Han har skrevet adskillige bøger om efterkrigstidens politiske forhold i Storbritannien.

DKK 229.00
1

De grænseløse - Bent Meier Sørensen - Bestseller - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

De grænseløse - Bent Meier Sørensen - Bestseller - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Hvordan kunne vi lade os invadere så let af techgiganterne? Af professor Bent Meier Sørensen, forfatter til den anmelderroste og prisvindende Skærmens magi Skarp analyse af en vestlig kultur præget af grænseløs individualitet og digitalisering I en global tidsalder præget af uro, brydninger og ulighed stiller forfatter og debattør Bent Meier Sørensen spørgsmålet: ”Hvordan kunne vi lade os invadere så let af skærmene og techgiganterne?” Med en skarp og velunderbygget analyse viser Sørensen, hvordan vi har ladet os invadere af digitale platforme, der styrer vores hverdagsliv, indsamler vores data og former vores tanker uden modstand. Forfatteren kaster et kritisk blik på den grænseløshed, der præger vores samfund, og undersøger, hvordan vi i løbet af de seneste ca. 50 år har nedbrudt de normer og strukturer, der engang skabte orden og stabilitet, og hvordan ”psykologmennesket” har erstattet tradition og kultur med selvudvikling og terapikultur. Fra ungdomsoprør til nyliberalismens deregulering og digitalisering til moderne trusler om krig og imperialisme trækker Sørensen linjerne op for, hvordan vi har gjort os selv sårbare over for både techgiganternes dominans og globale kriser. De grænseløse er ikke blot en kritik, men også et opråb til handling. Med en kombination af historisk indsigt og personlig refleksion opfordrer forfatteren til, at vi genopbygger de europæiske grænser, der kan beskytte os mod kaos og usikkerhed. BENT MEIER SØRENSEN , født 1967, er ph.d. og professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen i København, CBS. Han er en meget anvendt kommentator og er forfatter til den anmelderroste bog Skærmens magi. At træne modstandskraften i en digital tid (2018).

DKK 229.00
1

Broen til det andet menneske - Per Schultz Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Broen til det andet menneske - Per Schultz Jørgensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Dagen lang er vi i kontakt med andre mennesker. Nogle relationer er hurtige og måske uden stor betydning, andre kan være dybe og krævende. Andre igen bygger på forbundethed eller længerevarende samhørighed med et andet menneske. I de sociale relationer ligger både rammen for vores liv – og indholdet i det. Men de sociale relationer er under voldsom ændring i disse år. De effektiviseres, professionaliseres og markedsgøres, og selv ind i de mest personlige relationer kan vi lokkes til at tænke udbytte og relevans. I det spil er det op til os selv at skabe både nærheden og distancen til vores omgivelser. Aldrig har vi været så meget i kontakt med andre mennesker, og aldrig har følelsen af ensomhed ligget os så nært. Derfor er broen til det andet menneske vores livsnerve. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen stiller med sin nye bog skarpt på de mange forskellige relationer, vi lever midt i. Hvad er det, der sker, når vi mødes og taler sammen? Hvad er en ”relationsgrammatik”? Hvornår bliver vi sårede? Hvad betyder anerkendelse – og hvad med kærligheden i den gode relation? Bogen hjælper læseren til at erkende, hvor man kan styrke sine egne relationer, og hvordan man kan bryde andres og sin egen ensomhed. Om forfatteren Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi. Som forsker, skribent og formand for Børnerådet har han i en menneskealder været med til at belyse konsekvenser og muligheder i måden, vi er sammen på – fra den enkelte familie til samfundet. Han har senest skrevet bogen STYRK DIT BARNS KARAKTER.

DKK 197.00
1

Renias dagbog - Renia Spiegel - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Renias dagbog - Renia Spiegel - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Renia Spiegels dagbog, der kan sammenlignes med Anne Franks berømte dagbog, er en teenagepiges rystende og autentiske fremstilling af livet i skyggen af Anden Verdenskrigs rædsler. Den er et essentielt dokument for eftertiden. Med sin både poetiske og temperamentsfulde pen beskriver Renia krig, kærlighed og livet, mens det leves, under stadig vanskeligere og mere brutale forhold. Renia bliver født i Polen i 1924 og vokser op i en velstående og kunstnerisk jødisk familie. Under krigen bliver dagbogen hendes nærmeste fortrolige, og med hendes veludviklede sans for livets omskiftelighed træder omgangskreds, skoleliv og familie tydeligt frem i den. Og ikke mindst krigens trussel, som rykker nærmere og nærmere. Hun er en talentfuld forfatter, der tilfører dagbogen talrige smukke digte, mange af dem kærlighedsdigte. For mens krigen raser, forelsker hun sig stormende i en ung mand: Zygmunt Schwarzer. Den 30. juli 1942 henrettes Renia på åben gade, blot 18 år gammel. Nazisterne havde fået et anonymt tip om, at hun holdt sig skjult på et loft for at undgå at blive deporteret til en koncentrationslejr. Forud for Renias død faldt dagbogen i kærestens hænder, og i det sidste stærke indlæg beskriver han, hvordan hun blev fundet og henrettet. Både han og Renias mor og søster overlevede krigen og emigrerede til USA. Dagbogen fulgte med og blev i mange år opbevaret i en bankboks uden at blive læst. Først i 2016 blev dagbogen udgivet på polsk, i 2019 på engelsk, og nu bliver den endelig tilgængelig for et dansk publikum. Gennem dagbogen bliver en historisk periode, der ikke må glemmes, vakt til live igen.

DKK 187.00
1

Svenskekrigene 1657-60, 2. udgave - Lars Christensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Svenskekrigene 1657-60, 2. udgave - Lars Christensen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

I sommeren 1657 erklærede Danmark krig mod Sverige i håb om en hurtig sejr. Svenske styrker invaderede imidlertid Danmark fra syd. Den efterfølgende isvinter gjorde det muligt for Karl 10. Gustav at marchere over Bælterne og true København – den lukrative Øresundstold var på spil. Freden i Roskilde blev knusende for Danmark med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm. Freden blev dog kort. Allerede i august 1658 invaderede svenskerne Sjælland med det mål at udslette Danmark som stat. Krigen ramte hele landet – ingen gik fri. Med soldaterne fulgte et blodigt spor af plyndring, voldtægt og ødelæggelse. Med til historien hører et farverigt persongalleri af både helte og spioner og ganske almindelige mennesker, der forsøgte at redde sig gennem stormen. Markante personligheder som Corfitz Ulfeldt og hans hustru, kongedatteren Leonora Christina, holdt sig ikke tilbage fra at indgå en landsforræderisk aftale. Snaphanerne – herunder den berømte Gøngehøvdingen – ydede tapper modstand, men havde lille militær betydning. I februar 1659 blev Stormen på København afværget, men først i maj 1660 blev Freden i København indgået efter afgørende assistance fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult raseret store dele af landet. Bornholm blev igen dansk, men Skånelandene var tabt. SVENSKEKRIGENE 1657-60 fortæller medrivende og detaljerigt om, hvordan Danmark nær var blevet en svensk provins. Krigene medførte enorme ødelæggelser og varige ændringer, og de blev en afgørende faktor ved indførelsen af enevælden, som forblev Danmarks styreform i næsten 200 år. Krigene viste også, at hverken Danmark eller Sverige kunne agere uden de europæiske stormagters indblanding. LARS CHRISTENSEN (f. 1970) er ph.d. i historie med speciale i 1600-tallets historie.

DKK 164.00
1

Manden der ville reparere verden med musik - Henrik Goldschmidt - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Manden der ville reparere verden med musik - Henrik Goldschmidt - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Henrik Goldschmidt kunne roligt hvile på laurbærrene: Han regnes for en af verdens førende oboister. Han har i flere årtier haft fast ansættelse i Det Kongelige Kapel og har spillet med Berliner Philharmonikerne foran verdens mest eksklusive publikum. I begyndelsen af 1990’erne hørte han imidlertid en prædiken, der satte helt andre tanker i gang. Daværende overrabbiner Bent Melchior revsede sin menighed for ikke at engagere sig tilstrækkeligt i den daværende flygtningekrise. Som de fleste andre jøder har Henrik Goldschmidt selv haft problematikken tæt inde på livet i sin familie. Hans farmor og farfar flygtede fra Tyskland til Danmark i slutningen af 1930’erne og måtte i 1943 flygte videre til Sverige. Tikkun Olam er et hebraisk udtryk, som betyder: at reparere verden. Da Henrik Goldschmidt på et tidspunkt boede i Israel, blev han konfronteret med palæstinensernes skæbne bag mure og hegn på Vestbredden. Hjemme igen opstod ideen om at etablere et mellemøstligt fredsorkester, Middle East Peace Orchestra, der bringer kristne, muslimske og jødiske professionelle musikere sammen. I 2010 lykkedes det at skabe en københavnsk musikskole, hvor jødiske og muslimske børn sammen spiller og synger. Intet kan som musik nedbryde skel og mure mellem mennesker. Adskillige afdelinger af skolen er nu åbnet siden da. ”Manden der ville reparere verden med musik” er en personlig fortælling om at finde sin vej i livet med et instrument i hånden. En familiehistorie om at overleve pogromer, deportation og flugt uden at give slip på sin historie, identitet og kultur. Sidst, men ikke mindst er det beretningen om en karismatisk iværksætter og brobygger, der deler ud af sine store talenter for at kunne give denne verden en smule mere håb. Henrik Goldschmidt (født 1959) er solooboist i Det Kongelige Kapel samt initiativtager til The Middle East Peace Orchestra og Goldschmidts Musikakademi. Han har fortalt sin historie til journalist ved Kristeligt Dagblad, Daniel Øhrstrøm .

DKK 187.00
1