31 resultater (0,27527 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Fynbogen 2019 - Redaktør Jens Eichler Lorenzen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Leonardo da Vincis dagbog - Viviane Koenig - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Min rejse gennem leukæmien - Karoline Bjerre Frandsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Min rejse gennem leukæmien - Karoline Bjerre Frandsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hvordan er det for en 9-årig pige at få leukæmi? Og hvordan tackler man som familie fra den ene dag til den anden at gå fra at være en ganske almindelig familie, bestående af mor, far og børn, til at være en splittet familie med et barn, hvis liv er truet af alvorlig kræftsygdom? Karoline, som er bogens hovedperson, og som nu er 19 år gammel, fortæller her ligetil og nøgternt om de 2½ år, hvor hun størstedelen af tiden var indlagt på OUH (Odense Universitetshospital) og gennemgik en skrap kemobehandling, som bl.a. førte til to gange indlæggelse på intensiv, den ene gang med nyrestop. Karoline kom igennem sygdommen, og familien klarede 2½ års mere eller mindre kaotisk familieliv, hvor halvdelen af familien det meste af tiden var indlagt på OUH, og den anden halvdel af familien skulle have en hverdag med arbejde og skolegang til at fungere derhjemme. Det er historien om, hvordan man aldrig skal tage livet som en selvfølge, og det er historien om, hvad det er, der er livets sande værdier. Uddrag af bogen Jeg vågner. Alt er stille. Det er midt om natten. Men det er ikke engang rigtig mørkt, selv om det er nat. Om sommeren er det aldrig helt mørkt, heller ikke om natten. Jeg kan godt li’ sommer og glæder mig til at få sommerferie. Og jeg glæder mig til, at jeg snart har fødselsdag. Den 28. juli. Så bliver jeg nemlig 10 år. Jeg kan ikke falde i søvn igen. Det gør ondt i benene, det føles mærkeligt. Jeg står ud af sengen og går ned til mor og far i soveværelset og lægger mig hos dem og falder i søvn. Næste dag, da jeg vågner, gør det ondt i benene igen. Mig og min mor tager afsted til lægen. Lægen siger, at det bare er vokseværk, jeg har. Men det bliver ved med at gøre ondt i benene. Det vil ikke gå væk. De næste dage føles det, som om der hele tiden ruller bølger af smerter ind over mig og forsvinder igen Om forfatteren Karoline Bjerre Frandsen (f. 2003) bor i Sdr. Omme sammen med sin familie og arbejder som afløser på et plejehjem. Karoline fik som 9-årig leukæmi og var igennem et langt og hårdt sygdomsforløb. Hun er i dag rask og ser i denne bog tilbage på sygdomsforløbet.

DKK 124.00
1

Den mystiske julebog - Lotte Kantala - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Snemanden og Rødkælken - Bjarke Schmidt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Felix og fodboldtræet - Martin Søgaard - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Asta Violas jul - Annette Sohn - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jeg fløj baglæns - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jeg fløj baglæns - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

19-årige Mikkel strander i England den 9. april 1940 og står uden arbejde. Ad omveje bliver han mekaniker på de engelske Avro Lancaster-bombemaskiner og ender kort efter som agterskytte på selv samme. Han oplever dramaet i luften over Europa på tætteste hold og overlever både flak og nedskydning. En fiktiv historie, der er bygget oven på en historisk ramme. Uddrag af bogen ”Ned på knæ!” kommanderede Lea, og da han var nede, gik hun hen til den anden, der endnu rullede skrigende rundt. ”Skal jeg få smerten til at forsvinde?” spurgte hun og satte pistolen for panden af ham. ”Eller kan du finde ud af at tie stille? Godt – nu jeg har jeres opmærksomhed – Grønnegade er fra nu af forbudt område for møghunde og …?” ”Skidesprællere,” supplerede jeg. ”Nemlig, skidenspræl som jer!” ”Skidesprællere,” korrigerede jeg. ”Mikkel! – lige nu hjælper du ikke!” ”Undskyld, sødde, jeg tror, de har forstået. – Hold jer væk fra min familie, eller jeg sender den gale svensker efter jer!” ”Mikkel!” Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er forfatter og bosat i Blegind. Landsbyen, som en stor del af hans forfatterskab tager sit udgangspunkt i. Som i bøgerne i Viking -serien og Flintesmedens søn -serien har han igen brugt en historisk ramme som kulisse for en fiktiv handling og bundet det hele sammen med spænding og humor. Med denne roman har han taget fat i nyere tid, her specifikt tiden fra 1940 til 1945.

DKK 164.00
1

Møntmesterens segl - Nina Kirstine Brandt Jacobsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Møntmesterens segl - Nina Kirstine Brandt Jacobsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Emma, Ameena og Markus var nok de sidste, der havde tænkt, at de skulle holde skolens sidste ferieuge sammen – i hvert fald ikke alle tre. Men forældrenes valg, en gammel myte, et mordforsøg og deres nysgerrighed kaster dem ud i en hvirvelvind af en skattejagt i Den Gl. By i Aarhus. Da den kriminelle underverden opsnuser de tre børn, er intet sted sikkert! Pludselig synes vejene ud af det uønskede søgelys meget få, og der er ikke andet for end at holde sammen. I et stadig strammere net forsøger de tre børn at finde hoved og hale i et gammelt digt, der måske kan vise vejen til sandheden, og skatten, og få de voksne til at tro på børnenes fortælling og mytens ægthed. Det er en kamp, hvor kun samarbejde og ihærdighed kan gøre alt det godt igen, som synes at gå galt. Samtidig forsøger Emma, Ameena og Markus at komme overens med hinandens særheder og udfordringer, og det er ikke altid lige let. Bogen Møntmesterens segl henvender sig til de 9-13-årige og handler om venskab, mod og hvad vi kan lære af historien. Om forfatteren Nina Kirstine Brandt Jacobsen er ph.d. i historie og har skrevet flere bøger. Hun skriver om det, der ligger hendes hjerte og hverdag nær. Ideen til Møntmesterens segl udsprang af et helt særligt julebesøg og en skattejagt i Den Gamle By med to børn, der fluks krævede, at dagens jagt fortsatte i en godnathistorie. Nina kommer oprindeligt fra Aarhus men bor i dag på Sydfyn.

DKK 184.00
1

Portræt af Spanien - Nellie Vierhout - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Portræt af Spanien - Nellie Vierhout - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Spanien er populær. Næsten en million danskere besøger hvert år et land, de egentlig ikke kender, men som de vender hjem fra efter en skøn ferie. Dette portræt af Spanien er en invitation til endnu en rejse, til endnu en god oplevelse. Det er et portræt, hvor alle farver tages i brug for at fortælle om Spanien og spanierne. Intet andet vesteuropæisk land har gennemgået så store forandringer på så kort tid, fra diktatur til demokrati i rekordfart. Det nye Spanien er i dialog med det gamle, for man kan kun forstå det nye dynamiske Spanien ved at synliggøre det gamle. En underholdende rejseguide, hvor Spanien kan ses fra en DC-9, fra en paella, fra en snavset skakt i Madrids centrum og fra mange andre vinkler, fra alle de spændende muligheder, som Spanien byder på, og som gør det endnu en bog og endnu en uforglemmelig rejse værd. Uddrag af bogen Med turismen og gæstearbejderne tog Spanien et socialt og kulturelt kvantespring, som kulminerede i 1960 med noget så uskyldigt som bikinien. Den blev forbudt på de spanske strande, det sørgede kirken for, og stranden blev et syndigt sted at opholde sig. Masseturisme betød et møde med andre kulturelle normer, og det var især tjenerne, som blev udsat for et kulturelt og socialt elektrochok. Man måtte oprette særlige ”tjenerafdelinger” på psykiatriske afdelinger. Det patriarkalske samfund, de levede i den ene dag, blev totalt smadret, når de den næste dag skulle servicere bikiniklædte, lyshårede skandinaviske piger, og om natten leve op til myten om don Juan. Om forfatteren Nellie Vierhout (f. 1948) har et dybtgående kendskab til Spanien og spansk historie og kultur. Gennem mere end 40 år har hun rejst i landet og har desuden en uddannelse som cand.mag. i spansk og kunsthistorie. Var stewardesse i SAS igennem 34 år. Skriver bøger og holder foredrag.

DKK 184.00
1

Da Sofie kom til Haslev - Else Lefmann - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Da Sofie kom til Haslev - Else Lefmann - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den 15-årige Sofie ved godt, at hun er en skuffelse for sin familie. Hun har med nød og næppe klaret sin 9. klasse, mens hendes store søskende begge læser på universitetet. Hun klarede sig også godt indtil for tre år siden, det var der, Stemmen begyndte. Nu kan hun faktisk ikke koncentrere sig, da Stemmen ustandselig blander sig. Kun når hun ryger hash, kan hun få den til at tie stille. Egentlig skulle hun med sine forældre til Paris her de første 14 dage af sommerferien, men det har hun absolut ikke lyst til. I stedet bliver det besluttet, at hun kan bo hos sin faster i Haslev i de 14 dage. Og hendes faster er ikke helt almindelig. Uddrag af bogen ”Kom så, Sofie.” Med et sæt rejste hun sig op i sengen. Hvad var det? Hvad havde hun gjort? Hvorfor var de efter hende? Hun gned sig i øjnene og kiggede sig omkring. Her var ingen. Åh, hun var jo hos faster, her i fasters lyserøde værelse. Der var ingen, der var efter hende. Faktisk var der ingen, der vidste, at hun hørte Stemmen, og det var der heller ingen, der skulle vide. Måske ville hun så blive indlagt på et psykiatrisk hospital, hvis de vidste det. Men altså på en måde vidste far og mor det godt, de havde bare ikke syntes, det var noget særligt. Måske var det heller ikke noget særligt? Men under alle omstændigheder var det virkelig nederen. Om forfatteren Else Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: University College Sjælland), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.

DKK 158.00
1

Et godt liv - Flemming Ørnbøll - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Et godt liv - Flemming Ørnbøll - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Flemming Ørnbøll har fremstillet en lille perle. Med den sigende titel Et godt liv beskriver Flemming ærligt og med lune sin tilværelse, fra han kom til verden og op til nutiden. Man er helt inde under huden på den lille 9-årige Flemming, der helt alene rejser med Aalborg-båden til København, ligesom man føler sig helt udmattet ved tanken om, at han og en anden konfirmand på deres ”blå mandag” må gå den lange vej fra Aalborg til Birkelse, fordi de havde set forkert i rutebilens køreplan. Bogen er et fint og præcist billede af en svunden tid, hvor man ikke havde køleskab, men isskab, og hvor ugelønnen for en førsteårslærling var 36 kr. I et fængslende sprog males billederne op for læserens indre øje, og med de mange fine fotos får man en helstøbt biografi, hvor man samtidig må glædes over konklusionen: et godt liv. – Lone Nyeng, sognepræst Uddrag af bogen Det var ikke helt så enkelt at købe en billet til Københavnerbåden, når man var en lille dreng i korte bukser med en lille kuffert og en sovepose, og klokken var over 22. Hun mumlede nu et eller andet og forlod skranken. Hun henvendte sig til en anden kvinde, som hun satte ind i sagen. De kom nu begge frem til skranken, og den anden kvinde begyndte at stille de samme spørgsmål. Nu begyndte jeg for alvor at blive urolig. Kunne jeg nu ikke engang få lov til at rejse hjem? Og hvad skulle jeg så gøre? Den sidste rutebil eller tog var jo kørt. Hvilket jeg også forsøgte at forklare. Hvis der før var uro i køen, blev det nu ikke bedre. Om forfatteren Flemming Ørnbøll er født i 1946. Siden 1955 opvokset som skilsmissebarn vekslende mellem Vendsyssel og København. Har tidligere udgivet lokalhistoriske bøger og film.

DKK 130.00
1

Ingen kender sin skæbne - Ole Emil Thestrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ingen kender sin skæbne - Ole Emil Thestrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte. Uddrag af bogen De græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund. Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater. Om forfatteren Ole Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.

DKK 124.00
1

Den guddommelige offentlige tragikomedie - Bo Geerters Schmidt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den guddommelige offentlige tragikomedie - Bo Geerters Schmidt - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogen handler om, hvordan man kan komme videre efter en blodprop i hjernen, i dette tilfælde er det ikke den berømte tagsten, men en anden og farligere tyv, som også kan ændre ens liv for altid, en usynlig lille fyr i vores blod. Ved hjælp af humor skal bogen give inspiration og tip til at komme ud til et nogenlunde godt liv, selvfølgelig med de mangler, som sygdommen ofte efterlader os i. Den bruger Dantes Guddommelige komedie som grundlag, fordi begge handler på hver sin måde om Helvede. Bogen fortælles ved hjælp af Dantes 9 ringe. Turen går igennem det offentlige system og ud til den nye hverdag, som også har sine udfordringer, titlen kommer af brugen af Dantes fortælling, fordi denne sygdom, som så mange andre, der ændrer vores liv, er et helvede, komedien kommer fra det fællesskab, patienter skaber. Uddrag af bogen Møder du triumf og ulykker og nedture på din vej, må du tage alle dele med oprejst pande. Det er uhyggeligt at tænke på, hvor hurtigt vores liv kan ændre sig, det, som kun sker for andre, sker ikke for os selv, heldigvis har jeg prøvet mange typer arbejde og været jorden rundt og arbejdet på mange spændende projekter med mange dygtige folk fra hele verden. Lige op til den kedelige dag havde jeg godt gang i butikken, jeg arbejde på flere store projekter, desuden havde jeg gang i flere mulige projekter sammen med mine forretningspartnere, med have som hobby var jeg i fuld gang med store planner for ændringer og omlægning, og med et gammelt bondehus er der altid vedligeholdelsesopgaver. Om forfatteren Bo Geerters Schmidt har arbejdet i private virksomheder med alt fra maskinproduktion og automatiksystem til jernbanevirksomhed. Han har også i en periode arbejdet som selvstændig rådgiver eller konsulent inden for disse brancher.

DKK 152.00
1

Terroristen, der tog toget - David Serafim Tønner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Terroristen, der tog toget - David Serafim Tønner - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Drevet af hellige visioner og kaldet af Allahs klare stemme lader Ahmed sin stakkels mor bag sig i Bremer Strasse-ghettoen i Dresden for at drage til Danmark og udkæmpe jihad og indvarsle Kalifatet. Inspireret af 9/11-terrorangrebet i New York og forfærdet over danskernes ugudelighed, som frembragte Muhammed-tegningerne og satte verden i brand, fyldes han af lidenskab for islam. Snart vil den sande religion sprede sig og fylde Vesten og udrydde al vantro og fjerne islams fjender fra jordens overflade. Ahmed vil indtage hele verden! Uddrag af bogen Der blæser en vind ind fra syd. Den var engang en brændende brise i en af Afrikas golde ørkener eller en hed hvirvel i Mesopotamien. En gloende samum, en nådesløs scirocco måske eller en utæmmelig kamsin, en samiel, Levanten, støvdjævelen, Harmattan, en ægte shaitan, eller hvad man ellers kalder de arabiske stormvindes mange stolte og rasende sønner. Her i Berlins kolde hjerte bøjes den ned til jorden og forsvinder en tid, fanges så af floden Spree, som køler den i dybet af sin brede mund og siden puster den ind i byen. Her driver den snefnuggene fygende foran sig tværs hen over fortovene og parkeringspladserne i hastige stød. Den farer hurtigt afsted under de parkerede busser. Den flyver op og omkring, og med sine isfingre stikker den mændene i de utildækkede ansigter. De står i små grupper og venter på, at buschaufførerne skal åbne dørene. Bagagen er der for længst taget hånd om, og nu brøler en utålmodig ånd i hvert hjerte. Det er den evige længsel efter ære og manddom, som ikke længere kan stænges inde. Om forfatteren David Serafim Tønner arbejder til daglig som sygeplejerske og skriver skønlitteratur efter arbejdstid. Han fik ideen til Terroristen, der tog toget i mødet med den hjemløse RN, som udviklede PTSD efter at være blevet overfaldet af en sharia-patrulje i Mjølnerparken i København.

DKK 203.00
1

En sangglad bornholmsk familie - Arne Ipsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

En sangglad bornholmsk familie - Arne Ipsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogen giver bud på familiesammenhold og generationsmøder. Et bindingsværkshus med to boliger i bornholmerbyen Hasle var i tre årtier fra 1950’erne hjemsted for tre familiegenerationer med sangglæde. Bogens forfatter fik samtaler med bedsteforældrene Sofie og Rudolf Madsen. De havde ni børn, delvis på Bornholm og i København. To søskende, Anni Vesth og Jørgen Madsen, fortæller barndomserindringer fra 1950’erne og -60’erne. Om hverdag og fest. Tiden havde stramme forhold, men bar samtidig præg af optimisme. Folk fandt sammen i fællesskaber. Fortællernes forældre satte præg på lokalkulturelle arrangementer. Farmor Sofie var en levende fortæller, især gennem sange, og kunne mange folkeviser udenad. Fortællernes far lyttede til sangene og nedskrev dem i tre familiesangbøger. Nogle af sangene blev kopieret til Dansk Folkemindesamling. Efter erhvervsuddannelser gik de to søskende videre med sang og musik. Anni er medlem af fælleskoret for kirkerne i Hasle og Rutsker og hver uge forsanger ved gudstjenesten på Hasles ældrecenter. Uddrag af bogen Anni: – Vores barndomshjem, Fælledvej 9, var Hasles hovedbanegård! – Jo, for døren stod altid åben hos farmor og farfar. Der kom mange mennesker, og der var altid kaffe på Madam Blå. Kanden stod og snurrede i kakkelovnen. Det kunne den gøre en time eller to. Sådan var det også hjemme hos Kenns forældre. Og hos min mor og far var der også altid en åben dør. Vi kunne altid tage venner med hjem. Sådan var det bare – og vi har fortsat med det! Jørgen: - Jeg vil lige sige om generationsmøder, at jeg savner den tid, som vi havde engang. For når vi sad ved vandet, så lyttede vi og deltog i samtalerne. Hvis vi havde mulighed for det. Om forfatteren ARNE IPSEN havde sin barndom i Hasle og var i mange år journalist ved ugeavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk med museumsvæsen, teater, børne- og ældrekultur som stofområder. Forfatter og medforfatter til bøger om egnshistorie og folkeliv. Historie, folks beretninger og fortælleglæde er drivkræfter.

DKK 136.00
1

SNAP! - Mogens Kjær - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

SNAP! - Mogens Kjær - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rebecca går i 9. klasse. Hendes kæreste, Sebastian, forsøger at lokke hende til at sende nøgenbilleder af sig selv. Det har hun ikke lyst til. Ved et uheld får hun sendt et meget afslørende billede. Hun beder Sebastian om at slette det. Det vil han ikke. Hun kommer til at fornærme ham, og han deler billedet med sine venner. Rebecca går helt ned over situationen, men kæmper sig tilbage til en rimelig hverdag. Hun starter på en efterskole, hvor ingen kender hende. Men en dag er der en dreng, der genkender hende fra en hjemmeside, hvor man kan købe og bytte billeder af nøgne piger. Han forsøger at afpresse Rebecca. Rebecca giver næsten efter, men ender med at tage kontrol over sin krop, sit liv og de billeder, der er delt af hende, ved at stå frem og fortælle sin historie, godt støttet af sin familie. Uddrag af bogen ”WUUUH, hold da kæft det er godt – elsker dig skat.” Det gav et helt sæt i hende, da beskeden kom. Hun havde altså sendt et billede til ham. Hun turde slet ikke spørge ham, hvad der var på billedet. Hun håbede kun. Hun ønskede. Hun … Hun smed telefonen fra sig på sengen og krøllede sig helt sammen i fosterstilling mens hun prøvede at overbevise sig selv om, at alting var godt. At der ikke var sket det, hun inderst inde frygtede. Der var selvfølgelig ikke sket noget. Selvfølgelig ikke. Hun kunne da umuligt havde sendt et billede på den måde. Det kunne jo ikke lade sig gøre. Kunne det vel? Om forfatteren Mogens Kjær har arbejdet som folkeskolelærer i mange år, blandt andet som skolebibliotekar. Han har skrevet børnebøger, børneteaterstykker, børnemusicals og en voksenmusical (både tekst og musik) og har oversat adskillige musicals til dansk. Han har skrevet originalteksten til musicalen Valhalla – Balladen om Bald er med musik af Sigurd Barrett. SNAP! er hans første ungdomsbog.

DKK 130.00
1

Middelalderens danske cistercienserklostre - Leif Aalund Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Middelalderens danske cistercienserklostre - Leif Aalund Jensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I sommeren 1144 vandrede 22 mænd, 12 munke og 9 lægbrødre under ledelse af abbed Robert fra Citeaux-klostret i Bourgogne til Danmark for at grundlægge landets første cistercienserkloster i Skåne. De var alle franske og må have medbragt de nødvendige 11 håndskrevne bøger på latin, der skulle til for, at deres konvent kunne fungere. Det blev begyndelsen på en 400 år lang periode, hvor ordenen satte sit præg på klosterlivet i Danmark, hvor der blev opført 11 munkeklostre på landet og to nonneklostre i byer. Herreklos-trene på landet udviklede sig til meget store landbrug med fremsynet brug af ny teknik og dyrkningsmetoder. Munkenes viden om hydrologi satte dem i stand til at drive vandmøller, og i teglbrændingens kunst viste de stor kunstnerisk sans. Ved reformationen i 1536 oplevede de, at alt deres møjsommeligt samlede gods blev overtaget af Christian 3. Uddrag af bogen: I 1172 kunne munkene fra Vitskøl endelig afslutte deres odyssé. Stadig under abbed Briennes ledelse nåede de frem til det sted, de fandt velegnet til deres nye kloster. Det var Øm ikke mere end ca. 12 km fra Kalvø beliggende på tangen mellem den meget store Mossø mod syd og den noget mindre Gudensø mod nord. Her var afstanden mellem søerne kun ca. 1 km. Stedet har tiltalt munkene, for de gav det navnet Cara Insula, den kære ø, muligvis en latinsk oversættelse af Øm i betydningen kær, eventuelt også blid og mild. Stedet tiltalte dem, fordi det var omgivet af vand, mose og skov. Dengang var stedet ret isoleret i landskabet. Om forfatteren: Leif Aalund Jensen. Født 1938 i Kolding. Efter realeksamen og en handelsuddannelse i et engrosfirma arbejdede han godt 40 år og var bl.a. et år på udveksling i New York. De sidste 25 år var han ansat i staten, hvor han i 20 år var leder. Derefter studerede han historie ved Københavns Universitet og afsluttede som cand.mag. i 2002.

DKK 184.00
1

Udblik, indblik og overblik - Lise Søelund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Udblik, indblik og overblik - Lise Søelund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I Højerup på Stevns er der en mindelund, der dækker en lang periode fra Absalon til vort århundrede, og personer og begivenheder får hver en sten i lunden med nogle vise ord, der giver indsigt i, hvad der skete netop på det pågældende tidspunkt, hvilket også er angivet på stenen eller skiltet ved mindet. Det er minder, som har haft stor betydning for såvel vores historie som samfund, og det handler om krige, modstand og nationalitetsfølelse, men der er tillige fokus på sprog, ordsprog og nationalsprog. Hvad angår nationalitet, så har Danmark været igennem lidt af hvert, hvorfor man snart bliver erindret om, at der har været deling, forening og genforening i vort land. Små citater, salmevers og replikker fortæller, hvilke spor de mange hændelser og personligheder har sat i historien, og det hele nuanceres via udblik, indblik og overblik i den interessante Højerup Mindelund. Uddrag af bogen Niels Larsen Stevns blev født den 9. juli 1864 i Gevnø, og døde den 27. september 1941 på Frederiksberg. Han var en flittig maler såvel som billedhugger, mens hans far var træskomager og tækkemand, og kendetegnende for Niels Larsen Stevns var, at han levede beskedent og havde en stærk tro på Gud. Som barn var han en del syg, og sygdomsforløb kan ofte udfolde nogle ellers skjulte evner, hvor det for Stevns’ vedkommende viste sig, at han havde talent for at skære i træ og med træskærerarbejdet fostredes hans idé om at blive kunstner. Han blev uddannet som malersvend i et dekorationsmalerfirma og blev i 1886 optaget på Kunstakademiet, og desuden gik han på Zahrtmanns malerskole i en længere periode. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Såvel Silkeborg som Stevns er de steder, hvor hendes interesse for seværdigheder og historie er størst, og hun går gerne ud som guide og holder foredrag om lokalhistorien i en filosofisk kontekst.

DKK 136.00
1

Der var gode folk iblandt 2 - Henrik Asferg - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Der var gode folk iblandt 2 - Henrik Asferg - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Når DNSAP (Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti) organisationsmæssigt blev opdelt i sysler, var det for at holde en gammel dansk tradition i hævd. For udenforstående lød det underligt og fik folk til at trække på smilebåndet. Ordet syssel menes at betyde embede eller bestilling. I denne bog, som er bind 2, skal vi se de sidste 33 sysselledere i DNSAP fra Sjælland og Bornholm. Hvad lavede de i deres embede? Og fik de overhovedet bestilt noget? Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Bogen er skrevet på baggrund af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale. Uddrag af bogen Den 13. april 1940 kunne man i Fædrelandet læse Frits Clausens udlægning af situationen og fremtiden efter 9. april. ”Tiden er ikke inde til at sørge over, hvad et ansvarsløst parlamentarisk styre har forsømt, og derfor går mit blik først og fremmest fremad og ud i den fremtid, der kommer, hvor genrejsningen af vort folk ikke vil kunne ske på andet grundlag end det, vi allerede for en lang årrække har bygget vort program op på.” Og ville Frits Clausen så udnytte situationen? Nej, for det ansvar der påhvilede ”nationalsindede danskere” var blevet endnu større af at ”en stor Fremmedhær” stod i landet. Den overraskelse og forvirring, der herskede ville ”have gjort det let for de kræfter, vi råder over at tilstræbe en personlig tilfredsstillelse i opnåelsen af et mål, som lå lige foran os.” Men ”at et lands og et folks beståen ikke kan garanteres ved magter udefra, men kun ved den vilje til at leve, der vokser ud af selve folket. Er denne vilje ødelagt og brudt, kan ingen nok så stærk magt sikre et folks uafhængighed og fremtid” Det kan ikke siges ofte nok, nationalsocialismen skulle sejre i folket, nationalfølelse kunne ikke indpodes og ære ikke forsvares af en fremmed magt. Om forfatteren Henrik Asferg (f. 1967). Efter mange år som industriarbejder uddannet som cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018. Familiefar til fem børn. Bopæl i Østhimmerland. Skriver om historie, som ellers bare ville blive glemt.

DKK 262.00
1

Spøgelset på Liljeskov - Dorte Franzéen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Spøgelset på Liljeskov - Dorte Franzéen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Stritte er en frisk pige på 9 år. Da hun og hendes mormor får en invitation til at tilbringe et par dage på godset Liljeskov, er de ikke sene til at sige ja tak. De skal bo der sammen med Harald, der for nylig har arvet stedet. Dog er det ikke alle, der tør opholde sig på godset, for det siges, at der spøger – at Haralds for længst døde oldemor går hvileløst rundt om natten. Stritte er spændt på at finde ud af, hvilke hemmeligheder der mon kan ligge skjult på det gamle gods. Da familien tager hjem igen efter at have kørt Stritte og hendes mormor til godset, er de kun tre tilbage på Liljeskov – eller er de? Spøgelset på Liljeskov er andet bind i serien om Stritte. Uddrag af bogen Stritte listede på tåspidserne. Der var mørkt og køligt i de store rum. En lille lampe fra gangen kastede et svagt lys mod trappen, hvor hun skulle ned. En lyd havde vækket hende, men nu var der helt stille igen. Tænk, hvis det var Sara Bluma, der gik hvileløst rundt på godset. Hun havde været død i mange år, men rygtet sagde, at hun stadig holdt øje med det hele. Stritte gøs ved tanken. Nu måtte hun se at finde køkkenet. Hun skulle bare have lidt at drikke og så i seng igen. – ”Spøgelser findes ikke - spøgelser findes ikke”, mumlede hun for sig selv. Pludselig hørte hun fodtrin og stivnede et øjeblik. De gamle gulvbrædder knirkede. Hun stod foran døren til én af de fine og gamle stuer. Hun åbnede den tunge egetræsdør og skyndte sig ind i det mørke rum. Så skubbede hun den forsigtigt til igen, men hun sørgede for stadig at kunne se lidt af gangen. Hun holdt vejret, mens lyden af fodtrin kom tættere og tættere på...... Om forfatteren Dorte Franzéen (f. 1962) elsker at fortælle historier med hjertet i børnehøjde. Foruden børnekrimiserien om pigen Stritte har hun udgivet Balladefilter , der består af 45 små, sjove og finurlige historier for både børn og voksne.

DKK 124.00
1

Modstandsbevægelserne - Steen B J - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Modstandsbevægelserne - Steen B J - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Dette er historien om, hvad der skete i Rosenslet og omegn under Danmarks besættelse. Sagen er den, at lægefamilien Bøjstrup var særdeles aktive sammen med mange andre af byens og omegnens borgere, men i særdeleshed gjorde spejderne i Rosenslet også en kæmpe forskel i dette arbejde. Specielt er det bemærkelsesværdigt, at da tyskerne optrævlede den første modstandsbevægelse i Rosenslet, så oprustede Rosenslets borgere til en ny modstandsbevægelse, hvor spejderne fik en endnu mere central rolle. De fortsatte ufortrødent, på trods af at henrettelser var en realitet som straf for modstandsarbejde. Læs historien om, hvordan Lange Aksel, den første faldskærmsagent i Rosenslet og Aarhus, blev uddannet til SOE-agent i England, før han blev nedkastet over Danmark, og hvordan lægebørnene Svenne, Thorbjørn og Pia fra Rosenslet som voksne fanges, forhøres og fængsles for deres medvirken i den første af modstandsbevægelserne i Rosenslet. Uddrag af bogen Det var blevet søndag den 15. april 1940, og solen skinnede fra en skyfri himmel, til trods for at Danmark havde været besat af Tyskland i snart en uge. Vintergækkerne var allerede store med deres hvide uskyldige klokker. I år var de mere end et tegn på vinterens afslutning. Det føltes næsten som om, at deres klokker ringede en ny tid ind for Danmark, som ingen endnu kendte konsekvenserne af. Nogle danskere stod endda den 9. april om eftermiddagen og smilede mod tyskerne, som om de var solgule og glade erantis eller gule krokus, der flirtede med forårssolen. Dog var der også kritiske danske røster, der blandede sig, ligesom de majestætisk store blåsorte krokus blandede sig med de gule krokus foran lægeboligen på Terndrupvej 11 I Rosenslet. Om forfatteren Steen B J skriver hverdagsrealisme, der henvender sig til læsere i alle aldre. Denne miniserie henvender sig til læsere med interesse for, hvordan modstandsbevægelserne under 2. Verdenskrig kunne organiseres, formes og udvikle sig lokalt og nationalt i Danmark. Det hverdagsagtige sprog giver læseren en unik mulighed for at danne sig personlige og uforglemmelige billeder ud fra de menneskelige relationer i den kronologisk fremadskridende handling. En handling, der er stærkt inspireret af virkelighedens historiske helte og heltinder i de danske modstandsbevægelser fra byen Hornslet nord for Århus, der opstod under 2. Verdenskrig.

DKK 190.00
1

Brændte spor - Erik Hauervig - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Brændte spor - Erik Hauervig - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Task Force One med Bjørn Agger og Nancy får travlt, da ledelsen sætter gruppen ind mod en forestående bandekrig om hashmarkedet på Christiania. To voldtægtsforbrydere flygter fra Københavns Byret, og de gemmer sig hos en ven på Christiania. En af dem bliver dræbt under et røveriforsøg mod ”Kongen”, lederen af rockergruppen ”De Nådesløse”. Den overlevende gemmes hos Wulff Pack fra Nørrebro, og de vil ind på det lukrative hashmarked, men det ønsker ”Kongen” ikke. I Spanien sidder rockeren ”Holger Danske” og styrer hashforsendelser til Danmark. Politiet har kig på en af hans forsendelser og følger den via GPS-tracker, klar til at slå til i Danmark. ”Kongens” advokat bor i en landejendom i Odsherred tæt på flyvepladsen ved Hagested. Han er ulden i kanten og smugler blandt andet det dødsensfarlige Fentanyl og kokain til landet med sit fly. Han arbejder med serbiske forbindelser Malmø. Bandekrigen udvikler sig, samtidig med at en narkoman dræber flere af de prostituerede kvinder på Vesterbro. Der er et så betændt kriminelt miljø i København, at vi også ser en svensk ”dødspatrulje” likvidere en person i krigen mellem de to grupperinger. Uddrag af bogen ”Jeg ved, at Obelix i aften sammen med en kammerat, skal bringe en taske fyldt med penge fra dagens salg i pusherstreet videre til ”Kongen”. Jeg har hørt, at der er tale om flere hundrede tusinde kroner. Pengene skal bringes hen til kanalen, hvor ”Kongen” venter i en mindre speedbåd. Båden vil angiveligt ligge over for den lille smøge fra Prinsessegade.” ”Hvilken smøge?” spurgte Baki. ”Smøgen løber fra Prinsessegade lige over for indgangen mod Pusherstreet, og den fører til Overgaden Oven Vandet, lige ved siden af den gule bygning kaldet Søkvæsthuset.” ”Det lyder godt, men hvad med en pistol?” spurgte Abbas. ”Jeg har en gammel 9 mm Neuhausen militærpistol liggende, og den kan i få sammen med et ekstra magasin med patroner. Skal vi så fyre en fed?” sluttede Gabbas. Om forfatteren Erik Hauervig (f. 1949) har arbejdet 42 år i politiet. Han sluttede karrieren med stress, da han efterhånden havde set for meget af den barske virkelighed. I dag er han pensionist, men stadig aktiv – ikke mindst som rost krimiforfatter.

DKK 197.00
1

Støt dit skolebarn - Maria Baldus - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Støt dit skolebarn - Maria Baldus - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Du er dit barns bedste lærer. Du har nøglen til at hjælpe dit barn til at opleve skolesucces og trives med skolens udfordringer. Nu kan du få en lærers bedste tips til, hvordan du støtter dit skolebarn. Du får brugbar viden om skolen, klassen og undervisningen set med lærerens briller. Det er et ærligt indblik i, hvad det er for udfordringer, dit barn mødes af dagligt. Bogen indeholder komplette forældreguides, så du kan komme i gang med at skabe forandringer i dag. At blive god i skolen starter med, at man kan binde sine egne snørebånd, bære sin egen taske eller støvsuge en hel stue, og den slutter med, at man kan lave sine egne lektier, aflevere en projektopgave og være klar til en ungdomsuddannelse for til sidst at blive aktiv medskaber af samfundet. Det er i hjemmet, den styrke, børnene kan hente, ligger. Det handler altså om at begynde at fokusere på nogle af de egenskaber, som giver succes i skolen. De værdier skal trænes og øves og styrkes hjemme, for de værdier, I har hjemme, tager børnene direkte med over i skolen. Uddrag af bogen For de børn, som knokler med at acceptere, at i skolen bestemmer man ikke selv, i skolen skal der arbejdes hårdt, og at det ofte kan være svært og kedeligt at lære nyt, er det svært at gå i skole. Når man som barn og elev kæmper med skolens krav, er det ikke, fordi man er på tværs eller bare ikke vil, det er, fordi der er noget, som man ikke har lært, noget som nogle af de andre børn har lært. Det er, fordi nogle børn bliver fanget i følelser af modstand, og de følelser holder dem tilbage, både tilbage fra at arbejde med opgaverne, og derfor tilbage fra at lære noget. Om forfatteren Maria Baldus er uddannet lærer og har virksomheden God i Skolen, hvor hun rådgiver skoleforældre i, hvordan deres børn får succes i skolen og trives med dens udfordringer. Privat er hun gift med Thomas, mor til Storm på 2 år og engageret bonusmor til Viggo på 13 år og Viola på 9 år.

DKK 124.00
1