Vanæret - Linda Castillo - Bog - Hr. Ferdinand - Plusbog.dk
Vanæret er endnu en spændende Amish krimi fra Linda Castillos hånd med drabsefterforskeren Kate Burkholder i begivenhedernes centrum. På en forladt gård samler en ældre amish kvinde valnødder sammen med sine to børnebørn. Pludselig bliver hun slået ihjel på brutal vis, og det ene barn bortføres af den ukendte morder. Det andet barn er ikke i tvivl om, at det er Djævlen, der er skyld i ugerningen. Det bliver en sag for Kate Burkholder, og opklaringen skal snart vise sig at blive et kapløb mod tiden. Den ældre kvinde er fra en af amish samfundets respekterede familier. Men familien gemmer på en smertefuld fortid, og Kate mærker snart, at der er noget, de ikke fortæller hende. Nær floden i det sydlige Ohio holder et andet isoleret amish samfund til. Her hersker Den Gamle Orden, og man skal slavisk indordne sig under en række forskrifter. I efterforskningen ledes Kate hertil, og folket virker umiddelbart samarbejdsvillige. Men Kate befinder sig pludselig i en livsfarlig situation, da hun begynder at stille spørgsmål. Linda Castillo er international bestsellerforfatter, og hendes bøger er udgivet i 30 lande. Hun er opvokset nær et amish område ved Ohio, hvilket har givet hende inspiration til amish krimiserien med Kate Burkholder. Som 13-årig skrev Linda Castillo sin første bog, og sidenhen er det blevet til en lang række bøger, både romantiske spændingsfortællinger og krimier. Vanæret er bog nummer 11 i Linda Castillos amish krimiserie med Kate Burkholder. Bøgerne kan sagtens læses individuelt, læs også de øvrige bøger i serien Tvunget til tavshed , Bøn om tavshed , Bryd tavsheden , Meldt savnet , Sidste åndedrag , Døden venter , Efter stormen , De ugudelige , På afveje og I al hemmelighed . Køb Linda Castillos bøger til gode priser HER på Plusbog.dk .