Klättermusen Nal Hooded Jacket Herre L Sort Windbreakers & G-1000 jakker
Klättermusen Nal Hooded Jacket er jakken til dig, der har brug for en vind- og vandresistent yderjakke med en ekstra høj grad af åndbarhed, fx ved ekstra krævende højpulsaktiviteter. Derudover er den oplagt at medbringe på fjeldturene om sommeren som det beskyttende yderlag mod blæst og lette regnbyger, da den ikke fylder meget, når den eventuelt er sammenpakket i egen stiklomme. Og da den ikke vejer mere end 219 gram (størrelse medium), bør der kunne afses plads til den i vandre- eller dagtursrygsækken! Og endelig har Nal Hooded Jacket vist sig særdeles populær som vindjakke til mountainbiking, når vejret kræver det.Nal Hooded Jacket er fremstillet af en enestående blanding af 50% Ultramid Bio-Mass Balanced Polyamide (ja, det hedder det) og 50% Bluesign-certificeret nylon. Denne materialesammensætning er let strækbar, så jakken, trods et fint, kropsnært snit, ikke føles hæmmende men helt følger overkroppens bevægelser.Jakken er skåret med et forlænget rygstykke, så den ikke kravler op, når man bukker sig, og den gedigne frontlynlås fra YKK er - klassisk for Klättermusen - let skråtstillet, så den ikke kommer i karambolage med hagen. Lynlåsens hænger fungerer i øvrigt som lille nødfløjte - en rar ting at have ved hånden, hvis man pludselig skulle komme i vanskeligheder og skal kunne påkalde sig opmærksomhed. Den bagvedliggende stormflap sikrer, at den kolde vind ikke kan trænge igennem. På kølige og blæsende dage vil du sætte pris på den velsiddende og justerbar hætte med afstivet skygge, som effektivt holder den kolde vind ude. De tilpas brede ærmeafslutninger på de differentialskårede ærmer er lavet i strækbart Lycra, der lukker tilpas tæt om håndleddene, så den kolde vind ikke finder ind. Nederst kan Nal Hooded Jacket snøres sammen ved hjælp af en fiks enhåndsbetjent snorelås, der er placeret i taljen i hver side. Denne specielle sammensnøringsmulighed sikrer, at forstykket på jakken kommer helt tæt til maven, så du dels har optimalt udsyn til klatreselen og dels ikke har noget overskudsmateriale, der blafrer i vinden når du trekker eller cykler.På fronten er der fundet plads til et par lynlåslukkede stiklommer (den ene med en indvendig stretch-lomme til værdierne) til alle de småting, man hurtigt skal kunne komme til. De reflekterende paneler på både bryst og ryg sikrer, at du fint kan ses i pandelampens eller billygtens skær.Klättermusen Nal Hooded Jacket er hermed en rigtig lækker og let jakke til de hurtige og fysisk krævende aktiviteter, hvor god vind- og vandresistens kombineret med en høj grad af åndbarhed prioriteres højere end absolut vandtæthed!I den nordiske mytologi er Nal moder til Loke, Byleist og Helblinde.