Härkila - Driven Hunt 2.0 GTX
Driven Hunt GTX-støvlerne er en forbedret udgave af Driven Hunt-støvlerne, og det er nogle af de varmeste jagtstøvler i vores kollektion. De er lavet i et slidstærkt og kraftigt, men samtidig smidigt kvalitetslæder, og støvlernes gennemtestede, vandtætte GORE-TEX-membran er isolerende, så du uden problemer kan bruge støvlerne på anstands- og drivjagter, selvom temperaturen falder et godt stykke under frysepunktet. Det høje skaft giver dig ikke bare støtte og varme, men sikrer også, at du kan bruge støvlerne i høj sne eller i meget sumpede områder. Støvlerne er både udviklede og producerede i Europa, og vi står på mål for kvaliteten: Som på alt vores fodtøj giver vi dig derfor to års garanti, så du er dækket, hvis du mod forventning oplever materiale- eller funktionsfejl på disse støvler. På grund af støvlens isolering bør du købe en størrelse større, end du plejer. ---