65 resultater (0,35171 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Sorgens greb - Nete Krøll - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Airboy - Ben Dunn - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Farmor og farfar flytter ind til Bastian - Tove Voss Kristensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Livet er også til dig, Martin - Lars Ringholm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Livet er også til dig, Martin - Lars Ringholm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Martin er en udadvendt dreng på 11 år, der holder af sin skole og sine kammerater. Men en dag flytter familien til nabokommunen og Martin må skifte skole. Det bliver begyndelsen til en hverdag præget af mobning og ensomhed. For på den nye skole forventer alle at Martin uden videre falder til med både undervisning og kammerater. Drengene i den nye klasse interesserer sig kun for fodbold mens Martin interesserer sig for teater og musik. Han er i chok over sit skoleskifte. De nye klasse kammerater reagerer med grovkornet mobning, såsom et ydmygende øgenavn,”Fimse Fjog”. En knugende ensomhed bliver Martins dagligdag. Med årene bliver han mere og mere indadvendt og ulykkelig. Ingen ser det, for han formår at skjule sin smerte bag et strålende smil. Mobningen, ydmygelserne og skældsordene knækker ham bid for bid. Hvem kan nå ind til ham og overbevise ham om, at livet også er til ham? Uddrag af bogen – Vi har overvejet, hvad vi skal stille op med sådan en blærerøv som dig, kom det fra Mads i en ubehagelig tone: Så vi har en lille gave til dig. Noget, du skal have altid. Helenes irriterende fnisen lød i baggrunden, som en enerverende baggrundsmusik. Snart fulgte de andre piger trop. Med en slanges ubarmhjertige hurtighed kom Mads ene hånd farende og greb Martin i struben og holdt ham fast i et nådesløst hårdt greb. Martin gispede efter vejret, fægtede med armene og kæmpede forgæves for at slippe fri. Men Mads var nådesløs og betydeligt stærkere end Martin. Han gik et par skridt frem og tvang dermed Martin tilsvarende at vige et par skridt. – Du skal have et rigtig sødt kæle­navn, der passer til et fjols som dig, kom det katteblidt fra Mads. Om forfatteren Lars Ringholm, f. 1964, er opvokset i Vejle. Han er uddannet journalist og har siden 1996 boet i Ringsted, hvor han arbejder som journalist og foredragsholder. Det er hans egne oplevelser som skoleelev i 1970’erne, der har givet inspiration til debutromanen.

DKK 202.00
1

Klatmaleren fra Kiel - Jens Jørgen Hansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Klatmaleren fra Kiel - Jens Jørgen Hansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Winther – falleret revisor og tidligere tremmerusker – forsøger at stampe et liv sammen som altmuligmand, men de skiftende småjobs som vagt på campingpladsen, kontrol med sommerhuse og tømrerarbejde for områdets beboere giver ham kun netop til dagen og vejen. Oven i det snakker Susanne – lyspunktet i hans liv, damebladsskribent og ejer af hundepensionen ude på øen i fjorden – om at flytte, da hendes økonomi er ved at brænde sammen. Og som om det ikke skulle være nok: Winthers ven, den bindegale elitesoldat Sommerland, som normalt hjælper ham, er gået under jorden for at kunne være i fred for en gruppe skydegale engelske lejesoldater, som jager ham. De er hyret af en afghansk narkobaron, som mener, at han har en solid høne at plukke med Sommerland. Men sådan et kræ skal først fanges ind … Så igen velkommen herude vestpå – til kaffepuncher, kampsoldater og klatmalere, tyske rockere, kælvende køer, flæskesteg med rødkål, skuddueller på E45 – og en vinterkold campingkrimi. Uddrag af bogen ”Tørstig? Jeg henter et glas rent vand.” Yassim greb vandglasset og gik ud i køkkenet, hvor han tændte for hanen og så ud over gårdspladsen, som lå øde hen, mens han rørte i vandet med morfinsutten. Så slukkede han for hanen og vendte tilbage til værelset. ”Her er vandet,” sagde han og holdt vandglasset hen til den halvt bevidstløse Channons læber og tvang væsken i ham, før han stillede glasset på natbordet, lagde morfinsutten tilbage på tallerkenen og tastede en kort besked på sin telefon. To minutter senere trådte Ismail ind og lukkede døren efter sig, mens Yassim greb en pude. ”Hold benene,” kommanderede han og trykkede puden ned over den nu bevidstløse Channons ansigt. Om forfatteren Jens Jørgen Hansen, født 1961 nær Varde, underviser på Herning Gymnasium. Han har tidligere udgivet en lang række pseudohistoriske actionbøger, herunder serien Legionæren, men skriver nu hovedsageligt krimier. Klatmaleren fra Kiel er tredje bind i krimiserien om Winther og Sommerland, og har som forgængerne Køteren fra Kamtjatka og Knægten fra Kangaamiut solid rod i den jyske muld.

DKK 184.00
1

Naturens væld - Nete Krøll - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Linjeform - Nete Krøll - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ugræs - Pia Grandjean Odderskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ugræs - Pia Grandjean Odderskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hvad er en huguenot? Hvor kom de fra? Hvorfor flygtede de? Romanens hovedperson, Lena, sætter sig for at følge sit familienavn tilbage til 1600-tallets Frankrig. I Bourgogne-området, hvor blodige religionskrige mellem huguenotter og katolikker skabte flygtningestrømme af næsten aktuel virkelighed, finder hun det, hun søgte. Fortiden lever og bliver næsten fysisk for hende. For læserne bliver det en rejse ind i 1600-tallets Danmark og Frankrig. Fortiden genoplives på baggrund af research, indlevelse, fantasi og de historiske kendsgerninger. Særlig én historisk kendsgerning er skelsættende: Bartholomæusnatten 1572 i Paris, hvor huguenotterne blev ofre for en massakre. Denne nat er skildret på et berømt maleri af François Dubois, og det var dette billede og begivenheden, der gav forfatteren inspiration til romanen, efter hun havde fundet frem til sin stamfars slægt i Paris. Ugræs er en historisk roman om menneskers overlevelse på trods af savn og fortidens lidelser. Den sætter spørgsmålstegn ved, om vore forfædre sætter andre spor i os end blot de genetiske? Eller om der er mere mellem himmel og jord end blot fantasi? Uddrag af bogen Hvis Adrienne lagde nakken tilbage, så kunne omridset af skorstenens kant ses dernedefra, hvor hun sad. Nattens mørke var gået i opløsning, og den gryende dag svævede forbi deroppe. Hun kunne også se silhuetten af solsortens skikkelse, iagttage fuglens vævre bevægelser, se den hoppe fra den ene skorstenskant og over til den anden. Hun åbnede de tørre læber, inhalerede den stramme stank af skorstenssod, lukkede igen øjnene og lyttede. Solsortens melankolske sang løftede den nye dag ud af nattens dyne. Løsrevne stemmer, sporadiske udbrud fra dyr og mennesker blandede sig med fuglens strofer, dalede ned gennem den lange, sorte tragt, fandt vej ind til øregangen under kysens stive hvide linned. Lillebroderen havde, som Adrienne, lukkede øjne. Hendes runde barnehænder lå beskyttende omkring Ludvig. Han lignede en sommerfuglepuppe, som var surret fast til hendes barnekrop. Om forfatteren Forfatter Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

DKK 196.00
1

Rejsen til Indus - Jákup Hans Heinesen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rejsen til Indus - Jákup Hans Heinesen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogens første bind handler om en dreng, der bliver sendt på en alternativ kostskole, som har et langt rejseforløb til Østen inkluderet i sit program. Det bliver hurtigt klart for familien, at dette skolesystem er noget helt andet, end hvad man kunne forestille sig. Trods advarsler fra flere kanter er der ingen, der klarer at stoppe den rejse, som så småt er begyndt på en nedlagt gård i Nordjylland. Her arbejder eleverne ustandseligt, mens de bliver udsat for ekstrem social kontrol og hjernevask, som er et evigt tilbagevendende tema, når det gælder Tvinds radikale pædagogik. Det lykkedes forbavsende godt at sammenstuve eleverne i en tæt lukket gruppe, som for rejsens skyld opgav deres individuelle frihed og lod sig indhylle i et system, som opslugte enhver, der ikke nåede at hoppe af i tide. Rejsens formål blev efterhånden totalt uoverskueligt, samtidig med at håbet og indsatsen aldrig ville kunne indfries. Uddrag af bogen Jeg blev temmelig chokeret, første gang jeg så Jane for fuld udblæsning. Det var en meget stor kontrast til det, jeg havde set af hende i starten. Huden blev rød, stemmen blev hæs, og kroppen rystede, som om hun var ved at eksplodere hvert øjeblik. De kunne være venlige det ene øjeblik, men rasende det andet, og det på grund af ting, som ikke var gået udover dem personligt. De lod dog i hvert fald til at tage det dybt personligt, når fællesmødet stod på. Efter sådan et raseriudbrud var vi nærmest lamslåede og sad der lydige og nikkede. Den slags udbrud var heldigvis sjældne, men de havde en effekt; nemlig at vise hvad vi kunne forvente, hvis ikke … Om forfatteren Jákup Hans Heinesen er født i 1969 i Torshavn på Færøerne. Han er uddannet som styrmand og adjunkt. Efter Tvind sejler han på langfart, bliver havnearbejder, værftsarbejder, brobisse, orlogsgast og til sidst styrmand i Norge, hvor naturen og vidderne kalder til en ny tilværelse som fjeldvandrer, jæger, hundeavler, slædekusk, guide og tolk.

DKK 210.00
1

Skønsang og hætteskjul - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Skønsang og hætteskjul - Jørgen Løvgret - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En gammel mand slår sig ned på en bænk på byens torv i den første novelle. Han har nogle helt specielle evner. Det mærker forbigående, når de passerer bænken. En ildebrand i en restaurant på pladsen finder sted. Den gamle bliver beskyldt for at være brandstifteren. Han besøger også byens bænk i nabobyen. Her møder han en kvinde, der heller ikke er helt normal. De to opbygger et venskab. Hun kan synge, men det tror den gamle ikke. Hun ændrer hans opfattelse. Snart betegnes hun som en efterfølger til en kendt sangerinde. I den anden novelle bliver hovedpersonen tilbudt job hos købmanden. Under pasningen møder hun en kunde, der trækker hende ind i et svindelnummer. En mystisk person dukker op i baglokalet i butikken. Han sætter det hele på den anden ende. Et byggeprojekt fører hende sammen med den ukendte. Uddrag af bogen Første novelle: Hun fortsatte ned mod gravstedet, hvor hendes mand lå begravet. Hun var stadig chokeret, da hun nåede frem. Der var ikke andre besøgende at se. Hun stillede sig midt på gravstedet og begyndte at hoppe let. Kort efter kunne man høre hende snakke med nogen. ”Nu skal du bare høre, Charles,” begyndte hun og kiggede ned mod jorden, der næsten var kommet i bevægelse efter hende hopperi. Anden novelle: Pludselig bankede det på døren. Den gik op, inden nogen nåede at sige noget, og en person klædt i en grå grov frakke med hætte trådte ind i lokalet. Hætten var slået op over hans hoved. De fire kiggede på ham. De kunne ikke kende ham. Den nyankomne kiggede sig omkring. Om forfatteren Jørgen Løvgret har allerede berørt kærligheden i flere af sine bøger. Det er nemlig en vigtig og dybere del af ham selv. Det er den styrke, der får forelskede til sammen at kaste sig ud i livets mange glæder og udfordringer. Han har rejst verden rundt flere gange og oplevet ægte kærlighed mellem mennesker. Han har en positiv, smittende og varm måde at beskrive livet og kærligheden på.

DKK 154.00
1

Kære børn, købmand Krogsgaard erklæret sindssyg - Jimmie Krogsgaard Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kære børn, købmand Krogsgaard erklæret sindssyg - Jimmie Krogsgaard Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hvor langt skal man presses ud, før man får hjælp af systemet? Jeg valgte det ultimative ved alvorligt at prøve at tage mit liv. Ingen hjælp eller forståelse. Søgte hjælp i psykiatrien, fik tilbudt medicin, men afslog. Så lavede jeg en bombetrussel, og så blev jeg pludselig taget alvorligt, erklæret sindssyg og indlagt på retspsykiatrisk afdeling med en behandlingsdom på ubestemt tid. Under min indlæggelse fik jeg en åbenbaring. Jeg er tolken for vores alle sammens børn og skal skabe fred i verden. Denne skildring handler om min tid i det psykiatriske system, og om hvordan de forsøgte at få mig til at blive sindssyg, så de kunne give mig medicin. 8 forskellige afdelinger, 2 hospitaler, 25 værelser forsøgte de med, men lige lidt hjalp det. Jeg fandt den røde tråd og fulgte den til en bedre verden. H. Hoved. Det tænkes godt. H. Hjerte. Det føles godt. M. Mave. Det mærkes godt. H. Hånd. Det håndteres godt. Hoved, hjerte, mave, hånd: Så åbner du din indre ånd. Jorden bærer dit aftryk Uddrag af bogen Det skal ske ved vagtskifte. Der er alt personalet samlet på kontoret. De er nu altid på kontoret, synes jeg. Jeg går i gården for at undersøge, hvordan jeg kan stikke af. Jeg beslutter mig for at stille en stol uden for døren til haven. Hoppe op på den, videre op på døren og gribe fat i gesimsen. Så vil jeg gå på gesimsen over døren, til jeg når nedløbsrøret 4-5 meter over jorden. Herfra skal jeg klatre op ad nedløbsrøret, så jeg kommer op på taget. På den anden side af taget er der endnu et nedløbsrør, som går ned på den anden side af hegnet. Det er planen. Om forfatteren Jimmie Krogsgaard Nielsen (f. 1964) er uddannet slagter hos Anker Kød. Han er opvokset i 8210 Aarhus V. Har arbejdet som mejerist, maler, aftjent værnepligt i Marinen/Grønnedal, har boet 8 år i Nuuk, brolægger, rengøring, opvasker, vaskeri, lagerforvalter, 4 år som selvstændig i Nuuk Dørmandsservice. 22 år som Købmand Krogsgaard, 6 år som vagt Bøgescenen, Skanderborg, event-securityvagt. Far til Nick, 30, og Nicklas, 20.

DKK 154.00
1

Puslespillet bind 5 - Mona Henny - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Puslespillet bind 5 - Mona Henny - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Liget i parken: Fredag morgen finder en kvinde et lig i Lyngkær Park på vej til arbejde. Hun får tilkaldt politiet, som møder op med kriminalteknikerne og retsmedicineren Selma Ford. Ofret har stadig sin vielsesring på fingeren, men hans tegnebog er væk. Kriminalinspektør Kelman og kriminalbetjent Collin begynder nu deres efterforskning for at finde frem til, hvem manden er, mens Selma gør sit til at finde ud af, hvordan manden er død. Inden længe når de frem til, at manden er blevet forgiftet, men af hvem og hvorfor er uvist. De få brikker, de har til dette puslespil, er svære at få til at passe sammen, da sporerne er små og mulighederne mange. Frederiksens indflytterfest : Den pensionerede kriminalinspektør Benjamin Frederiksen, som har rejst landet rundt for at opleve andet end mord og anden form for kriminalitet, er nået dertil i sit liv, hvor han har bosat sig på Øen med det formål at nyde sit otium i fred og ro. En dag, mens han holder sin indflytterfest for sine tidligere kollegaer, hører de et pistolskud, som får alle til at lægge bestikket. En hurtig efterforskning resulter i, at de finder frem til en igangværende kidnapning, som finder sted i en af nabohusene på Øen. Med alle de bedste kompetencer placeret i Frederiksens stue går de nu i gang med at forsøge på at redde det ældre ægtepar, som er fanget i huset. Uddrag af bogen Collin hørte endnu et skud, som fik ham til at hoppe i sædet. En masse råben og lyden af grene og krat der bevægede sig, gjorde ikke noget godt for hans humør. At blive i bilen var ikke længere en mulighed. Han gik ud og skulle til at løbe over vejen hen til huset, da han hørte Dennis råbe. »AMBULANCE!« Collin hoppede ind i bilen igen, ringede til Frederiksen for at få fat på en ambulance, samt oplyse om, at han gik ind på grunden uden sin identifikation. Derefter smed han røret på, løb over mod huset for så hurtigt som det nu var muligt at bane vejen frem for at finde den sårede. Til hans store frygt lå Kelman på jorden med blodet løbende ud af det som lignede hoften. Om forfatteren Mona Henny er født og opvokset i Fredericia. Hun debuterede med Puslespillet i 2018. Mona Hennys bøger er karakteriseret ved at være letlæste og med en begrænset mængde af udenomssnak.

DKK 154.00
1

Spring til solen - Jytte Lund Larsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Himlen for lidt siden - Thomas Wivel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Strisseren fra Ammersee - Ina May - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Strisseren fra Ammersee - Ina May - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Optagelserne til krimiserien Hieronymus Hart – Strisseren fra Ammersee finder sted i den lille bayerske by Herrsching. Viktor Lässig, der spiller kriminalkommissær Hieronymus Hart, bliver afpresset. Hvis han ikke gør, som der bliver forlangt, vil der ifølge beskeden komme til at ske noget. Men Viktor er ikke typen, der lader sig true, og han ignorerer i første omgang advarslerne. Da der rent faktisk sker noget, bliver han pludselig mistænkt for at have noget med manuskriptforfatterens ulykke at gøre. Uddrag af bogen Viktor gned sine fingre mod hinanden, som om han først måtte overveje, om han skulle se efter. Konvolutten så hemmelighedsfuld og vigtig ud. Han mistroede alt hemmeligt af sit hjertes dyb, og han havde kæmpe respekt for hemmeligheder. Han trak den forsigtigt frem under tallerkenen og åbnede den. Genstanden var ikke klæbet til. Hans fingre greb efter et tyndt kort. En sort rand fik ham til at tænke på et dødsfald. Du ønsker ikke, at der sker dig noget? Viktor spilede forbløffet øjnene op, nu var han vågen. Indholdet var ikke éntydigt, men truende. Det var ikke et uskyldigt spørgsmål. Han fortrak munden. Det betyder, at du skal gøre, hvad jeg siger. Det bliver morsomt, men er ikke nogen spøg. Mere i morgen … Og få ikke den farlige ide at ville finde ud af noget om mig. Viktor sprang op, han havde fået det varmt. Måske sad afpresseren et eller andet sted i lokalet. Om forfatteren Ina May (f. 1972) er tysk krimiforfatter.

DKK 216.00
1

Silkebånd og perler - Malou Alstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Silkebånd og perler - Malou Alstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Der er en fjern fortid, som ikke længere eksisterer mellem dem.Nu er der kun solskin og komplet lykke.Indtil kvalmen atter kommer og vender op og ned på det hele.Bryllup, barn og et gods samt en titel – en velsignet gave for den lille familie.Indtil en fjende dukker op i natten og gør alt for at nå sit mål: at to bliver til en, uanset hvad prisen er … Del 4 og 5 af Tristan og Milea-fortællingerne. Del 1, 2 og 3 er tidligere udgivet under titlen Skyggedanser. Uddrag af bogenHun faldt hen i tanker, og pludselig så hun ham i spejlet, og hun stivnede. Han så på hende med et brændende blik.Hun gispede.Han stirrede på hendes bryster under kåben. Så så hun pistolen, som han havde i hånden, rettet mod hende.Hun forsøgte at stikke af og undvige ham, men han tvang en arm om halsen på hende, stoppede hendes flugtforsøg og hvæsede: ”Du skal ikke engang tænke på det!”Hun forsøgte igen at kæmpe sig fri, men han strammede grebet om halsen, og hun gispede efter vejret.Han tvang hende ud af kammeret med et kvælende greb om halsen. Om forfatterenMalou Alstrøm (f. 1983) har skrevet siden 2013 og skriver primært socialrealisme, fantasy, drama, noveller og fiktive kærlighedsromaner. Der skrives om store emner som voldtægt og følgerne heraf og moralkomplekset hos en mand. Det er blandt andet blevet til serien Skygger i Nihil og bøgerne Antebellum – før daggry og Blodets hvisken.

DKK 136.00
1

Rødovre-rekviem - Marianne Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ét sekund - Lisa Metz - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ét sekund - Lisa Metz - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

På et fly mellem Tokyo og Seoul møder designeren Olivia Hyunki, som hun falder i snak med. Hvad hun senere finder ud af, er, at han er et af medlemmerne fra k-pop-gruppen MEOW. Olivia er blevet ansat hos XM Entertainment og skal arbejde tæt sammen med gruppen i sit nye job. Olivia og Hyunki bliver hurtigt tiltrukket af hinanden, men en ansat ved navn Harin har en anden dagsorden og har egne planer om en fremtid med Hyunki. Bogen Ét sekund er næste bog i rækken efter Jeg har aldrig og er oprindeligt skrevet som en fanfiction inspireret af k-pop-verdenen. Bøgerne handler om hvert af de syv medlemmer i k-pop-gruppen MEOW, og alle bøger kan stå alene som individuelle historier. Ét sekund byder på drama, romantik og masser af intimitet og erotik. Uddrag af bogen Jeg får et sug i maven, da jeg ser Olivia og Haneul komme imod os, men jeg glemmer hurtigt alle bekymringer, da jeg ser hendes flotte smil lyse gangen op. Hun stopper op og kigger på sin telefon, og langsomt forsvinder smilet fra hendes smukke ansigt. Jeg får selv en besked i samme øjeblik, men inden jeg kan nå at åbne beskeden, ser jeg Olivia løbe sin vej. Jeg kigger ned på min skærm, og mit hjerte holder op med at slå. ”Hvad fanden er det her?” råber Beomseok ned gennem gangen, og jeg ser, hvordan Haneul går målrettet mod mig med hurtige skridt. Jeg hører fodtrin komme løbende bagfra, og jeg ser Wonshik, Chinhae, Taki og Hajoon komme tættere på. Jeg læner mig op ad væggen og lader min krop glide langsomt ned, indtil jeg rammer gulvet. Jeg bøjer hovedet ned i mine hænder, og min krop går i dvale. Jeg kan svagt høre Lias stemme, og Beomseok beder hende om at finde Olivia og blive sammen med hende. Jeg må gå ud fra, at alle, der kender mig, har modtaget videoen på det her tidspunkt. Om forfatteren Lisa Metz (f. 1981) er opvokset og bosiddende i Ringsted. Hun har i en ung alder skrevet på en digtsamling og har også været at finde på en skrivehøjskole, hvor hun har deltaget som forfatter af både teaterstykker og en revy. Bogen Ét sekund er efterfølgeren til forfatterens debutroman omhandlende k-pop-gruppen MEOW, Jeg har aldrig , som blev udgivet i 2023.

DKK 197.00
1

Russenknecht - Calli Vollertsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Russenknecht - Calli Vollertsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En bog om fire krigskammerater, der som unge af forskellige bevæggrunde melder sig til tysk militærtjeneste under 2. Verdenskrig. De bliver alle fire en del af SS Division Wiking. Sammen oplever de krigen rædsler på forskellige frontafsnit for til sidst at blive fanget af russiske tropper under en ”himmelfartskommando” fra Estland og ind i Rusland. Alle bringes af de russiske tropper til en krigsfangelejr i det nordlige Rusland ved byen Vokuda. Opholdet i lejren påvirker dem alle hårdt og bringer ting til overfladen, der fører til et opbrud i deres venskab. Efter krigen skal de alle fire have livet til at fungere igen, men en indhentes dog af fortidens synder med en kontant afregning til følge. Uddrag af bogen ”Der,” sagde Alma pludselig. ”Der, der ja, det må være ham. Helmuth, Helmuth,” næsten skreg hun og pressede sig gennem menneskemængden hen mod døren. Til højre for døren i bussen stod en ung mand mager og i en laset uniform. Personen lignede absolut ikke en ung mand i 30-årsalderen, men nærmere en på 50-60 år. Alma sprang op og greb ham om halsen, samtidig med at hun græd. ”Alma,” var det eneste ord, der kom over Helmuths læber, ”Alma.” Om forfatteren Calli Vollertsen hører til en generation af sønderjyder, der har haft bedsteforældre, der deltog i 1. Verdenskrig og for nogles vedkommende også i 2. Verdenskrig på tysk side. Historierne fra dengang har forfatteren fået med lige fra barndommen og har som ung og voksen set på bedsteforældre og forældre, hvordan tiden med to verdenskrige har påvirket dem.

DKK 166.00
1

Casanovasyndromet - Øystein Wiik - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Casanovasyndromet - Øystein Wiik - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Boston, USA: Den norske Harvard-studerende og roer Georg Johnsson bliver dræbt under Head of the Charles-regattaen. Ved den sidste bro før målområdet knækker wiren, der holder et banner oppe, og skærer hovedet af den unge Georg, som sidder forrest i båden. Sådan ser det i hvert fald ud. Sagen bliver henlagt som en ulykke. Oslo: Brudgommen Peter Werring forsvinder sporløst fra sit eget bryllup. Skandalen er et faktum for bruden, Cathrine Price. Tiden går, og Peter dukker ikke op igen. Catrine beder sin eksmand, Tom Hartmann, om at lede efter ham. Missionen fører Tom til Venedig og ind i en mørk verden, hvor erotikken og forførelsens kunst dominerer. Det viser sig, at flere af de kvinder, Peter Werring har været i kontakt med, dør kort efter. Er der nogen sammenhæng mellem Werrings affærer og dødsfaldene? Og har den unge roer i Boston noget med sagen at gøre? Dette er den fjerde bog i serien om Tom Hartmann. ”Løssluppen sex i Venedig ... For alle, der har lyst til en vild gondoltur med tilhørende kulinariske oplevelser og masser af vin og operamusik, er det bare at hoppe ombord.” – Verdens Gang ”Veludnyttede krimikomponenter, pakket ind på en opfindsom og sjov måde. Ikke mange andre norske forfattere virker til at hygge sig så meget som Øystein Wiik. Uden at lade sig hæmme af sandsynlighedens snærende rammer kaster han sine karakterer ud i de vildeste eventyr under himmelstrøg, der er som taget ud af en James Bond-film.” – Adresseavisen Uddrag af bogen Mendelssohns bryllupsmarch startede, før nogen nåede at tænke over det. Alle vendte sig mod indgangen for at se bruden skride op mod sin tilkommende. Hvid brud! Nå ja, hun om det, tænkte Tom. Hun, der var sortere end natten. Hendes kollega Harald Falch havde påtaget sig rollen som ledsager. Stabil og stor, i hvert fald. Tom trak vejret dybt ind og tænkte, at det var det rigtige valg. Falch var en typisk no nonsense-fyr. Pludselig skete der noget med Cathrines ansigt. Først var det forbløffelse. Så tog hun sig sammen og lagde ansigtet i brudefolder igen – inden det revnede igen. Noget kom over hendes læber, og hun blev helt bleg. Uroen steg, og bryllupsgæsterne blev urolige. Da Tom vendte sig om for at se, hvad der havde brudt harmonien, så han, at brudgommen var forsvundet. Cathrine fortsatte, som om intet var hændt, men da hun stod ved alteret. og musikken stoppede, stod bruden der alene sammen med en fortumlet svigerfar. ”Han kommer nok,” sagde svigerfaren. Hans stemme lød tør og usikker, mens de tavse sekunder krævede en form for bekræftelse, der ikke kom. Om forfatteren Øystein Wiik har en lang karriere som sanger, skuespiller og musicalforfatter bag sig. Efter debuten i 2010 har han etableret sig som en af Norges betydeligste krimiforfattere.

DKK 229.00
1

Musiknørdens oldies-guide 1948 - 1979 - Søren Kjellberg - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Musiknørdens oldies-guide 1948 - 1979 - Søren Kjellberg - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Denne bog vil henvende sig til alle musikfans, hvad enten de samler på LP, CD eller downloader mp3. Men udgangspunktet er vinyl, at udnytte den renæssance, som vinyl har fået blandt feinschmeckere og musikelskere. De første LP’er kom i handelen i 1948. Men der skete ikke så meget de første år, og de LP’er er ikke rigtigt blevet genudgivet på CD i deres originale form. Så kommer der ellers gang i den i 1953: Frank Sinatra tegner kontrakt med Capitol Records og begynder at indspille en stribe af konceptplader op gennem resten af 1950’erne. LP’en bliver pludselig en kunstform i sig selv, og man snakker om ”albums” i stedet for bare sange eller individuelle musiknumre. Det er så i 1952, at min bog rigtigt begynder. Jeg udvælger de ti bedste plader fra hvert år op til og med 1979 og beskriver de bedste af dem. Jeg vil dermed have kortlagt hele oldies-æraen, 28 lister med ti plader hver, hvor jeg så fremhæver den allerbedste plade for hvert år. Det hele bliver sat i en historisk kontekst, så man rigtigt kan fornemme, at man er til stede midt i en rivende udvikling. Samlet set får man en god oversigt over det bedste af det bedste, og kan man krydse det hele af, kan man roligt kalde sig musiknørd. Uddrag af bogen Men så skal jeg ellers love for, at der kom gang i sagerne i 1956! Det år gik hen og blev et sandt festfyrværkeri af nye navne og nye stilarter. Rock’n’roll (og dens afarter) havde bidt sig fast, og jazzen måtte vige tilbage for første gang. Vi kom vidt omkring det år, med så forskellige ting som Las Vegas Lounge, doo wop, rockabilly, rhythm and blues og calypso. Man kan sige, at Elvis Presley banede vejen for al den megen kreativitet fra så vidt forskellige kunstnere. Markedet var parat til at tage imod flere nye navne, og vi fik da også rockere som Gene Vincent, doo wop-grupper som Teenagers og så selvfølgelig kongen af Calypso, Harry Belafonte. Der blev eksperimenteret, der blev tjent store penge, og markedsmændene kunne grine hele vejen til banken. Om forfatteren Søren Kjellberg (f. 1963) har rejst og flyttet meget rundt i sit liv og har bl.a. boet i Nigeria, England og Japan. Han har International Baccalaureate fra St. Mary’s International School i Tokyo og diplom fra London International Film School. Han har bl.a. arbejdet som nattevagt, opvasker, engelsklærer og filminstruktør. Efter at have kæmpet det meste af sit voksne liv fik han stillet diagnosen Aspergers syndrom i 1998. Han har tidligere skrevet bogen Det tabte paradis − Punktnedslag fra Svogerslev 1972-76 .

DKK 148.00
1

Ulf Skjald - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ulf Skjald - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En livsrejseskildring og eventyrfortælling om den unge vikingeknøs Ulfs dramatiske liv. Fra han bliver født bag trælborgens palisader i den østjyske landsby Blegind, til han ender som herremand. Han fortæller i bogen om sit livs eventyr og rejser, krydret med en god portion humor. Han strander undervejs på en rejse i Vinland og oplever på turen store eventyr, dramatik og ikke mindst kærligheden til sin kvinde. I de sene 900-år følger vi ham i hans hverdag, i kamp for livet, for æren og for hævn. Han kæmper sammen med sin far for familien og for sin konge. Han skildrer sit eventyrlige livs største oplevelser, og du er hermed inviteret med på 1. række. Uddrag af bogen Thorvald rakte uden videre en arm ud og greb Knud i bukserøven og trak ham ombord. Effektivt, men ikke udpræget værdigt. ”Tak, for hjælpen” sagde han, da han havde fundet sine ben og en rest værdighed. ”Jeg lægger mig lige en stund. Den Høvedsmand på Aroshus havde stærk øl i kanden og meget af det. Han havde ikke meget lyst til at gå i leding. Men går man på røven, når mænd skåler, så hører man ikke skjalden til ende. Prøv at kikke på det langskib med det sorte sejl, der går ud nu. Der sidder 10 af hans mænd på bænkene og ude forskibs sover han brandert ud. Jeg vil give meget sølv for at se ham i ansigtet, når han vågner - Lige nu skal jeg pisse og så have en lur.” Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er født i Aarhus i 1961 og bor nu i Blegind.

DKK 184.00
1

Skygger i Nihil bind 3 - Malou Alstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Skygger i Nihil bind 3 - Malou Alstrøm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Man siger, at Nihil er dyb som den dybeste brønd, men dybere end havet. Og mørk som den sorteste nat og fuld af sorte skygger, som rummer uendeligt fordærv og smerteligt forræderi. Tør du? Tør du gå dybere ind og møde selvet, som spejler sig i din sjæl? Tør du stirre blindt, hvor mennesket ikke tør se? For er det spejlet på overfladen, som lokker intetanende sjæle ned til sig i dybet? Eller er det din sjæl, som kalder på skyggerne, når din sidste time rinder ud? Og hvad sker der, når skyggerne rører på sig i Nihil og hører din kalden? Når hele menneskehedens synder bryder ud af deres skyggedale ... Uddrag af bogen Han lod kniven falde igen, og den borede sig igen ind i hendes skulder og rettet ind mod pulsen på hendes hals. Hun skreg i angst og smerte, og manden stoppede og så ned på hende, han gispede efter vejret. Hvorfor skulle hun egentlig dø for hans kniv? Hun klynkede. Manden vendte sig, greb sin hat på bordet, satte den på hovedet, vendte sig og bukkede for hende. Kniven blinkede i skæret af lampen, og han smed kniven ud ad vinduet og kravlede så selv ud og stak af via gyden bag bordellet. Ludmilla besvimede der midt i blodbadet. Så bleg, så hvid som en lilje ... Om forfatteren Malou Alstrøm (f. 1983) har skrevet siden 2013 og skriver primært socialrealisme, fantasy, drama, noveller og fiktive kærlighedsromaner. Der skrives om store emner som voldtægt og følgerne heraf og moralkomplekset hos en mand. Det er blandt andet blevet til serien Skygger i Nihil , bøgerne Antebellum – før daggry og Blodets hvisken .

DKK 124.00
1

Lyngdrup - Bodil Sangill - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Lyngdrup - Bodil Sangill - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det nygifte par tekstilkunstneren Cecilie og organisten Henrik bor i skønne Lyngdrup, som er beliggende ved skov og strand. Men da de vender hjem fra deres bryllupsrejse, er Lyngdrup ikke længere den samme. Trælasten er lukket, hvilket truer byens eksistens. Præsten er død, og en ny, som har en svær fortid i bagagen, bliver ansat på prøve. Henriks far kaster sig ud i et større projekt med fåreavl for at redde byen. Præsten kaster sig ud i nye kirkelige aktiviteter for at redde sit embede. Cecilie og Henrik involveres i begge dele. Det samme gør Bente, som er formand for menighedsrådet. Samtidig opsøges byen af en ulv – eller måske i virkeligheden af to? Romanen Lyngdrup er en selvstændig fortsættelse til romanerne Nøglen til Cecilie og Sommersonater , hvor man henholdsvis kan læse om Cecilies møde med tekstilkunsten og hendes møde med Henrik. Uddrag af bogen … men hvad er det egentlig, der er så slemt ved, at far gerne vil have et får eller to. Det kan der vel ikke ske så meget ved. Et får eller to! Henriks mor greb kniven og fægtede med den. Det er det, der er så vanvittigt. Han vil ikke kun have et får eller to. Han vil have i hundredvis. Han vil have dem over det hele. Henriks mor svingede kniven i en stor bue foran os. I hundredvis, gentog Henrik. Ja, i hundredvis! Om forfatteren Bodil Sangill (f. 1951) er uddannet pædagog og debuterede som forfatter i 1977 med en række billedbøger for førskolebørn. Senere er det blevet til adskillige børnebøger, et par novellesamlinger og en række romaner. Bodil Sangill valgte i 2004 at skrive på fuld tid.

DKK 154.00
1

Kræft, trit og retning - Bo Lille - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kræft, trit og retning - Bo Lille - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Dette er gaven, der måske kan mildne din vej gennem kræftbehandlingen. Korte og letlæste tekster om Bo Lilles tur gennem behandlingssystemet. Tag én daglig, eller læs dem i en ruf. Her får du serveret et kræftforløb og de erfaringer, forfatteren har høstet undervejs. Det sker i en form, så du sagtens kan følge med, mens du befinder dig undervejs i dit eget forløb. Du får således et billede af den verden, du er på vej ind i, i form af nogle små ordpiller, du måske kan bruge til at mildne din egen tur gennem dit sygdomsforløb. Læs den – og oplev, at der er en vej ud af kræftens onde greb. God bedring! Uddrag af bogen Hemmelighed (urimet digt) Der er en hemmelighed gemt i min hals Lægen kalder den tumor Den gør næsten ikke ondt endnu men bare rolig venner og jeg som har lyst til at gynge i lysekronen med mit barnebarn løbe gadedrengeløb med et smil så bredt som en syvårigs livsmod cykle til månen cykle langt ind i min barndom Kan jeg mon stadig nå det? Om forfatteren Bo Lille er forfatter, lektor, TV-journalist og international rejsende i poesi. Har skrevet 30 bøger i næsten alle genrer, skønlitterære som faglitterære. Bo Lille er europæisk koordinator i den japansk ledede World Haiku Association, var medlem af styrelsen i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe 2010-2014, styrelsesmedlem i Dansk-Svensk Forfatterselskab 2004-2020. Bo Lille har undervist på flere forfatterskoler og afholdt lyrik- og romankurser rundt omkring i Skandinavien. Hans kendteste elev er Yahya Hassan. Bo Lille har modtaget støtte fra japanske, arabiske, italienske, norske, svenske, estiske og tyske fonde, Kunststyrelsen (Statens Kunstfond), Københavns Kommunes Kunstfond og VELUX-fonden.

DKK 130.00
1