Gamo Roadster IGT m/Magasin
Gamo Roadster IGT 10x luftgeværet er en af Gamos store 2019 nyheder og det første luftgevær, som har den nye udgave af deres 10x Quick-Shot GEN2 magasinteknologi. 10x Quick-Shot GEN2 er baseret på samme teknologi, men til forskel fra den første generation, så ligge magasinet nu vandret ned, så det opnås en laverer profil. Den lave profil, gør at der nu er plads til et optisk sigte, så der kan skydes uden kikkertsigte, hvilket ikke er muligt, med den første udgave af 10x Quick-Shot. Det nye 10x Quick-Shot magasinsystem virker som nævnt på samme måde, som den første udgave. Det vil sige, at luftgeværets løb skal knækkes på normalvis, men i stedet for at skytten selv skal indsætte haglet i løbet, så gør 10x Quick-Shot systemet det automatisk fra et 10-skudsmagasin. Derfor skal skytten blot tage ladegreb for hvert skud, og gøre klar til næste skudafgivelse. Luftgeværet leveres med et 10-skudsmagasin til Gamo Quick-Shot systemet. Roadster IGT 10x GEN2 skyder på Gamos anerkendte IGT gas-ram system, hvor den normale spændefjeder er skiftet ud med en gascylinder. Når det tages ladegreb, sættes gascylinderen under tryk, som frigives ved skudafgivelse. Gamo IGT systemet har fordel ved at være mere slidstærkt, afgive færre vibrationer og giver et mere ensartet skud. IGT systemet betyder at Gamo Roadster IGT 10x GEN2 luftgeværet opnår en udgangshastighed på 305 m/s med blyhagl og hele 386 m/s med PBA Power hagl. Det kraftige IGT systemet afgiver naturligvis både en del lyd og rekyl, men dette har Gamo heldigvis også fundet løsninger på. Lyden holdes nede ved hjælp af deres innovative Whisper Fusion lyddæmper, hvor selve løbet er lydisoleret og en fast lyddæmper på løbsudmundingen opsamler lyden. Rekylsalg bliver reduceret via Gamos SWA skulderpude, som opfanger op til 74% af salg og vibrationer ved skudafgivelse. For at beskytte optikken mod rekylsalg, har luftgeværet fået Gamos RRR rekylreducerende monteringsskinne. Skæftet er fremstillet i let og vedligeholdelsesfri kunststofmateriale, som både byder på pistolgreb med thumbhole, skridsikker greb og vertikal justerbar kindpude til både venstre- og højrehåndsskytter. Derudover byder Roadster IGT 10x på Gamos CAT aftræk, som giver skytten mulighed for indstilling af både 1. og 2. fase af aftrækkets frigang. Den leveres med et magasin og engelsk manual.