8 resultater (0,23437 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Ungdomskriminalitetsloven med kommentarer - Nicolaj Sivan Holst - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Tilsyn i forvaltningen (ph.d.) - Morten Fristrup Schou - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Tilsyn i forvaltningen (ph.d.) - Morten Fristrup Schou - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Tilsyn i forvaltningen Den ulovbestemte tilsynspligt i over-/underordnelsesforhold samt på tværs i ministerialsystemet Denne bog er en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling om den ulovbestemte tilsynspligt i forvaltningen. Tilsynspligt forstås her som en pligt til at foretage visse handlinger for at sikre, at andres forvaltningsarbejde er, som det skal være. I bogen beskrives dels tilsynspligten i over-/underordnelsesforhold, dels en eventuel tilsynspligt på tværs i ministerialsystemet. Målet med bogen er at beskrive følgende: hvad og hvem der på et mere generelt plan skal føres tilsyn med og hvorfor; hvad det egentlig vil sige at føre tilsyn; og især hvilke hensyn der er afgørende for, hvor tæt et tilsyn der kan stilles krav om i den konkrete situation. Nogle af de spørgsmål, der besvares i bogen, er: - Hvor meget tilsyn skal chefen føre med sine medarbejdere? - Hvor meget tilsyn skal departementet føre med sine styrelser? - Hvornår skal den overordnede reagere på mistanke om, at underordnedes forvaltningsarbejde ikke lever op til lovgivningens krav? - Har man – når man samarbejder på kryds og tværs af organisatoriske strukturer i statsadministrationen – pligt til at sikre, at andres forvaltningsarbejde er, som det skal være? Dette spørgsmål er navnlig relevant efter Tibet-sagen og mink-sagen. Målgruppe Bogen er relevant for mange, især offentlige myndigheder, chefer i forvaltningen og andre, der praktisk eller teoretisk beskæftiger sig med forvaltningsretlige problemstillinger. Om forfatteren Morten Fristrup Schou er ansat på Juridisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, hvor han underviser og forsker primært i forvaltningsret. Han er uddannet cand.jur. ved Aarhus Universitet i 2021, hvor han bl.a. fik en guldmedalje for sin besvarelse af Max Sørensen-prisopgaven 2020. Efterfølgende skrev Morten ph.d. om den ulovbestemte tilsynspligt i forvaltningen, som denne bog er en lettere revideret udgave af. Desuden er Morten redaktør på Karnovs lovredaktion.

DKK 1007.00
1

Det strafferetlige legalitetsprincip i EU-retlig belysning - Søren Verdoner - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Det strafferetlige legalitetsprincip i EU-retlig belysning - Søren Verdoner - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Det strafferetlige legalitetsprincip i EU-retlig belysning EU-rettens betyd ning for fortolkning og anvendelse af danske strafferegler Denne bog giver juridiske praktikere en nødvendig vejledning i samspillet mellem EU-retten og dansk strafferet. Bogen behandler, hvilken betydning EU-retlige kilder har for fortolkning og anvendelse af danske strafferegler. I den forbindelse klargøres rækkevidden af det danske retsforbehold og EU’s kompetence på det strafferetlige område. Bogen giver hermed en grundig og praktisk indføring i de fortolkningsvanskeligheder, som juridiske praktikere møder i sager, hvor EU-retten og dansk strafferet krydser hinanden, og den er ajourført med relevant praksis fra både EU-Domstolen og de danske domstole. Ph.d.-afhandlingen, der danner grundlag for bogen, blev vurderet af et bedømmelsesudvalg bestående af professor ph.d. Lasse Lund Madsen, lektor ph.d. Annika Suominen og forhenværende Højesteretsdommer og fhv. Vicepræsident ved EU-Domstolen Lars Baj Larsen. Bedømmelsesudvalget konkluderer i deres skriftlige indstilling: ”at der er tale om en ph.d.-afhandling, der kvalitetsmæssigt ligger i den høje ende. Og som monografi betragtet er der tale om et værk, der må antages at blive et uomgængeligt redskab for alle, der beskæftiger sig med materiel dansk strafferet.” Målgruppe Bogen henvender sig primært til anklagere, forsvarere og dommere, der i praksis arbejder med samspillet mellem dansk strafferet og EU-retten, og som har brug for udtømmende indføring i de komplekse juridiske problemstillinger, som fortolkning af strafferetlige bestemmelser, der falder inden for det EU-retlige område, frembyder i praksis. Bogen har imidlertid også relevans for forskere ved de juridiske fakulteter, og ansatte i centraladministrationen, der beskæftiger sig med implementeringen af EU-retten i dansk ret. Endelig må bogen antages at udgøre et vigtigt værktøj for studerende, der skriver speciale- eller bacheloropgaver om (EU)-strafferetlige emner. Om forfatteren Søren Arvig Verdoner er adjunkt på Juridisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, hvor han underviser i flere strafferetlige fag og forsker i både EU- og strafferetlige emner. Forfatteren har udgivet videnskabelige artikler i både danske- og nordiske tidsskrifter. Han er cand.jur. fra Aarhus Universitet i 2021 og har blandt andet modtaget en guldmedalje for sin besvarelse af Max Sørensen-prisopgaven 2021. Søren Verdoner forsvarede sin ph.d. om det strafferetlige legalitetsprincip i EU-retlig belysning i december 2024. Denne bog er en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling.

DKK 878.00
1

Skatterådgiverens erstatningsansvar - Søren Halling Overgaard - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Skatterådgiverens erstatningsansvar - Søren Halling Overgaard - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Skatterådgiverens erstatningsansvar, 1. udgave Denne bog behandler den professionelle skatterådgivers erstatningsansvar – både i forhold til skatterådgiverens kunde og i forhold til skattemyndighederne, dette på baggrund af den foreliggende retspraksis og teori. Formålet er – på baggrund af den foreliggende retspraksis – at give en samlet fremstilling af, hvilke forhold der har relevans ved stillingtagen til, hvorvidt en påtænkt eller allerede ydet skatterådgivning har en karakter og indhold, der eventuelt kan medføre, at der findes at foreligge et erstatningsgrundlag. Bogen er disponeret over tre hovedafsnit: Del 1 (kapitel 1 & 2): Indeholder en oversigt over forskellige typer af skatterådgivere samt nogle generelle forhold af betydning ved stillingtagen til ansvarsgrundlaget. Del 2 (kapitel 3, 4, 5, 6, 7, & 8): Indeholder en gennemgang af en række forskellige typesituationer, hvor det er relevant at overveje eventuelle mulige erstatningsretlige følger af henholdsvis forretningsmæssig og ikke-forretningsmæssig begrundet skatterådgivning. Del 3 (kapitel 9, 10, 11, 12, 13 & 14): Indeholder en gennemgang af kravene til de øvrige erstatningsbetingelsers opfyldelse i de tilfælde, hvor der findes at foreligge et ansvarsgrundlag. Derudover behandles forældelse og forsikringsforhold. Målgruppe Skatterådgiverens erstatningsansvar er en praktisk håndbog, der henvender sig til de aktører, der har behov for at foretage en erstatningsretlig vurdering af skatterådgiverens rådgivning, herunder advokater, revisorer, domstole, offentlige myndigheder og forsikringsselskaber. Om forfatterne Lic. jur. Søren Halling-Overgaard , LL.M har gennem mere end 30 år arbejdet som advokat og har her primært beskæftiget sig med retssager om ansvar, herunder især advokater, revisorer og pengeinstitutters erstatnings- og disciplinæransvar samt videre ledelsesansvar. Han er forfatter til række bøger indenfor området og har videre undervist i Professionsansvar ved Aarhus Universitet samt afholdt en række kurser inden for ovennævnte emner. Birgitte Sølvkær Olesen har gennem mere end 25 år arbejdet som advokat og har primært beskæftiget sig med skatteret, generationsskifter og omstrukturering samt professionsansvar. Hun har skrevet bogen Generationsskifte og Omstrukturering – det skatteretlige område og har ligeledes undervist på Aarhus Universitet og i kurser inden for dette område.

DKK 791.00
1

Kommanditselskaber og partnerselskaber - Peer Schaumburg Müller - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Kommanditselskaber og partnerselskaber - Peer Schaumburg Müller - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Kommanditselskaber og partnerselskaber, 1. udgave Denne bog er den første samlede fag- og lærebog for den, der har behov for en forståelse af selskabsformerne kommanditselskaber og partnerselskaber og de særlige problemstillinger, der knytter sig til disse hybrid- eller mellemselskabsformer, herunder reglerne om indskud, hæftelse, vedtægter, selskabsaftale mm. De to selskabsformer behandles indgående i bogen, og foruden en grundig gennemgang og analyse af de juridiske regler for den enkelte selskabsform behandles også de væsentligste hensyn, der indgår ved valget af disse to – og andre selskabsformer. Målgruppe Bogen henvender sig til alle, der har behov for mere end et overfladisk kendskab til retsreglerne om kommanditselskaber og partnerselskaber, herunder studerende, advokater, revisorer, myndigheder, domstole m.fl. Bogen retter sig desuden mod alle, der skal stifte og rådgive om stiftelsen af kommanditselskaber og partnerselskaber. Om forfatterne Troels Michael Lilja er professor i selskabsret ved Syddansk Universitet. Han er forfatter og medforfatter til en række fremstillinger inden for navnlig selskabsret, skatteret og juridisk metode. Lars Lindencrone Petersen er advokat og complianceansvarlig i advokatfirmaet Bech-Bruun samt adjungeret professor ved Aarhus Universitet. Han er forfatter til en række fremstillinger inden for navnlig insolvens- og procesretten og selskabsretten. Han er desuden mangeårig underviser. Peer Schaumburg-Müller er vicedirektør, ekstern lektor på CBS, adj. professor på Aalborg Universitet, censornæstformand og kommissionsformand. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger bl.a. inden for selskabsretten og finansiel regulering.

DKK 525.00
1

EMRK’s betydning for forvaltningens sagsbehandling (ph.d.) - Anne Søgaard Nielsen - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

EMRK’s betydning for forvaltningens sagsbehandling (ph.d.) - Anne Søgaard Nielsen - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

EMRK’s betydning for forvaltningens sagsbehandling – med fokus på artikel 8 og børneområdet Denne bog er en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling om krydsfeltet mellem dansk forvaltningsret og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Afhandlingens fokus er de processuelle garantier, som EMD har indfortolket i artikel 8 på børneområdet, herunder krav til de nationale myndigheders sagsoplysning, partshøring af forældre og børn, begrundelse og sagsbehandlingstid. Formålet med bogen er at belyse, om og i hvilket omfang EMRK indeholder processuelle krav, der rækker videre end de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler. Til brug for afhandlingens analyser har forfatteren fået aktindsigt i Ankestyrelsens administrative praksis i tvangsanbringelsessager, der herefter indgår som en del af sammenligningsgrundlaget. I afhandlingen konkluderes det, at der i vidt omfang er indholdsmæssigt overlap mellem de forvaltningsretlige og menneskeretlige krav til sagsbehandlingen. Dog konstateres en række forskelle i selve implementeringen og sanktioneringen af kravene, der vurderes at have stor betydning for vores overholdelse af konventionen og for borgerens retsstilling. Således konkluderes det, at EMRK har en selvstændig betydning især for så vidt angår borgerens mulighed for at få sagsbehandlingsfejl og forsinkelser i sagsbehandlingen prøvet og håndhævet ved de danske domstole. Målgruppe Bogen behandler et emne, der hidtil kun har været sporadisk belyst i dybden, og som dels er praktisk vigtigt, dels vanskeligt håndterbart for mange myndigheder. Bogen er derfor relevant for både praktikere og teoretikere på børneområdet. Dernæst er bogen af generel forvaltningsretlig interesse, idet den eksemplificerer konventionens konkrete betydning på et bestemt retsområde. Om forfatteren Anne Søgaard Nielsen , ph.d., er adjunkt ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, hvor hun primært beskæftiger sig med forvaltningsret og menneskeret.

DKK 1038.00
1

Afskedigelse - processuelle krav i forvaltningsretten og arbejdsretten, ph.d. - Mette Søsted Hemme - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Afskedigelse - processuelle krav i forvaltningsretten og arbejdsretten, ph.d. - Mette Søsted Hemme - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Afskedigelse Processuelle krav i forvaltningsretten og arbejdsretten (ph.d.-afhandling) Bogen er en retsdogmatisk fremstilling af de processuelle krav ved afskedigelse i dansk ret. De processuelle krav regulerer den måde, hvorpå en arbejdsgiver skal gennemføre en beslutning om afskedigelse (formelle krav). Procedurekrav kan ses som en modsætning til de krav, der angår indholdet af en beslutning om afskedigelse (materielle krav). Der er tungtvejende interesser på spil for både medarbejder og arbejdsgiver ved afskedigelse. Ved en afskedigelse mister medarbejderen retten til en række ydelser, der har væsentlig betydning for medarbejderens privatøkonomi, såsom løn, pension og optjening af ferie, og en afskedigelse kan have sociale konsekvenser for medarbejderen. For arbejdsgiveren har en enkel og fleksibel adgang til at afskedige medarbejdere betydning for en virksomheds mulighed for at omstrukturere, gennemføre besparelser eller outsource dele af virksomheden m.v. Den nærmere afgrænsning af hvilke krav der stilles til arbejdsgiverens procedure ved afskedigelse afspejler en afvejning af medarbejderens og arbejdsgiverens interesser. Bogen beskæftiger sig med tre perspektiver: 1) Retsstillingen for offentligt overenskomstansatte, hvor afskedigelse er omfattet af både forvaltningsretlige og arbejdsretlige regler (det dobbelte retsgrundlag). 1) Retstillingen for privat ansatte, der ofte vil være omfattet af arbejdsretlige regler om uberettiget afskedigelse. 1) Afskedigelsesproceduren i et mere tværgående perspektiv, hvor der fokuseres på forskelle og ligheder mellem afskedigelse på det offentlige og private arbejdsmarked. Fremstillingen bygger på en grundig gennemgang af praksis fra domstolene, de fagretlige instanser og Folketingets Ombudsmand. Målgruppe Bogen henvender sig til offentlige myndigheder, private virksomheder, arbejdsgiver- og arbejdstagerforeninger, advokater og andre, der kommer i berøring med afskedigelsessager. Om forfatteren Mette Søsted Hemme, ph.d., er postdoc og adjunkt ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

DKK 1059.00
1

Konkurskarantæne version 2.0 - Torben Kuld Hansen - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Konkurskarantæne version 2.0 - Torben Kuld Hansen - Bog - Karnov Group Denmark - Plusbog.dk

Bogen indeholder en systematisk fremstilling af reglerne om konkurskarantæne, således som de tager sig ud efter den reform, der træder i kraft den 1. juli 2024. Reglernes baggrund og formål beskrives, ligesom betingelserne for og retsvirkningerne af konkurskarantæne behandles indgående. Reglerne om domstolenes behandling af sager om konkurskarantæne gennemgås, herunder de komplicerede spørgsmål, der kan opstå ved behandling af flere sager mod den eller de samme personer. Endelig redegøres der for de nye regler om offentlighedens adgang til konkurskarantæneregisteret. Målgruppe Fremstillingen henvender sig først og fremmest til dem, der deltager i skifteretternes behandling af sager om konkurskarantæne – skifteretsjurister og kuratorer og disses medarbejdere – men også til andre – rådgivere og kreditorrepræsentanter – for hvem kendskab til reglerne og behandlingen af sagerne har betydning. Om forfatterne Torben Kuld Hansen var ansat ved domstolene fra 1981 til udgangen af august 2023. Siden 1994 var han tilknyttet Sø- og Handelsretten, hvor han i 2005 blev udnævnt som dommer. Som medlem af Konkursrådet juli 2006-august 2023 har han bl.a. deltaget i udarbejdelsen af betænkning 1484 om Hurtigere behandling af konkursboer, betænkning nr. 1512 om Rekonstruktion mv., betænkning nr. 1525 om Konkurskarantæne, betænkning nr. 1555 om ansattes retsstilling under insolvensbehandling, betænkning nr. 1578 og 1579 om modernisering og revision af reglerne om gældssanering, herunder implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet, og betænkning nr. 1582 om revision af reglerne om konkurskarantæne. Lars Lindencrone Petersen er advokat og complianceansvarlig i advokatfirmaet Bech-Bruun samt adjungeret professor ved Aarhus Universitet. Han er forfatter til en række fremstillinger inden for navnlig insolvens- og procesretten og selskabsretten. Han er desuden mangeårig underviser på Københavns Universitet og ved efteruddannelseskurser for navnlig advokater og domstolsjurister.

DKK 539.00
1