71 resultater (0,33601 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Kaffe & østers - Bodil Johanne Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Kaffe & østers - Bodil Johanne Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Kaffe & østers er et portræt af iværksætteren Signe Nordal og udviklingen i firmaet Nordal. Fortællingen er et korsstingsbroderi, der viser den gode fortælling om barndom, ungdom og en traditionel kernefamilie i et parcelhus. Men idyllen brydes. Signe bliver efter en skilsmisse forelsket i en ny mand og ”fuldstændig solgt” til en voldelig kæreste. I virksomheden har hun succes, mens hendes privatliv ligger i ruiner. I firmaet dækker hun over volden. Signe kommer efter flere års forsøg ud af det voldelige forhold med erfaringer om grænseoverskridende kontrol, magt og afmagt. Efter bruddet oplever hun en stalkingperiode på halvandet år. I den tid vidste Signe aldrig, hvad hun kom hjem til, og derfor havde hun i en periode ansat en privat vagt i sit hjem. I bogen fortæller Signe, at det på trods af en helt almindelig opvækst i velfærdssamfundet kan ske, at man bliver blind og forelsket og ikke ser tegn på manipulation og kontrol fra ens kæreste, men tolker det som beskyttelse og omsorg. Han ville jo bare passe på mig. Jeg følte mig feminin og var ikke opmærksom. Men jeg skulle blive klogere, siger Signe. Uddrag af bogen ”Min familie og jeg tog sagen i egen hånd. Kevin var ansat vagt hos os i flere måneder. Selvom Kevin var en god mand, så var det også hårdt med en fremmed mand i huset alle døgnets 24 timer. Det var selvfølgelig dyrt at have ansat en professionel vagt døgnet rundt. Men det var den bedste løsning. Og det var nødvendigt. Kevin var en rå type, der havde prøvet lidt af hvert. Han kom herud og sad udenfor huset på en havestol, drak øl, røg joints og smøger. Men han passede godt på mig. Da han kom hjem til mig første gang, krammede han mig og tog impulsivt om mig, som en slags beskytter, og sagde: ”Du ryster jo, lille pige. Jeg kommer for at passe på dig.” Jeg var psykisk udfordret, utryg og bange. Jeg trængte til omsorg og til én, som kunne passe på mig. Så jeg kunne komme til kræfter igen... Om forfatteren Forfatter, foredragsholder og eventyrer Bodil Johanne Jørgensen er en af de mest berejste kvinder i Danmark. Hun har rejst i 122 lande og 18 territorier. Og holder foredrag om rejselivet, livskvalitet og det gode liv. Denne bog er forfatterens ottende.

DKK 143.00
2

Traume 4254 - Anne Krautwald - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Traume 4254 - Anne Krautwald - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Dette narrativ, eller mangel på samme, er et blik ind i den hjerneskadedes oplevelsesverden, når man er ramt på hukommelsen. Mere specifikt den episodiske hukommelse. Den røde tråd er den anterograde amnesi, hvor plottet er i stykker, et puslespil, en diskurs fanget i et amnestisk blik, hvor episoder er fragmenterede og usammenhængende, hvor narrativet er ødelagt, hvor konfabulationen præger og forvrænger det nøgternt faktuelle. Teksten modstår episodisk sammenhæng, så læseren kan komme i tvivl om, hvornår linjerne mellem fakta og konfabulation starter og slutter. Teksten er komponeret i et amnestisk flow for at give ideallæseren en tilsvarende amnestisk læseoplevelse, som derfor ikke nødvendigvis får indfriet det forventede ønske om episodisk sammenhæng, der ofte kendetegner den klassiske roman. Plottet, den røde tråd, i dette narrativ – eller mangel på samme – er amnesien, og hvorledes Patient C.M. forsøger at navigere i en verden, der ikke forstår denne kognitive funktionsnedsættelse. Uddrag af bogen Der er en krukke, der hedder ’Institution J.U.E.’, som er fuld af gule lapper og en endnu mindre krukke indeni, og dette system, eller antisystem, som en Babusjka, fortsætter, så systemet mister sin betydning, sin form og funktion og gør C.M. svimmel. Flere gule lapper, flere krukker, mindre og mindre, sværere og sværere at danne overblik over. Under lup læser Patiente, indgraveringen på en af de allermindste krukker: ’Det, jeg ikke vil huske.’ Og i krukken ser C.M. så en endnu mindre krukke med en gul lap, hvorpå der står: ’Det, jeg frygter.’ Og tekstfragmenterne eksploderer i gult, den ønskede orden, den ønskede kontrol er uopnåelig. Der ér en grænse for systematikken, så C.M. må give mere slip og acceptere at lade sig glo blind i den kalejdoskopiske afgrund eller prioritere, men der er ingen vadesten at finde fodfæste på og prioritere ud fra. Om forfatteren Anne Krautwald (f. 1983) er født og opvokset i Sønderborg. Uddannet cand.mag. i engelsk ved Aarhus Universitet i 2017. Anne pådrog sig i 2006 en hjerneskade på hippocampus grundet en medfødt karmisdannelse (en arteriovenøs malformation) i hjernen, hvilket medførte svær kognitiv funktionsnedsættelse svarende til et amnestisk syndrom (nedsat episodisk hukommelse). Anne fik en re-blødning fra karmisdannelsen året efter. Efter flere genoptræningsforløb genoptog hun sin uddannelse i efteråret 2009 og blev, grundet amnesien, først færdig i 2017. Amnesien er et dagligt vilkår resten af livet. Glemsomhed præger således også plottet i denne bog, der i sin form – eller antiform – perforerede episoder, fragmenter og konfabulation – fastholder læseren i et tilsvarende amnestisk blik.

DKK 141.00
2

Marias perlekæde - Kirsten Kjær - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Marias perlekæde - Kirsten Kjær - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Ellen arvede en perlekæde fra sin elskede farmor, Maria. Hun var et uønsket barn, født i al hemmelighed i 1920’erne og givet bort to dage gammel. Hemmelighedskræmmeriet fortsætter, da alle i byen ved alt om Ellens herkomst, undtagen Ellen selv. Hun stræber meget tidligt efter at råde bod på det svigt, hun var udsat for, og skaber sig senere et trygt liv med mand og børn. Endelig har hun mod på at bryde med det uudtalte, besøger sin far, som hun hele livet har haft kontakt med, da hun voksede op hos hans forældre, siden søsteren. Med sig hjem har hun bjerget en krukke, der tillige med perlekæden betyder meget for hende. Hun lever et stille, almindeligt liv, dog ikke uden krusninger på overfladen. Livets bærende grundpiller, liv, død og kærlighed, væves ind i hinanden. Som en Maria med bedekransen giver perlekæden håb om evighed og udødelighed. Uddrag af bogen Ellen retter blikket fast mod den tykmavede krukke, som står der på skænken i spisestuen, hvor de sidder, og nu ligner den en urne, men i næste øjeblik ser hun en gravid kvinde, og det ryger ud af hende: ”Jeg vil aldrig kunne arve, fordi du ikke er stået frem og har råbt ud over hele verden, at du er min far. Og fordi dine dejlige forældre døde fra mig, og fordi din forkælede søster ikke gad adoptere mig.” Da hun mærker, at de lytter, får hun mod til at fortsætte. ”Men krukken, der står deroppe, har jeg kun gode minder om fra min tid hos dine forældre. Jeg vil så gerne have krukken med som et minde.” Om forfatteren Kirsten Kjær er født i Tarm i 1954 og bor nu på Djursland. Hun er cand.mag. i dansk og religion.

DKK 142.00
2

Sara - Bjarne Hatting - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sara - Bjarne Hatting - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En historie om den unge walisiske kontorelev Sara Morgan. Hun får et chok, da hendes mor finder det nødvendigt at fortælle hende, hvem hendes biologiske far er. Hun tager til London og opsøger ham. Hun ved, at han må have mange penge. Hun vil prøve at redde den arbejdsplads, hvor hun er kontorelev. Uddrag af bogen Han satte sig med en kop kaffe og så nyhederne. Det ringede på døren. Det var sjældent, at nogen ringede på hos ham. Det var et kvarter, hvor uvedkommende var uønskede. Han gik ud og åbnede døren. En ung og smilende pige stod udenfor. ”Må jeg komme ind? Jeg har noget at tale med dig om, Alec. ”Han så forbavset på hende. Hvem fanden var hun? ”Hvad drejer det sig om?” ”Det er et personligt anliggende mellem os to.” Alec lukkede hende ind. Hun gik ind i stuen og satte sig ned i sofaen. Hun så, at der stod en kop kaffe. ”Jeg kan godt drikke en kop kaffe.” Alec hentede en kop kaffe til hende. Han satte sig overfor hende. Hun smilte. ”Du tænker nok ved dig selv, hvem fanden er hun, ikke sandt?” ”Det har du fuldstændig ret i.” ”For mange år siden, Alec, var du kæreste med Cadi i Swansea, det husker du vel?” Alec nikkede og fik en underlig fornemmelse. Om forfatteren Bjarne Hatting har i en årrække boet i henholdsvis Frankrig og Tjekkiet. I 2011 flyttede han hjem til Danmark. Han har en række romaner bag sig i forskellige genrer. ”Jeg skriver den historie, der banker på og vil ind i mit hoved,” siger han.

DKK 203.00
1

Klassefest i Den Internationale Sneskole - Dorthe Blom - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Indtryk fra Østtyskland - Jørn Ørnstrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Indtryk fra Østtyskland - Jørn Ørnstrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

På sin lystvandring gennem fem spændende, østtyske byer tager forfatteren læseren med til kvarterer, pladser og gader, som han kender godt. Undervejs på sine slentreture stopper han op og fortæller om vigtige hændelser i byernes dramatiske historie samt om det kulturliv og de personligheder, som gennem tiderne har præget byerne. De fem byer er: Berlin, Lutherstadt Wittenberg, Leipzig, Weimar og Dresden. Uddrag af bogen På en brostensbelagt plads — dér, hvor Barfussgässchen og Kleine Fischerstrasse mødes, får jeg øje på en rødbrun, klukkende brønd med en figursmykket søjle. Lipsiabrunnen hedder den. På en husfacade bag brønden hænger der et stort relief over indgangsdøren. Det forestiller en turbanklædt mand, som liggende under et træ rækker et englelignende barn et bæger med kaffe. Måske et symbol på det kristne Europas møde med den islamiske verden? Inde i huset, hvor der både er restaurant og café, har man brygget kaffe siden 1711. Zum Arabischen Coffe Baum, som caféen hedder, er en af Europas -ældste. Kunstnere, forfattere og komponister har gennem tiden siddet ved de blankskurede borde. Deriblandt Bach og Goethe. Langt senere, i 1990, sad tyske -politikere der og diskuterede Tysklands genforening. Om forfatteren JØRN ØRNSTRUP er cand.phil. og medlem af Danske Rejsejournalister. På sine rejser har han gennem årene skrevet mange kultur- og rejseartikler. Deriblandt for Jyllands-Posten , Sjællandske Medier og Dagbladenes Bureau. Siden Berlinmurens fald har Østtyskland været et af hans foretrukne rejsemål.

DKK 184.00
1

Fynbogen 2019 - Redaktør Jens Eichler Lorenzen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kan jeg sygemelde mig hos Gud? - Nina Harboe - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kan jeg sygemelde mig hos Gud? - Nina Harboe - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Forfatteren har i sin dagbog skrevet om livsforandringer, om fortvivlelse, vrede, ensomhed, afmagt, efterhånden som demens ændrede hendes og ægtefællen Steens liv. Da Steen flytter på plejehjem, startes en mailkorrespondance med Steens barndomsven om blandt andet livet på plejehjem, uhelbredelig sygdom og værdige levevilkår. Hun fortæller om det nødvendige, til tider udfordrende, men også omsorgsfulde samarbejde med forskellige fagpersoner. Bogen beskriver også kærligheden og om at have mod på livet før, under og efter sygdomsforløbet. Stoffet er meget vedkommende og velskrevet … Bogen står netop stærkt, fordi det er en øjenvidneberetning, som i første omgang ikke tager hensyn til et publikum … Edith Kahlke, erhvervspsykolog Hvor kan jeg genkende det hele … havde jeg bare selv gjort dagbogsnotater til at skrive mig igennem hverdagen, holdepunkt, kronologi … Genialt med mailkorrespondancen, hvor en anden person inddrages direkte i jeres hverdag og går fra det-skal-nok-gå-følelse over til efterhånden en erkendelse af, hvor hårdt det er og stor medfølelse … Lillan Albeck, pårørende ægtefælle Uddrag af bogen Svedig og udmattet var Steen, da han stod uden for døren med et ungt par, der havde samlet ham op på vejen, hvor han var faldet omkuld. Denne gang bød jeg dem alle ind. I gangen blev Steen straks den belevne vært. ”Kan du ikke byde de to mennesker på kaffe,” sagde han. Jeg var stadig noget rystet uden dog at lade mig mærke med det. De to unge mennesker ville gerne have kaffe, og kvinden fortalte mig, at hun havde en mormor, der led af Alzheimers og derfor kendte til demens. Jeg ringede til afdelingen, som ikke kunne forstå, at han var gået. Om forfatteren Nina Harboe (f.1951) er uddannet socialrådgiver og har arbejdet inden for det sociale område med familier. Efter hendes ægtefælle fik konstateret demens, er fokus flyttet til demens og pårørendes livssituation.

DKK 214.00
1

17 sidste kapitler - Ellen Johanne Larsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

17 sidste kapitler - Ellen Johanne Larsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Nogle mennesker dør og forsvinder, mens andre dør og bliver ved med at sprælle i hukommelsen. Bogens 17 personer spræller. De har det med at poppe op i forfatterens erindring enten i en drøm eller ved en sammenlignelig oplevelse. Fortrolige samtaler, hemmeligheder og tabuer samt de helt unikke oplevelser, man som omsorgsgiver bliver beriget med, er noget af det, der giver sådan et arbejde værdi. Teksterne giver anledning til refleksion over begreber som fx respekt, selvbestemmelse, tavshedspligt og det at være i stand til at bruge sin personlighed og professionalisme. Der er etiske og moralske dilemmaer, og der er anledning til gode diskussioner om, hvad omsorg og nærvær også er. Man får 17 korte, rørende tekster og et vindue ind i en sidste del af levede liv; kik ind der, hvor selv de nærmeste pårørende sjældent får lov at se med. Uddrag af bogen ”Du har da tid til en kop kaffe sammen med mig, ik’?” var fru Lorenz’ standardspørgsmål. Vi vidste, at når vi havde udført dagens plejeopgave omkring hr. Lorentz, så var der dækket op til kaffe; det var en del af en indforstået aftale. Vi kaldte det omsorg for den pårørende. Så kom det! En dag, hvor der tillige var sat et fad med wienerbrød på bordet, sagde fru Lorentz det, som jeg ikke kan glemme: ”Jeg hader ham!” sagde hun. ”Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg hader den mand.” Det skulle bare fortælles, alt det, der lå og trykkede igennem så mange år. Om forfatteren Ellen Johanne Larsen blev som ung uddannet sygeplejerske og tog senere en læreruddannelse. Hun har gennem 17 år undervist på en SOSU-skole, hvor omsorg er et vigtigt emne. Med en god fantasi, evne til indlevelse og til at se det skæve i enhver situation gør Ellen sine tekster lidt sjovere.

DKK 124.00
1

Særlige julehistorier fra fortid og nutid - Michael Næsted Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Særlige julehistorier fra fortid og nutid - Michael Næsted Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Oplev en fortryllende samling af julehistorier, der gennem årene er blevet læst op i Sønder Kirkeby Kirke på Falster. Forfatterne Jonas Sjöström og Michael Næsted Nielsen har skabt en række lidt skæve fortællinger, der varierer fra de klassisk julede til de mere seriøse og tankevækkende historier. Du vil møde fortællinger om de fattiges jul, jul i udlandet og jul, der starter skidt, men som til sidst bliver den bedste nogensinde. Hver historie bringer sit eget unikke perspektiv på julens ånd og traditioner, hvilket gør denne samling til en uundværlig del af din julelæsning. Uddrag af bogen Mor satte en skål med pisket fløde og en anden skål med kold risengrød foran farmor. ”Den er kogt efter dine anvisninger, svigermor.” ”Godt, min pige! Inden jeg går videre, er det vist tid til en kop kaffe og en vaniljekrans.” Farmor vendte kørestolen fra køkkenbordet over til spisebordet, hvor John sad med et krydsord. ”Du har flødeskum på næsen, farmor,” grinede John. Derefter satte farmor ind med sin velkendte latter. ”Er du gået i stå? Hvor er mine briller?” ”Ja,” grinede John. ”VISERE … Der skal stå ”UR-EN-HE-DER …” ”Ja, selvfølgelig,” sagde John. ”Kan du så også den dér, farmor? ” Farmor tog en slurk af sin kaffe. ”Jeg har vist taget for meget læbestift på,” sagde hun. ”Så meget, så man skulle tro, at jeg har spist den der russiske salat …” ”Farmor, du er utrolig altså,” grinede John. Om forfatteren Forfatterne Jonas Sjöström og Michael Næsted Nielsen bor i Nykøbing Falster og er gift med hinanden. Tilsammen har de skrevet mere end 125 romaner, digtsamlinger og noveller om en bred vifte af spændende emner. Jonas, som lever med sklerose, har brugt sine erfaringer til at skrive romaner om livet med sygdommen, mens Michael bringer en rig historisk baggrund til sine bøger, der også omfatter gysere, digte og noveller.

DKK 106.00
2

Mænd - René Mandal - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Mænd - René Mandal - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Hverdagen er fuld af det absurde – og i René Mandal Jensens novellesamling bliver vi taget med på en uventet rejse gennem menneskelige særheder og livets skæve øjeblikke. Med et skarpt blik for både humor og tragedie skaber han historier, hvor hverdagens små, uopdagede vidundere og forvirringer træder frem i et underfundigt lys. Fra den stille desperation hos en mand, der prøver at komme med toget, til de komiske misforståelser, der opstår, når mennesker gør ting, de ikke kan se trækker dem ned i mudderet – disse noveller rummer både alvor og latter. René Mandal Jensen, der til daglig arbejder som autismekonsulent, trækker på sin erfaring med mennesker og deres kompleksiteter, og hans historier giver et sjovt og indsigtsfuldt blik på, hvordan vi alle navigerer i et kaotisk og ofte uforståeligt liv. Absurd, men ægte. Tragikomisk, men livsbekræftende. Uddrag af bogen “Det bliver 120 kroner,” kunne Albert høre ekspedienten sige. “For en kop kaffe og en vegansk sandwich?” spurgte Albert. “Med mælk,” tilføjede ekspedienten og var lykkelig uvidende om, hvor tæt hun var på at blive modtager af en god gammeldags lussing. “Ja,” kunne Albert høre sin stemme sige med et let anstrøg af desperation. “Koster det virkelig 120 kr.?” fik han fremstammet, imens han ledte efter sit dankort. “Ja, det er prisen,” var det korte og præcise svar. Albert satte sit kort på automaten og blev belønnet med en bip, en vegansk sandwich og muligheden for at drikke en kop kaffe, der brød med logikkens love. Om forfatteren René Mandal Jensen er debuterende forfatter, der skriver noveller med et skævt blik på hverdagens absurditeter. Som autismekonsulent og tidligere musiker finder han inspiration i menneskers særpræg og livets små, uventede øjeblikke. René bor i Kolding med Lotte og katten Frida.

DKK 134.00
2

Damen med det hvide hår - Sonja Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Damen med det hvide hår - Sonja Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fortælleren er 68 år og uden nævneværdig vandreerfaring, da hun beslutter sig for at gå Caminoen alene – som afslutning på et veloverstået kræftforløb. Kendskabet til vandring er begrænset og stammer primært fra bibliotekets Caminobøger samt erindringerne om, hvor øm man bliver i fødderne efter en dag som turist i Paris. En veludviklet sans for at fare vild – selv på velkendte stier i og omkring Aarhus – gør måske projektet lidt risikabelt? Efter en forsigtig start for at se, om fødderne og kroppen kan bære, går det alligevel – om ikke over stok og sten – så dog med jævnt stigende dagsetaper. Vandringens langsomhed gør godt. Intet går stærkere, end at fødderne kan følge med, og i det tempo kan hovedet også være med. Bogen præsenterer en mosaik af mennesker og oplevelser af mad og drikke, pleje af fødder, snorkende pilgrimme og trivielle vasketøjsrutiner. Efter 35 dage er eventyret slut – foreløbig. Uddrag af bogen Jeg finder cafeen, der ligger lidt afsides. Der bliver helt stille i lokalet, da jeg træder ind. Alle gæster er mænd og alle kigger på mig. Jeg nikker og hilser ud i lokalet, går hen til kvinden bag disken og bestiller en kop kaffe. Kortspil, dominospil og småsnak fortsætter, da servitricen serverer mig en kop god kaffe og et venligt smil. Med fagter bliver vi enige om, at det er dejligt, at det er holdt op at regne. På engelsk spørger jeg, om hun har nogle gamle aviser. Det forstår hun ikke, og så prøver jeg med El País og Local og mimer, at jeg læser avis. Det forstår hun, går ud i køkkenet og vender tilbage med en håndfuld af den lokale avis. ”For shoes,” siger hun og smiler stort, da jeg nikker og takker mange gange. Om forfatteren Sonja Christensen (f. 1947) er cand.mag. Har i mange år arbejdet i it-verdenen med bl.a. undervisning, kvalitetssikring og markedsføring – både i Danmark og i udlandet. En kræftdiagnose satte i 2010 en uventet stopper for arbejdslivet. Har rejst meget, gerne på tommelfingeren eller med tog. Sammen med mand og søn tilbagelagt mange sømil i familiens sejlbåd i de danske farvande.

DKK 152.00
1

Sidste græs før vinter - Kamete Skeltved - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Sidste græs før vinter - Kamete Skeltved - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Sidste græs før vinter er en fortælling om den modne kærlighed – dens kampe, vinding og tab. Dyrlægen Lia, der bor tættest på havet i Klitmøller, er efter mange år som enke og single nu på tærsklen til pension endelig klar til at søge kærligheden på ny. Hendes erotiske længsel vågner med overraskende kraft. Trods et levet livs erfaringer og klogskab spiller forelskelsen i den jævnaldrende københavnske arkitekt Oliver kispus med hendes hårdt tilkæmpede idealer. Og hun må gennem en dyb erkendelsesproces, før hun sammen med Torsten, som hun efterfølgende træffer på nettet, kan udleve kærlighedens mest gyldne facet: at blive elsket. Og at elske betingelsesløst. Fortællingens sanselige elementer, flettet sammen med illusionsløs realisme, sender læseren igennem en dyb refleksion over kærlighedens facetter, hvor aldrig slukket kærlighed til ungdomskæresten Jasper giver kærlighedskarrusellen ekstra moment. Og hvor oplevelsen, hvor kort den end måtte blive, rammer dette liv med et stænk af evighedskarakter. Uddrag af bogen Jeg stødte ind i Oliver fra Østerbro på en café ved Søerne. Vi havde begge siddet en times tid alene ved hvert sit bord med laptop og en kop kaffe som eneste selskab. Vi sad med front mod hinanden, og hyppigere og hyppigere mødtes vores blikke hen over bordene, når tænkepauser tvang blikket op over tastaturet. Der var et eller andet ved den smukke mand med det grå hår og hestehale, som tiltrak mig ud over det sædvanlige. Jeg har lovet mig selv, at jeg vil være dristig, hvis mavefornemmelsen siger, at her er en interessant mand, men årenes mange lynhurtige registreringer af mænds potentiale som partnere har yderst sjældent givet udslag på min radar. Her mærkede jeg et eller andet. Så endelig inviterede jeg ham med øjne og små fagter til at sætte sig over til mit bord og bestilte to kaffe i stedet for en. En latte til mig og en cappuccino til ham. Så var vi ligesom i gang. Om forfatteren Kamete Skeltved har igennem en række år skrevet digte og fotograferet stemninger til sin blog ”RavMod – Vesterhavets sang og hjertets tone”, hvor Vestkystens storladne himmelhvælv og stormene præger dets mennesker. Sidste græs før vinter er hendes første roman.

DKK 207.00
2

Kalabassen er for dig og mig - George Zeuthen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kalabassen er for dig og mig - George Zeuthen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

FN har samlet konkret viden om. hvad der tjener klodens mennesker bedst i 17 verdensmål. Mål, der handler om spredning af velfærd, sundhed til alle og fred mellem lande og mennesker, for blot at nævne et par. Men verdensmålene er ikke noget nyt, de har altid været der, og man kan genfinde dem i klodens folkeeventyr. Derfor denne samling folkeeventyr, der dels rummer 17 gode historier fra 17 lande, men også en påpegning af, hvor vigtige FN’s 17 verdensmål er for os alle. Fra gendigterens forord Uddrag af bogen Dagene gik og Jacks enke havde mindre og mindre mad. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle få mad til sine børn, og dog ønskede hun stadig ikke at være med i de andre kvinders fællesskab. Hun havde aldrig hjulpet nogen og nu ramte det hendes børn. Enken havde snart ikke mere at føde sine børn med, så de begyndte at skrige højt af sult. Til sidst satte de ældste i landsbyen sig sammen og diskuterede skrigene fra Jacks hus, men de kunne ikke finde på noget, der kunne stoppe dem. De besluttede så at gå til huset, hvor de fandt børnene og enken udmattede af sult. Alle vidste, at dette skyldtes den måde, Jacks enke havde behandlet andre nødlidende, der var kommet til hende for at bede om mad, men som hun aldrig havde givet noget til. En af de ældste mænd i landsbyen spurgte da Jacks kone: ”Prøvede du at bære en kalabas-krukke rundt til dine naboer eller familie, uden at nogen gav dig noget?” Enken svarede, at det havde hun ikke prøvet endnu. Om forfatteren George Zeuthen er læreruddannet med historie, dansk og samfundsfag som linjefag. Stor rejseerfaring fra rejser rundt om i verden, blandet ud fra en nysgerrighed om, hvordan andre mennesker lever og tænker. Derfor denne samling folkeeventyr, der viser noget om, hvor ens vi mennesker tænker, uanset hvor vi bor. Og så er han bedstefar og tilegner Kalabassen er for dig og mig til Gry og Liv.

DKK 145.00
1

Barske beretninger - Lisbeth Bruus Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Booktok.dk

Omveje til Napoli - Jørn Ørnstrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Omveje til Napoli - Jørn Ørnstrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

På sin togrejse ned gennem Europa inviterer Jørn Ørnstrup læseren med til steder, som han kender godt. På sin lystvandring gennem byerne fortæller han om kulturlivet og besøger caféer og restauranter, ligesom han fortæller om de forfattere og kunstnere, som har præget stederne, og om de politiske begivenheder, som har fundet sted der. Længslernes land : ”Hvis du aldrig har været i Portugal, men overvejer at holde ferie i Europas sydvestligste hjørne, skulle du læse en ny bog om Portugal. Den giver unægtelig appetit på turen og en masse nyttig baggrundsinformation.”Jørgen Lind i Frederiksborg Amts Avis. Turist i Tyskland : ”Som at gå med Jørn Ørnstrup, mens han øser af sin viden. Det er altså blot en kop kaffe på en gammel café, men vi får lige historien om forfølgelsen af jøder og anderledes tænkende mennesker hen over to diktaturer." Berlin-guide.dk Ned gennem Østeuropa : ”Jørn Ørnstrup er i sin reporteruniform en yderst troværdig skikkelse og ansvarsfuld forvalter af det stof, som glider forbi hans nethinde. Intet undslipper den lup, han har lagt over spændende byer i Østeuropa.” Svend Klarskov på SKlassisk.dk Uddrag af bogen Inde på caféen slår jeg mig ned ved et ledigt bord og begynder at studere kaffe- og kagekortet. Ved nabobordet sidder der et midaldrende par. De taler om deres børn, om aftensmaden i går og om en kommende udflugt op i bjergene. Inden jeg går hen og tager en af caféens aviser, kommer jeg til at tænke på østrigeren Herman Bahr. "Caféen er et platonisk akademi," skrev forfatteren og dramatikeren, da han for godt hundrede år siden sad på en café her i Trieste. "På dette akademi lærer man intet. Men man lærer at forstå, hvad hyggeligt samvær betyder. Ved disse caféborde er det umuligt at grundlægge skoler og erhvervsvirksomheder. Ligesom det heller ikke er muligt at rekruttere tilhængere af et politisk parti. På dette sted er der ikke plads til profeter, som med deres falske løsningsmodeller forfører dem, som er ængstelige. Her sidder man og skriver. Undertiden snakker man og diskuterer med de andre cafégæster. Timerne flyver behageligt af sted. Man føler sig sorgløs, næsten lykkelig," skrev Herman Bahr. Om forfatteren Jørn Ørnstrup er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og har undervist i mange år i dansk som andetsprog. Han er medlem af Danske Rejsejournalister. På sine mange rejser har han gennem årene skrevet kultur- og rejseartikler for Jyllands-Posten , Sjællandske Medier og Dagbladenes Bureau. Han har tidligere udgivet en lang række rejsebøger. Deriblandt Forelsket i Lissabon, På café i Wien, Ned gennem Frankrig og Turist i Tyskland.

DKK 249.00
2