24 resultater (0,32893 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Alt dette kunne du få - minipocket - Josefine Klougart - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Alt dette kunne du få - minipocket - Josefine Klougart - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Ej hvor er den cute! ‍♀️ og mini! Det er Gladiators nye minipocket - så du altid kan have din yndlingsbog ved hånden, i lommen, på farten! Med Gladiators nye convenient lækre minipocket kan du altid læse på farten - med det mindre format på 8x12 cm. passer bogen perfekt i lommen, og kan nemt hives frem i metroen eller på caféen. Og så til en skarp pris på 89,- Vores minipocket findes indtil videre som en version af to af Gladiators bestsellers; Alt dette kunne du få af Josefine Klougart og Dead man walking af Hans Otto Jørgensen. Alt dette kunne du få Det er vinter, og Barbara rejser tværs gennem landet med sit spædbarn for at være sammen med sin mor og søster i dagene, hvor faren skal gennemgå en stor hjerteoperation. Operationen går som planlagt, men da han slår øjnene op er det blik der møder Barbara tomt og helt uden tegn på genkendelse; det er som at se ind i øjnene på et menneske rømmet for sjæl. Et stort fald ud i et øde bagved. Hver dag i den følgende uge forsøger lægerne at vække ham fra narkosen, og hver dag sker det samme. Vi forstår det ikke, siger de, men der er jo nogen, som aldrig rigtig vågner. Herfra ser Barbara tilbage på sin families historie. Fra moderens opvækst i et fattigt hjem i Århus til virkeliggørelsen af hendes vision om det frie liv i pagt med naturen i Mols Bjerge, hvor pigerne vokser op. Søstrenes forbundethed og konflikt; forældres længsler, fortidens traumer og fortielser. Alt dette kunne du få er et portræt af en familie og af tidens passage gennem os. Den handler om at være kvinde og mor i 1980 og i 2020. Om individets forankring i en tid og i et sted, i jorden. Den er en illumination af de forbindelser, der løber mellem alt levende – liv adskilt i tid og rum, men knyttet sammen af erindringer, myter, blod og længsler. Josefine Klougart (f. 1985) er en af de mest markante stemmer i nordisk samtidslitteratur, hun er oversat til 12 sprog og nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange. Alt dette kunne du få er hendes 6. roman.

DKK 89.00
1

Alt dette kunne du få - Josefine Kloguart - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Alt dette kunne du få - Josefine Kloguart - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Det er vinter, og Barbara rejser tværs gennem landet med sit spædbarn for at være sammen med sin mor og søster i dagene, hvor faren skal gennemgå en stor hjerteoperation.Operationen går som planlagt, men da han slår øjnene op er det blik der møder Barbara tomt og helt uden tegn på genkendelse; det er som at se ind i øjnene på et menneske rømmet for sjæl. Et stort fald ud i et øde bagved. Hver dag i den følgende uge forsøger lægerne at vække ham fra narkosen, og hver dag sker det samme. Vi forstår det ikke, siger de, men der er jo nogen, som aldrig rigtig vågner. Herfra ser Barbara tilbage på sin families historie. Fra moderens opvækst i et fattigt hjem i Århus til virkeliggørelsen af hendes vision om det frie liv i pagt med naturen i Mols Bjerge, hvor pigerne vokser op. Søstrenes forbundethed og konflikt; forældres længsler, fortidens traumer og fortielser. Alt dette kunne du få er et portræt af en familie og af tidens passage gennem os. Den handler om at være kvinde og mor i 1980 og i 2020. Om individets forankring i en tid og i et sted, i jorden. Den er en illumination af de forbindelser, der løber mellem alt levende – liv adskilt i tid og rum, men knyttet sammen af erindringer, myter, blod og længsler.Josefine Klougart (f. 1985) er en af de mest markante stemmer i nordisk samtidslitteratur, hun er oversat til 12 sprog og nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange. Alt dette kunne du få er hendes 6. roman.

DKK 281.00
1

Hvad mener du med vi - Jacob Skyggebjerg - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Hvad mener du med vi - Jacob Skyggebjerg - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Den svære toer. Uha, man ryster i bukserne bare ved tanken! Men hvad gør Jacob Skyggebjerg? Efter succesen med den autobiografiske Vor tids helt fra 2013? Han griner. Han er frygtløs. Han skriver en kollektivroman om syv kvinder. Syv kvindelige forfattere på skriveophold på en højskole i den fiktive midtjyske provinsby Vikøbing i påskeugen, hvor de arbejder på deres nye værker og hver aften læser de ting, de skriver, op for hinanden. Men frem for skrivning, er det mere madlavning i køkkenet, kaffe og afslapning på terrassen, der trækker. Og diskussioner. Og diskuteret bliver der. De syv forfattere kommer fra hvert deres hjørne i det danske samfund, og med sig bringer de hver deres opfattelse af verden, hvert deres levede liv og historie, som de inderligt beretter om og debatterer med hinanden. En undersøgelse af samfundet, og de mennesker, der befolker det. På godt og ondt, og dermed en hyldest til de mennesker. Det kan man sgu da kalde et koncept. Jacob Skyggebjerg imiterer gennem kvinderne ubesværet en vifte af litterære genrer. En skriver for eksempel science fiction, en anden skriver på en børnebog, og en tredje på en erotisk krimi. Karaktererne fuldendes gennem deres respektive litterære stemmer. Hver med sine særheder og mangler, hver med sin charme. Væk er forfatterens jeg-fortæller, korsfæstet af karaktererne, for i Hvad mener du med vi, er scenen deres. Skyggebjerg er således blot en flue på væggen, men ikke en hvilken som helst flue, det er – som i Vor tids helt – en minutiøst registrerende en af slagsen. Man fatter ikke, den i en sådan grad kan gå ind i og være hver enkelt karakter; en fuldstændig identifikation. Jalousi, bagtalelse. Dyb smerte og sorg. Skyggebjerg tør tage fat, hvor det gør allermest ondt. Men ikke for at dyrke smerten, tværtimod: Han er ikke vulgær, men nærmere renfærdig – og med en vanvittig appetit på livet, som er så smittende. Og en humor, der kan give selv den tristeste undertøjsblonde en forsonende tone. Hvis Vor tids helt var hovedret, hvor der som råvarer i rigt mål doseredes af hovedstolen, af provinshul og stofkultur, er Hvad mener du med vi desserten, sukkersød og cremet, en kæmpedessert på lige over 300 sider. Hvis Vor tids helt stank af mand og sure sokker, dufter Hvad mener du med vi af kvinder. Først og sidst: Kvinder. Man kommer til at tænke på værker af folk som Kirsten Thorup og Dorrit Willumsen. Hvis man endelig skal sammenligne med nogen. Tove Ditlevsen.

DKK 259.00
1

tænder hofter hænder - Julia Jayko Fossland - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Tættere på Jorden end jorden - Nikolaj Tange Lange - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Gadens roman - Lauritz Petersen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Gadens roman - Lauritz Petersen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Det er kærligheden, det er beruselsen, det er lidenskaben, men det er også fattigdommen, der er på spil i Lauritz Petersens Gadens roman fra 1896. I Petersens kollektive roman er det ikke en hovedperson der er i fokus, men mere et miljø; nemlig gaden. Dermed handler Gadens roman ikke om et enkelt individ, men derimod om de forskellige steder: Urtekræmmer Hansens butik, Café chantanten Nordstjernen, hjemme hos familien Jakobsen og der er således flere karakterer, der får deres historie fortalt. Vi møder Dronningen, der altid går i lange kjoler, Schmidt med studenterhuen, Greven med det røde skæg. Bare ved en gengivelse af romanens karakterer, kan man fornemme, hvordan Lauritz Petersen i sine beskrivelser af karaktererne har en forkærlighed for det overdrevne, tenderende til det absurde. Karaktererne bliver præsenteret og beskrevet en efter en, men tilsammen udgør de et hele: De udgør gaden. Det brede fokus er tænkt til at fordre en særlig ekstrem atmosfæreansning. Karaktererne myldrer ind og ud mellem hinanden. Det bliver gennem det hypersociale liv karaktererne lever, at romanen giver en forståelse af mennesket som et socialt væsen og ikke som et i sig selv hvilende individ. Alle karaktererne har hver især, og af hver deres grund, et enormt behov for at fodre deres sociale relationer, og det er til tider som om, det bliver en afhængighed for dem – at være ude, at være sammen, at være sociale. Fattigdommen er ikke til at komme udenom i Gadens roman. Den er allesstednærværende, og den synes at forfølge karaktererne, selvom de gør alt i deres magt for at slippe af med den. Livet på gaden er travlt, hårdt og fattigt, det er et liv i prøvelse og plage, men karaktererne forsøger at drømme hinsides det liv, til et liv, hvor der er ingen prøvelse og plage er. Lauritz Petersen, 1868-1951. Debuterede i tidsskriftet Nordstjernen med fortællingen En Kunstner (1888). Herefter udgav Petersen adskillige romaner: Mennesker (1891), Mellem Klitter (1894) og Gadens Roman. (1896)

DKK 222.00
1

Man vil så gerne elskes - Jacob Skyggebjerg - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Frank - Mia Dall - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Frank - Mia Dall - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

”Vågn op,” siger han. Hans spidse ører står skarpt mod den hvide væg, mens det lodne kostume gør resten af hans omrids utydeligt. ”Jeg sover ikke.” ”Det hele; samfundet, livet, du er illusioner. ”Koldsved kryber ud fra sit hulrum bag min navle og glider gennem mave, bryst, arme, hals, underliv, ben, bølger dovent ud mod huden. ”Du ved, det hele er en illusion,” siger han. ”Men hjertet pumper videre. En tragisk maskine pumper videre, pumper, pumper, pumper som en kanin, der stamper. Dit hjerte, dyret, maskinen, der elsker dig i kærlig afhængighed. Jeg er også en kanin, og jeg elsker dig. ”Han har hovedet lidt på skrå, fanger månelyset med øjet. ”Nej, du og jeg hader alting,” svarer jeg.” Mia Dall debuterer med sin groteske roman Frank – en autofiktiv depressionsgyser om kvælende samfundssystemer, autoriteter og et sønderrevet ønske om forandring. Det er sommer i København og jeg-fortælleren er plaget af kvalme, sygdoms-angst og håbløshed, da hendes uhyggelige og kaninlignende spaltning Frank slår følge med hende på en af hendes endeløse gåture rundt på Assistens Kirkegård. Frank vil have magt, og jeg-fortælleren skal starte hans revolution. Bogen handler om at opløse sig selv i forbrugersamfundets lyksaligheder. Om at være født som lige dele ventende venstrefløjsrevolutionær og perfektionssøgende 12-talspige. Om at finde meningen med livet på Instagram og ikke turde spise.

DKK 184.00
1

Dead man walking - minipocket - Hans Otto Jørgensen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

En tid med mirakler - Kristian Leth - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Ballader om vold og ømhed - Lean Nielsen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Ballader om vold og ømhed - Lean Nielsen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Lean Nielsen voksede op på Vesterbro med et anstrengt forhold til sin verdensfjerne, pinsemissionske mor. Faderen forlod tidligt hjemmet. Den trygge base eksisterer ikke og hjemløsheden hersker fra en tidlig alder. I sit 14. til 17. år, som beskrives i den selvbiografiske Ballader om Vold og Ømhed fra, når han at være afsted som landvæsenelev, tjene som skibsdreng på fem forskellige skibe og at blive indsat på to forskellige ungdomshjem. Hvert skib, hver gård, hvert børnehjem stikker han af fra før aftalt tid, for at komme hjem til moren, men det varer ikke længe, før han igen flygter fra hende. Som det fremgår allerede af titlen, tilhører værket balladegenren. Det er ikke lyrisk, men episk båret, vægten ligger på det fortællende. Det ligner mere den tyske balladedigtning, som vi blandt andet kender fra Bertolt Brecht og protestsangeren Wolf Biermannm, end noget dansk. Der er i overenstemmelse med genren en koncentrationen omkring ydre begivenheder og dramatiske handlingsforløb. Desuden er skrivestilen frivol, uden billeddannelse og med med forholdsvis simple sætningskonstruktioner: jeg slog hende, min mor, under brystet og hun / faldt om / og jeg sad helt stiv på stolen og så hende ligge / på gulvet / mens hun jamrede sig mens hun græd og sagde / ”dette fortryder du når jeg ligger med en græstørv / over hovedet” / og jeg sagde ingenting, jeg fortrød var stiv / og min bror sad stiv og tavs over for mig / min lillesøster stod og så ned i gulvet / og jeg kunne ikke sige ”bare du ikke havde slået mig med den brødkniv / i hovedet / bare du ikke havde slået det gjorde så ondt / det gjorde så ondt at mærke at jeg ikke var / velkommen / så ondt at mærke hvor oprevet du var over / at jeg havde rømmet fra stedfar / ... Man kunne nemt forestille sig, hvor meget så ladet en begivenhed som den at slå sin egen mor i gulvet kunne fylde i en roman. Den kunne i sig selv udgøre hele omdrejningspunktet for et værk. Her beskrives selve handlingen, reaktionen, og bevæggrunden på atten linjer, og man føler sig ikke snydt for hverken information eller indlevelse. Som Torben Brostrøm skrev i en anmeldelse i Information i 1976: I en roman ville man forvente analyse af tavsheden, i disse ballader formuleres den som tavshed. Så meget kan Lean Nielsen med sit sprog, og så meget ballade er der altså i stilen. Og det er netop det særlige ved Lean Nielsens digtning.

DKK 147.00
1

Karma Cowboy. - Dan Turèll - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Karma Cowboy. - Dan Turèll - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Dan Turèll var 28, da den store digtbog Karma Cowboy udkom i 1974. – Men på det tidspunkt havde han allerede en lang-lang række udgivelser bag sig, niogtyve faktisk, fra sin debut Vibrationer i 1966. – For Turèll skrev hele tiden. Og ikke mindre væsentlig: udgav hele tiden og i alle mulige formater. Som sin egen forlægger, hos vennerne, og sammen med vennerne, som Dobbeltskrift med Peter Laugesen i 1973, og ikke mindst store, uhyre vigtige værker i sort indpakning på Arena, Forfatternes Forlag. – Man kan sige: Dan Turèll ånder i skrift. Både før og efter Karma Cowboy . – For nok er Karma Cowboy skelsættende, af mange regnet som hans gennembrud, væk fra det hallucinatoriske skrift-tematiske i enhver henseende uafgrænsede rum, han før havde færdedes i, og lige lukt ind i stuen til Hr. og Fru Danmark. Selvom det nok er en overdrivelse. Endnu. For det er en plads, som Vangede Billeder fra året efter, må tildeles. Men den slentrende sludrende politiserende og filosoferende Dan Turèll, som vi siden kom til holde så meget af, det er ham, der kommer på banen med Karma Cowboy . – Ham, som vi også synes, kender os og tager vare på os, og snakker og giver gode råd med på vejen.– Men nu! år 2016. Hvad skal vi med Dan Turèll nu? Svaret er meget enkelt: Læse ham. – Og det er ikke svært. Det er bare at glemme alt om manden med den sorte hat og det stærke blik og hengive sig til skriften. Til den dér malende puls, som hele tiden hvirvler stof op, stort og småt imellem hinanden, fra hverdagen, hvor selv det mest banale får værdi, og fra det, som har tidens fylde i sig, og som han uden videre formår at indfange og gøre hverdagslig, så det er til at forstå. Han trækker aldrig tingene ned, men tør omgås det sentimentale, og han bliver aldrig højtragende, mister aldrig jordforbindelse, heller ikke, når han tager livtag med tilværelsens store spørgsmål og liv og død. Han ser sammenhænge, hvor der ikke før var sammenhænge, forbinder ender, som aldrig før var i nærheden af at kunne knyttes. Der er én ting, han i hvert fald ikke er, og det er natur-romantiker. – Han gør oven i købet en dyd ud af det. Aldeles vidunderligt. Jeg elsker ham for det. At han tillader sig dét: at kokettere med, at naturen ikke siger ham en pind. Karma Cowboys lange afsluttende digt, Karma Cowboys Common Prayer, skrevet over og under inspiration fra Allen Ginsberg, den store amerikanske beat-digter, kører sådan her: Vær venlig mod dig selv, du er den eneste af din slags og du er ikke usårlig, du kan blive hadefuld og paranoid du kan blive angrebet af kræft forkølelse eller syfilis – Vær venlig mod dig selv, du er den ene hvis bløde finger trækker følelsens linie fra brystvorte til kønshår den hvis tunge forsvinder ind mellem læberne eller ind mellem hvide lår – Vær venlig mod dig selv, Harry, for uvenlighed opstår når kroppen eksploderer napalm herbicider og enorme dødsleje Viet Nam et mærkeligt sted at drømme om nu grene bøjes til side og vrede amerikanske ansigter griner deres søvngænger terror ind i dit sidste blik – Vær venlig mod dig selv, for din egen venligheds lykke vil overstrømme politiet i morgen fordi koen græder på marken og musen hyler i kattens hul – Vær venlig mod dette sted som er din nuværende bolig med boretårne og radarstationer og lægevagter og blomster i parkerne ved strømmende bække – Vær venlig mod din nabo som græder massive tårer på fjernsynssofaen han har intet andet hjem og hører ikke andet end telefonernes hårde stemmer klik, summen, kanalskift, og filmen forsvinder og han er overladt til natten alene, han forsvinder mellem sengens lagner – Vær venlig mod din forsvindende far og mor der stirrer ud af terrassevinduet som mælkevognen og ligvognen drejer om hjørnet – Vær venlig mod politikerne der græder i korridorerne i Whitehall Kreml Det Hvide Hus Louvre Peking Westminister City og Christiansborg aldrende vrede bange og frysende krybende orme krybende orme krybende orme TIMEN ER IND Se de syge, utilfredsstillede, underelskede, rynkede pander på Kaptajn Premierminister Præsident Sir Comrade FRYGT!Det digt bør have samme status som J.P. Jacobsens Arabesk til en Haandtegning af Michel Anglo og Johs. V. Jensens På Memphis Station – ligesom værket Karma Cowboy som sådan bør have samme status som f.eks. Inger Christensens DET . – For nu bare at få manden retteligen placeret i konge-/dronningerækken.Velkommen ombord. Kh Gladiator / Hans Otto Jørgensen

DKK 296.00
1

April - Sonja Hauberg - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Hotellet - Mia Dall - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Corinna og jeg - Pia Busk - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Corinna og jeg - Pia Busk - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Seksualitetens mørke sider er det centrale tema for digteren Pia Busk. I sin anden digtsamling uddyber hun sit litterære projekt med en vidtfavnende versfortælling, der trækker på både oldtidens elegiske digte og på nutidens rå erfaringer.Fortælleren, en ung kvinde, opsøges i de tidlige forårsmåneder omkring årtusindskiftet af en ældre, halt professor. Forholdet udvikler sig og snart kommer professoren som fast gæst hver uge. Med kastanjetræets lysegrønne blade uden for det åbentstående vindue i hendes værelse går lektionen ud på at ligge mellem lagnerne og læse Ovids latin. Fra Ovid kommer også den kvinde, professoren er betaget af og som spejles i titlen: Det er Corinna fra Ovids første og mest erotiske digte: Amores .Men professorens betagelse af Corinna og hans besættelse af den romerske oldtid og episke digte smitter af på den unge kvinde. Gennem de grå ringe af stær i professorens øjne ser hun tilbage gennem tiderne og Ovids passioner. Hun tager Corinna til sig og begynder at se en tvillingeverden gennem sit eget og en romersk elskerindes blik.Forholdet varer elleve år og som tiden går, kan hun ikke længere skjule sine egne problemer. Dobbeltlivet, afhængigheden, og den nye, mærkelige oplevelse det er for hende at skrive ting ned i de kinabøger, hun bruger til at holde styr på sine aftaler. Det er kinabøgerne, der sammen med Ovids Amores senere kommer til at udgøre råstoffet for denne voksende digtfortælling. Corinna og jeg er en trekant af Ovid, heroin og poesi. Hvor første dels centrale tema er Ovids digte og professorens tragikomiske væsen, fokuserer anden del, Kastanjely, på fortællerens hårde afvænning. Her findes blandt andet en suite ”Metadonsonetter” : Det er en kunst at blande heroin og kokain. Ingen skal sige andet. Der er kunstnere iblandt os: dygtige hænder, som blander pulvere, så de racer side om side i det kapløb, enhver junkie afholder i sine hullede blodbaner. Du er lodret åndssvag, hvis du ikke tror på den metafor. Det var den første linje, jeg nogensinde skrev, og den er lige så klodset som den er ærlig: En ny hånd fordeler de små bunker på spejlet, min hånd, kan du høre, hvordan barberbladet skrider, og jeg lægger alt for meget i ordene: gylden tjære, optursnektar, mudderslik, sød smat, honeyball. Og når linjerne bare er fulde af lort? ”Det er som metadon,” sagde min roommate: ”Alting smager af prosa.” Det er et konkret og sanset vidnesbyrd fra en af livets mere smertefulde ’afdelinger.’ Man kommer til at tro på, at der er kunstnere iblandt os . Man tror på den hjælpeløshed, hvor barberbladet skrider henover et arret spejl.Tredje og sidste suite har titlen Den ny tosomhed og beskriver fortællerens ’genopstandelse’ på den anden side af afhængigheden gennem en sansemættet rejse til Cairo. Det er også her, år efter professorens død, at Pia Busk samler trådene i digtsamlingen. Det er nært, fuldt af dufte og flodvand – man får selv lyst til at rejse dybt ind Cairos garverier, hvor Gud går rundt blandt huderne og holder styr på sjælene på et regneark sin MacBook Pro.I den forstand er Corinna og jeg en utraditionel rejseguide til underverdenen og op dernede fra og ud i livets skærende lys. En tredelt bevægelse og en indsigt i et liv, der ellers sjældent løfter stemmen. En historie om en kvindes emancipation gennem den klassiske litteratur.Pia Busk debuterede i 2015 med Grotten , som tegnede et sprogligt kort over halvt gemte kælderadresser i København og omegn. Det var en mørk seksuel historie fuld af gru og litterære allusioner, men også en fortælling præget af underverdenens sært karske lyriske jargon.Med Corinna og jeg får vi hele baggrundshistorien med. billedkunstneren Troels Carlsen, der også lavede omslag til debutbogen Grotten, har til Corinna og jeg lavet både omslag og vignetter, hvor han behandler temaerne i sin originale streg.

DKK 222.00
1

BLÅ - Helene Johanne Christensen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Relikvie - Julie Mendel - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Relikvie - Julie Mendel - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Relikvie er minimalistisk i sit udtryk – en reportage om demindste forskydninger i et kvindeligt jegs hverdag, og det vel at mærke enhverdag, hvor der ikke sker ret meget – men så meget større i tanke, og i hvadman kunne kalde etisk fordring. Da vi kørte overbroen lige før og kom fri af bygningerne, faldt solen ind på en pige, somsidder i den anden side af bussen med en skijakke på. Jeg tænker på om hun mon,før det skete, havde følt sig efterladt, om hun om morgenen ikke magtede atvaske sit hår, ikke rigtigt kunne insistere på sig selv, og om hun, da vikrydsede broen, vidste, at også jeg sad og mærkede den vilje, lyset havde valgthende med, at det insisterede på hendes vegne. Kvinden kræverabsolut ærlighed af sig selv, hun er konstant anfægtet af – på gaden, i busseni forhold til en tilfældig medpassager eller nårsomhelst – om hun nu er nokmenneske. Fordi man iensomheden lever på grænsen af det menneskelige. Det bliver ennødvendighed for hende at forbinde sig og at skrive disse forbindelser. Forsimpelthen ikke at gå i opløsning, at falde fra hinanden. Vi er meget langtfra eksistentialismens sværmen for den fundamentale ensomhed; for her er det iselve berøringen at alting begynder – gennem det sprog, der hele tideninsisteres på som noget, der både kan nægte og frelse. Relikvie beståraf 3 dele. De indledes af en liste hvor alt, hvad der overhovedet betydernoget, bliver samlet sammen som relikvier i et forsøg på at gøre livet helligt,at få tingene til at bevare deres styrke, at overskride døden. I første delopholder jeget sig alene i London og registrerer omhyggeligt hverdagenshændelser og tanker og sin længsel efter kærlighed – den navngivne anden. I anden del erjeget tilbage, hjemme i København, deler tilværelse med sin kæreste, men er ommuligt endnu mere alene og skriver et langt kærlighedsbrev til sangeren KurtCobain, som bliver en slags åndelig livsledsager. Men de piller,jeg tar, gør mig lysfølsom. Jeg ved heller ikke, hvor interesseret jeg er i densol, der tilbydes. Det passer selvfølgelig ikke! Men Kurt, jeg fryser sådan, atjeg ikke holder ud at sidde mere end et par timer på en stol. Jeg erforfærdelig urolig. Mine trøjer er så tyndslidte og blege, jeg bliverfuldstændig sindssyg. Og nu hvor solen lægger sig over mig her i sengen, kommerjeg til at tænke på alle de munde, der nogensinde har kysset de syge. Jeg mågræde lidt. Jeg må sværge: Dét lys er også en andens. Endelig i tredjedel ryddes der op, med flere på hinanden følgende flytninger, jeget flytter,ting – verdens enorme mængder af ting – både dem der har stået fremme, men ogsådem, som før var gemt væk, men nu skal pakkes om, afgiver en pludselig nybetydning. Julie Mendelappellerer til og tror på det bedste i mennesket. Man kunne sammenligne med enanden ung lyriker, Andreas Pedersen, som debuterede sidste år med den megetroste samling Fryden , som på sammemåde har lagt den ironiske distance bag sig og alvorligt insisterer på detgode. Intensiteten hos Julie Mendel er så høj, hver sætning er så vigtig, atden kommer til at synge ... Næsten umenneskelig. Selve skriften,det at benævne, bliver et spørgsmål om liv eller død. At være præcis nok. Nu kan jeg mærke, at du sover, din fine rødebrystvorte. Du skal ikke være bange.Det er vel først, n

DKK 169.00
1

Opdateret - Helga Johansen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Opdateret - Helga Johansen - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Helga Johansen er rabiat. Hun er med som blind passager hele vejen fra Georg Brandes og Det Moderne Gennembrud til århundredeskiftet. Hun var fireogtyve år gammel, da hun i 1876 skrev et fireogtyve sider langt brev til Georg Brandes. I 1898, toogtyve år efter, debuterede hun med tre noveller eller talestykker, hun under pseudonymet Et Fruentimmer, kaldte Rids . Slet og ret. Herefter hovedværket Hinsides i 1900, den lille pamflet Brev til Menneskene i 1903 og enkelte artikler og et stk. dramatik i Kvinden og Samfundet. Romanen Hinsides blev godt modtaget, ja overvældende godt. I pressen og blandt andre forfattere og meninge læsere som kom og bare sagde SHIT. I Opdateret finder du brevet til Georg Brandes, talestykket Passiar, plus et udvalg af artikler og kommentarer i Kvinden og Samfundet og Brev til Menneskene . I brevet til Brandes forsikrer Helga Johansen, at hun ikke henvender sig på grund af ulykkelig kærlighed, at hun slet ikke er i stand til at fremkalde følelser af en sådan art, der er ikke noget hjerte at knuse. Hun har dårligt ben som følge af en ulykke som barn, hun er halt, en krøbling, hvilket, mener hun, definitivt stempler hende som anderledes. Som følge af smerterne har hun oparbejdet et misbrug af opium. Hun forfalsker recepter og er dermed kriminel. Hun arbejder som lærerinde i almueskolen, men har sadistiske fantasier om sine elever og må opgive sit kald. Det er at være udenfor. Sadist, pyroman, opiofag, sindssyg. Men den røde tråd hele vejen igennem er, uden svinkeærinder, opgøret med enhver form for autoritet. Om det er sindssygehospitalet eller andre institutioner, om de har mure eller ej, kobler hun magtens arrogance til det samme ene: manden-som-sådan. Helga Johansen, 1852-1912, dansk forfatter. Debuterede med Rids – tre monologer (1896), dernæst Hinsides (1900) og Brev til Menneskene (1903). I 2013 blev Hinsides genudgivet i Sandalserien på Forlaget Gladiator.

DKK 222.00
1

jeh suiz un alma - Nadia Josefine El Said - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

jeh suiz un alma - Nadia Josefine El Said - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Hvilket navn er du? Hvilket ord er hen? Hvilken stol er han? Sådan spørges der igennem "jeh suiz un alma". Det handler om at være. Navn, køn, nationalitet, sprog. Eller et (manglende) ord. Nada nunca nadie. Om at blive til. En sjæl, et æble eller bogstavet a på et falmet fotografi. Om træer der tilpasser sig skoven, eller falder langs jorden. Man kan kalde det et langdigt, en roman eller en organisme af tekst i billedform. Først og fremmest er det en bog. Særligt er det en manøvre udi sprogets komplekse natur. Det bryder, lægger sig over siderne, danner figurer. Ord går i stykker, sættes sammen og ordnes. De kopieres, monteres og væves sammen. Et plagieret garn, en mørk pornografi. Men ordene er konkrete. Det hvide er vidt, og håret gror som sorte tråde i afløbet. "jeh suiz un alma" er en del af Schadeserien, en serie af håndlavede kunstbøger udarbejdet i samarbejde mellem forlaget Gladiator og Krabbesholm Højskole. Det visuelle og tekstlige udtryk er skabt i samarbejde med elever fra Krabbesholms grafisk linie. Nadia Josefine El Said (f. 1977) (Alma Josefina El Said) Nadia Josefine El Said kalder sig selv ordgrafiker og tekstbehandlingsmaskine. Tekstarbejdet befinder sig både i en traditionel litteratursammenhæng samt et billedkunstnerisk rum. Udover skrivning, benytter hun sig af teknikker som transkribering og cut-up/collage. Sproget er primært dansk, med elementer af svensk, engelsk, finsk, arabisk. Uddannet fra Den Danske Filmskole som animationsinstruktør 2002. Har arbejdet med animation, illustration og grafik, samt kunst- og tekstprojekter. Hun har haft tekster i Hvedekorn, Slagtryk, Texas Longhorn, samt udstillet visuelle tekstværker på bl.a. Charlottenborg og Bornholms Kunstmuseum. "jeh suiz un alma" er det første bogobjekt, Nadia Josefine El Said har faciliteret.

DKK 147.00
1

Der er altid nogen at befri - Johanne Kirstine Fall - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Der er altid nogen at befri - Johanne Kirstine Fall - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Katrina, hovedpersonen i Johanne Kirstine Fallsroman Der er altid nogen at befri, skal indlægges på Odense Universitetshospital på grund af anoreksi. Vi følgernøje Katrina i de tre måneder, hun er indlagt – et forløb, der spænder mellemen ikke-eksisterende sygdomserkendelse og en grad af selvindsigt, der gør, atKatrina kan udskrives fra psykiatrisk afdeling. Det er chokerende læsning. Ikke kun iportrætteringen af selvskaden eller slanke- og afføringspillerne, der smuglesind. Eller måden hvorpå personalet i visse tilfælde taler til patienterne på.Snarere er det fordi, den insisterende tone fremstår nødvendig. – den syge gøralt for at snyde, lyve og bedrage alle omkring sig. Der er altid nogen atbefri er en roman, der er gennemsyret af løgnen, og at lyve er, hvadKatrina gør bedst. Hun lyver over for lægerne, sygeplejerskerne, moren ogkæresten ... hun lyver over for sig selv. Romanen er fuld af galgenhumor og kynisme ogselvironi, men man er ikke i tvivl om, at det er er alvorligt, det her. Dødsensalvorligt. Døden byder sig således allerede til i prologen: ”Er du bange for at dø?”, spørger psykologen. ”Nej”,siger hun og kigger for første gang psykologen i øjnene. ”Jeg er ikke bange forat dø, men jeg mener… Når nu jeg skal dø, vil jeg da gerne have lidt kontrolover, hvornår det skal ske, og hvordan jeg ser ud, når jeg er død.” Katrina er i konflikt med sig selv. Hun ergrundlæggende i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at leve. Johanne KirstineFall har med rammefortællingen, der starter og slutter i tredjeperson, skabt etrum for det Katrina-jeg, der taler i resten af romanen som reporter – ikke fraen krigszone – men en anden zone, hvor det også handler om noget så umiddelbartog simpelt som at spise. Johanne Kirstine Fall skriver med pondus, ogKatrinas medpatienter beskrives med en indlevelse og humor, så deselvstændiggør sig med hver deres specifikke væsen, hver deres specifikkehistorie. Men Katrina er ikke bare anorektisk, hun frembyder også psykoser.Johanne Kirstine Fall formår med groteskens virkemidler at beskrive Katrinaspsykotiske anfald på en måde, så det giver et levende indblik ivrangforestillingen: Vi sidder samledeved frokosten. Jeg skal spise rejeost. Jeg tager en bid af knækbrødet, dervokser små buler frem under min hud. De bevæger sig op og ned under huden påmine arme, huden spændes og bliver stram over dem. Jeg ved, at det er rejernefra osten. Man kan se deres små ben arbejde under min hud … Derer altid nogen at befri er en voldsom, skrøbelig og sårbar historie, men opretholder hele vejen igennem– og det er noget af en bedrift – en usentimental indstilling. Man bliver somlæser klogere på anoreksiens mangeartede u-væsen.

DKK 222.00
1

Jalousi - Jacob Skyggebjerg - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Jalousi - Jacob Skyggebjerg - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Jacob Skyggebjergs Bonnie-&-Clyde-agtige roman Jalousi gennemspiller på klassisk vis den store kærligheds rus med øjnes svimlende dyb etc. – og den store kærligheds opløsning ved hovedpersonen HPs altødelæggende jalousi. Jeg har sagt det før: Jacob Skyggebjerg kan det hele. Dette lille kammerspil, som Jalousi dybest set er, ikke kun bekræfter talentet, men fuldbyrder det. Man kan heller ikke med sin tredje bog blive ved med at nøjes med prædikatet talentfuld . Nu skal det være.Efter den obligatoriske komme-til-hovedstaden-og-falde-dybt-roman Vor tids helt – i tradition med Johs. Jørgensens små mester-romaner fra begyndelsen af 1890erne eller Johs. V Jensens Danskere og Ejnar Elkjær – og den store satiriske samtidsroman Hvad mener du med vi strammes grebet, formatet er mindre og til at styre og så gør det for alvor ondt.Samsine og HP er det unge par. De lever livet hårdt, på samfundets skyggeside, i en af kommunen anvist bolig etc, det skal gå galt. Nattesjov og druk og almindelig utilpassethed. De rige får deres bekomst, der lægges ikke fingre imellem, det er på den vis også en fortælling om samfundsklasser. Men det er noget så banalt som jalousi, noget så ædende, der ødelægger ikke alene forholdet, men også HP, så han til sidst krabber rundt som en anden idiot. Idet han på detektiv-manér kortægger Samsines færden hin ulyksalige aften.Men når det gør så ondt, er det fordi, Jakob Skyggebjerg formår at levendegøre sine personer. Selv om de er outlaws – hvad det end betyder, outlaws – er de præcist som alle vi andre: legesyge, drillesyge, frem for alt: kærlighedshungrende … og for hans vedkommende sygelig jaloux. Hun er af småborgerlig herkomst og elsker alt, hvad der er småborgerligt, hygge og fødselsdag og kat, mens Han er en skide proletar, som aldrig kan blive andet end proletarisk og uformående med hensyn til bordskik og hvordan man håndterer parforholdets vanskeligheder.Klimaks i den henseende: han brækker hendes arm.Men iøvrigt er de to, hun og han, så meget mere, end hvilken klasse de kommer fra. Med hensyn til vildskab er de lige vilde, eller – man tror det næppe – hun distancerer ham. Hun kan ikke få nok, der skal flere øl til, mere vin. Hun er på mange måder et barn, han en sensymbolistisk drømmer. Som sagt: Der er noget Bonnie & Clyde over dem. De klarer den, man bliver ved med at tro, de klarer den, det kan ikke være andet, når vi elsker dem så meget, og alligevel går det galt. Vi ved det godt. – Jeg kan sagtens se Jalousi som film. Men så skulle Ingmar Bergmann genopstå, for det er det, det er. I sidste instans. Et satans psykologisk drama. — Et kammerspil.

DKK 222.00
1

Har jeg været her før - Sandra Holm - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Har jeg været her før - Sandra Holm - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Har jeg været her før ? spørger Sandra Holm i bogens allerførste linje. Hun befinder sig i sit barndomshjem i svenske Norrland tæt på polarcirklen og burde kende svaret. Alligevel er hun i tvivl. Eller er det måske bare kokketeri: Spørgsmål. Hvem har behov for at danse meget. Svar. Jeg. Der er så meget at se, at høre, at vide, at henrykkes over. Romanen er organiseret serielt, hovedpersonen er fra begyndelsen udstyret med et sæt af færdigheder, som gennemspilles igen og igen, frem for at hun udvikler sig og får en dybere forståelse af sig selv og dette og hint. Rastløs, sørgmodig, ambitiøs, drikkende skriverkvinde . Udgangspunktet er ønsket om at skrive en bog eller breve til den finske forfatter Pentti Saarikoski (1937-1983) efter at have læst hans Brev til min hustru fra 1968, der handler om ham, der går alene rundt i Dublin og skriver og drikker og tænker på sex. Dem, han har haft sex med. Han skriver om kommunisme eller skinkesandwich, han spiser, hvis han kan få dem ned, og om kusse og Jesus i tilfældig rækkefølge. Han har lovet sig selv ikke at rette et ord. Det inspirerer Sandra Holm. Hun bor i København, men tager til Milano. Her vil hun kunne skrive og drikke som Pentti Saarikoski. Hun vil være en skandale som han. De indgår en slags pagt, men det er svært for hende at overholde hans stramme deroute-kur: Jeg har ingen vanskeligheder med at spise sådan som du har i Dublin, Pentti. I modsætning til dig bliver jeg kolossalt sulten af at være beruset . Pentti Saarikoski begynder Brev til min hustru med konstateringen: Jeg har været her før . Sandra Holm vender det om til et gentagende spørgsmål. Men ikke kun titel-spørgsmålet går igen, også Polarcirklen, som man med dens særegne karakter – midnatssol om sommeren, polarnat om vinteren – kun kan erfare vished om ved i al sin sentimentalitet at have levet nær den. Og, i denne sammenhæng nok så vigtigt: polarcirklen er et fælles sted for Sandra Holm og Pentti Saarikoski, som også kommer der oppe fra det høje nord. Sandra Holm skriver: Jeg spurgte stilheden ved polarcirklen, hvad jeg skulle gøre? – I det hele taget er der en eksotisk og erotisk aura omkring lokaliteter . København er den store by , i Milano er der pensionatet med tre storartede ludere i luksusklassen. Alle steder er jeget i kontrast til stedets evighed kun et lille jeg: dødeligt og gennemtrivialiseret. Men modsat Polarcirklen er k ussen og flasken til at tage og føle på, sproget bliver vulgært, safterne flyder. Sandra Holm lærer af det sanselige, og det sanselige er en god lærer. Man bliver klogere af at læse hende, når hun fx forsøger at forstå himlen over sin hjemegn ved at sammenligne den med sin ungdomskrop Den er end ikke en stemning, dertil er den alt for tynd og gennemsigtig. På sin egen måde ligner den leden eller henrykkelsen, som er sværest at forklare og beskrive. Har jeg været her før udkom 1978, Sandra Holms tredje bog, efter debuten Barnlige slagsmål 1969 – hun udgav endnu én, Dans mit mismod væk 1982

DKK 222.00
1

Johannes - Josefine Graakjær - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Johannes - Josefine Graakjær - Bog - Gladiator - Plusbog.dk

Josefine Graakjær er tilbage. Hendes debut Rosebud fra 2015 var formet som en kvindes henvendelse til en mand, ét langt brev. Som 1. en udredning af et forlængst kæntret kærlighedsforhold med en abort som omdrejningspunkt – og 2. en stadig insisteren på at få svar eller i det mindste at blive hørt. Men hele tiden, bag ved i Rosebud rumsterede familiehistorien med druk og selvmord og det er nu den historie, hun med romanen Johannes tager fat på. I prologen et resume af fortællingen: Min farfar blev læge, og han hængte sig på hospitalet. Nej, kvalte sig med en ledning på Ærøskøbing Sygehus 80 år gammel. Farfar havde den sygdom Grundtvig havde, sagde han. Han kunne godt have trængt til en gang elektrochok, til at få neuronerne spredt lidt. Men han selvmedicinerede sig med alkohol. Og blev til sidst mere og mere dement og depressiv. Og selvfølgelig også kærlig. Den her historie er en historie fra hans 80-årige krop der var ved at falde sammen, men med en stadig lyst til at skrive til en gammel elskerinde. Du er min, skriver han til hende – til Pia. Jeg ville gerne have mødt hende, den halvblinde sygeplejerske der læste teologi, og som farfar ville forlade hjemmet for og bo sammen med. Det her er deres historie. Som også blev min. Min farfar hed Johannes; hans bror Richard vandt EM med det danske landshold i 1992. Min families triumf og tragedie kan spores tilbage til ham. Nej, nærmere til hans mor. Hun var en tyran, som min farmor siger. Fra prologen fører Josefine Graakjær sin læser ind i hvad man kunne kalde et stemmernes rige. Idet forfatteren lader os lære sine personer at kende indefra, gennem deres tanker og tale. Farfaren, Richard, farfarens kæreste Pia, oldemor. – Alt sammen igennem barnebarnet Josefine Graakjærs eksklusive og tror-jeg-godt-man-kan-sige forelskede skrift. En skrift som så rammende – som en art poetik – beskrives i romanen: Hakke op i hovedsætningerne eller efterligne en almindelig mands tale. Personligheden stiliseret til sammenhængen, det samme jeg forladt af sig selv. Fortælleren er en snylter på karakterens bevidsthed og vælger tilfældigt fra det mulige. Man kan se spørgsmålstegnene i hendes ansigt, det der kunne være sket i stedet, en anden scene. Og det er her på sin plads at sige, at Josefine Graakjær skriver en særlig form for litteratur. Ikke lige ud ad landevejen. Hun skriver en form for litteratur, som indeholder sig selv. Hvilket vil sige, at man må forstå, at man er med forfatteren på herrens mark. Man må forstå, at der ikke er nogen andre autoriteter end dem, som teksten hele tiden definerer. Således på den ene side udgør teksten i den grad sin egen autonomi. På den anden side, hvis man accepterer præmissen, er Josefine Graakjærs indlevelse i sine karakterer så righoldig at man kommer dybt ind i den menneskelige krop og psykes kringelkroge. For krop og psyke hører hos Josefine Graakjær i romanen Johannes uløseligt sammen. Ligesom man, når man taler om form, bliver kastet over i indhold, og når man taler om indhold bliver kastet over i formen, sådan hænger også krop og psyke sammen. – Ikke på et abstrakt plan, men i sætning for sætning. Og det er netop sætningerne hos Josefine Graakjær, der gør en svimmel. Det er her, det sker, det er her, man frydes og det er her, man næsten ikke tør trække vejret, for hvad sker der. Farfaren, Johannes, romanens ubestridte hovedperson er ramt på kornet. En gammel mand, liderlig og fortabt, hallucineret, sødmefuld og vulgær. – Man bliver klogere som menneske af at læse Josefine Graakjær.

DKK 169.00
1