Casiban Tempranillo - 2016 - Rødvin - Den Sidste Flaske
Catalansk Tempranillo
Vi fortjener alle lidt selvforkælelse en gang i mellem, så hvorfor ikke gøre det med et godt glas Tempranillo?
De sidste 10-20 år har catalansk vin set en kæmpe opblomstring i tæt tilknytning til den gastronomiske revolution som Catalonien også har været igennem. Casiban er et skønt eksempel på dette.
Vinen er lavet på 100% Tempranillo
Nyd den til en skøn pastaret
Smag og duft
Duften er præget af røde bær såsom jordbær og kirsebær med et snert af krydderi. På tungen er den saftig med en lang, fløjlsblød eftersmag. Her går frugten igen med noter af solbær. Det er en yderst behagelig vin, der kan drikkes af de fleste.
Server den ved en temperatur på mellem 18-20 grader. Så får du den bedste smagsoplevelse.
En lille historie
Masachs-familien var allerede engageret i dyrkningen af vin i begyndelsen af det forrige århundrede. Produktionen startede med at være lille, og der blev egentlig kun produceret til familie og venner, men snart voksede det sig større, og i 1950 blev den første Cava udgivet til salg. Vinhuset ligger ca. 40 kilometer syd for Barcelona, og de råder over 42 hektar vinmarker. Josep Masachs er egentlig mest kendt for deres fantastiske Cava'er, men de kan altså også sagtens finde ud af at lave rødvin som denne vin er et bevis på.