Vild med dig - Mhairi Mcfarlane - Bog - HarperCollins - Plusbog.dk
Vild med dig af den internationale bestsellerforfatter Mhairi McFarlane er en skarp, følelsesladet ny roman om en kvinde, der aflyser sin forlovelse med "den perfekte mand" og flytter ind hos en charmerende fremmed, der får hende til at stille spørgsmålstegn ved alt om sit liv, sin fortid og de hemmeligheder, hun har holdt på alt for længe... Harriet Hatley er den mest efterspurgte bryllupsfotograf i byen, men hun tror ikke på romantik, afskyr ideen om ægteskab og synes, at chokoladefontæner er en vederstyggelighed. Derfor går hun i panik, da hendes mangeårige partner frier. Pludselig er Harriet single, og hun har brug for en ny lejlighed asap. Cal Clarke er en håbløs romantiker, der lige har oplevet sin egen bryllupsrelaterede katastrofe. Harriet og Cal er som nat og dag, men da de går fra at være fremmede til roomies til venner, bliver det klart, at de begge løber fra noget. Da Harriets største hemmelighed kommer frem i lyset, eksploderer hendes verden. Og Cal er med sin vittige humor og blide råd en overraskende kilde til ro i centrum af stormen. Med sin karriere, venskaber og omdømme på spil må Harriet se sin fortid i øjnene for at tage kontrol over sin fremtid. For hvis hun er villig til at risikere alt for at dele sin sandhed, kan ægte kærlighed og lykke vente på den anden side... Køb alle Mhairi McFarlanes vidunderlige romaner her .