9 resultater (0,28101 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Airboy - Ben Dunn - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kampen om Sølvbyen - Ida Ahrensbach - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kampen om Sølvbyen - Ida Ahrensbach - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fredens Tempel er faldet, og dæmonen Malakai har rettet sine grådige øjne mod Sølvbyen, men Solens Børn er ikke slået endnu. Med Sölvmundur i spidsen gør de sig klar til kamp. Oppe nordpå får en vølve nogle dystre varsler, og hun drager afsted mod Fredens Tempel i sin søgen efter svar. Hendes dronning er en gammel bekendt af Sölvmundur. Samtidig slås Amaroq for at forene alle varulve i Arktis. Det bliver en kamp, hvor han ikke kun for brug for sin styrke, men også sin kløgt. Uddrag af bogen Mira lignede et drømmesyn, som hun kom ud af tågen. Smilende og smukkere end nogensinde. – Alt skal nok blive godt, vi er sammen nu, mens hun talte, rakte hun sin hånd ud mod ham. Villads skulle til at tage den, men så råbte en fremmed kvindestemme: – Lad ham være! Han er ikke dit bytte! Stemmen vækkede Villads og han rystede forvirret på hovedet. Da han så klart igen var tågen forsvundet og foran ham stod en elverkvinde. Hun udstødte et dyrisk hvæs og sprang op i det nærmeste træ. Villads så sig forvirret omkring, før han fik øje på en lille, tætbygget kvinde, der stod foran ham. –Er du uskadt? Villads kunne ikke få et ord frem. Om forfatteren Ida Hansen Ahrensbach bor i Jyderup på Vestsjælland. Hun skrev allerede historier som barn. Efter en lærer havde opfordret hende til at skrive en bog, begyndte hun på debutromanen Frihedskampen, som udkom i 2009. Hun har to hunde, en siberian husky og en japansk spids. Ida interesser sig for mytologi, okkultisme og historie.

DKK 262.00
1

Stjernekaster - Tom Oxager - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Stjernekaster - Tom Oxager - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Rigsvåbnet holder nu til i en godt skjult bunker under jorden i bakkerne nær Bangsbofortet syd for Frederikshavn. Indretningen er perfekt. Der dufter altid af frisklavet kaffe og nybagt brød. I det nærliggende terræn findes forskellige militære installationer, der igen er blevet saboteret af en fremmed magt. Overgrebene viser sig at have forbindelse til de nye transportruter, der er opstået gennem arktiske farvande. De forskellige europæiske landes kunstpoliti kæmper med stadigt mere effektivt organiserede tyverier, og en helt ny taskforce oprettes med hjemsted i Lyon. En grim kidnapningsaffære kommer lidt for tæt på Rigsvåbnet og kræver overblik og skrappe midler, før man under lettelse og taknemmelighed kan holde et brag af en fest på Farmen. Uddrag af bogen De to bevæbnede tjenere sank sammen med halvkvalte skrig, mens de tabte deres våben. I halsen på hver sad med beundringsværdig præcision en japansk kastestjerne. Øjeblikket efter sad Anna og Asger med deres pistoler fremme og et knæ på hver af de faldne, der mindst af alt havde ventet et angreb fra scenekunstnere. Blodet flød fra de to mænd. Lydniveauet steg voldsomt. Salen kogte. Kvinder skreg. Nogle troede stadig, at optrinnet var en del af underholdningen. Om forfatteren Tom Oxager sidder i det idylliske Sæby, hvor han netop har afsluttet den ellevte bog om Anna Storm og Rigsvåbnet. Dramatik, alvor og humor skifter i den tempofyldte beretning. Bag i bogen finder du selvfølgelig stadig en række af Annas provencalske madopskrifter. En lille charmerende bog med opskrifter fra de første ti bøger i serien er netop udkommet. Få et samlet overblik over forfatterskabet på www.tom-ox.dk

DKK 164.00
1

Havfruerne - Ib Ivar Dahl - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Havfruerne - Ib Ivar Dahl - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Havfruerne – en sømands bekendelser er en erotisk fortælling om kærlighedens veje og vildveje. Det siges, at sømanden har en kæreste i hver en havn. Det gælder for fortællingens hovedperson. Allerede i barndommen møder han fantasiens havfruer. På sine rejser over havene får han kærester, men finder ikke kærligheden, selvom han søger både tantrisk og spirituelt. Rejsernes havfruer tvinger ham til at revidere sin selvopfattelse og se sig selv som et menneske, der må sprede kærligheden. Polyamori. I Japan møder han zenbuddhismen, og en japansk geisha bliver hans private kurtisane, men hun er lunefuld, overtager væsentlige dele af hans fortælling og drejer dens pointe. Uddrag af bogen I løbet af det første døgn i Bangkok gjorde jeg den erfaring, at stort set alle uanset rang ombord, og inklusive overstyrmand og maskinmestre, havde kærester i land eller måske opsøgte en. Under måltiderne blev der snakket åbent om Mosquito Bar, Venus Room og Mariners Club i gaderne langs kajen. Næste dag var jeg igen hos Gnisten og fik udbetalt en pæn sum i de lokale baht. Om aftenen gik jeg på Venus Bar sammen med Morten. Han havde allerede en aftale med en lille smuk, sorthåret pige, som kunne nogle få danske ord. Der blev danset på livet løs i baren, og smukke piger var der ikke mangel på. Jeg husker ikke, hvor mange jeg dansede med den aften. De var alle sammen små af vækst, slanke og med ravnsort hår. Om forfatteren Ib Ivar Dahl er maritim forfatter og har udgivet både faglitterære og skønlitterære bøger om nutidig såvel som kulturhistorisk sejlads, sømandskab og livet til søs.

DKK 148.00
1

Kræft, trit og retning - Bo Lille - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kræft, trit og retning - Bo Lille - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Dette er gaven, der måske kan mildne din vej gennem kræftbehandlingen. Korte og letlæste tekster om Bo Lilles tur gennem behandlingssystemet. Tag én daglig, eller læs dem i en ruf. Her får du serveret et kræftforløb og de erfaringer, forfatteren har høstet undervejs. Det sker i en form, så du sagtens kan følge med, mens du befinder dig undervejs i dit eget forløb. Du får således et billede af den verden, du er på vej ind i, i form af nogle små ordpiller, du måske kan bruge til at mildne din egen tur gennem dit sygdomsforløb. Læs den – og oplev, at der er en vej ud af kræftens onde greb. God bedring! Uddrag af bogen Hemmelighed (urimet digt) Der er en hemmelighed gemt i min hals Lægen kalder den tumor Den gør næsten ikke ondt endnu men bare rolig venner og jeg som har lyst til at gynge i lysekronen med mit barnebarn løbe gadedrengeløb med et smil så bredt som en syvårigs livsmod cykle til månen cykle langt ind i min barndom Kan jeg mon stadig nå det? Om forfatteren Bo Lille er forfatter, lektor, TV-journalist og international rejsende i poesi. Har skrevet 30 bøger i næsten alle genrer, skønlitterære som faglitterære. Bo Lille er europæisk koordinator i den japansk ledede World Haiku Association, var medlem af styrelsen i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe 2010-2014, styrelsesmedlem i Dansk-Svensk Forfatterselskab 2004-2020. Bo Lille har undervist på flere forfatterskoler og afholdt lyrik- og romankurser rundt omkring i Skandinavien. Hans kendteste elev er Yahya Hassan. Bo Lille har modtaget støtte fra japanske, arabiske, italienske, norske, svenske, estiske og tyske fonde, Kunststyrelsen (Statens Kunstfond), Københavns Kommunes Kunstfond og VELUX-fonden.

DKK 130.00
1

Japan - Jens Peter Fage Madsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Japan - Jens Peter Fage Madsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogen fortæller historien om mødet mellem Japan og landene fra vest. Med udgangspunkt i Marco Polos påståede rejse til Japan i 1200-tallet over portugisernes, spaniernes og hollændernes besøg i landet til Matthew Perrys succesfulde åbning af Japan i 1853/54. I denne forbindelse sætter bogen fokus på at forklare baggrunden for og forløbet af den europæiske ekspansion mod øst. Den interne politiske og økonomiske udvikling i Japan inddrages, idet presset udefra naturligt nok fik store indenrigspolitiske konsekvenser. En af følgerne blev, at den reelle politiske magt i en lang periode gled fra kejseren til skiftende shoguner. Bogen vil endvidere inddrage konsekvenserne for Japan af åbningen. Herunder blandt andet Meiji-reformerne. Et særskilt kapitel vil behandle operaen Madame Butterfly , der ganske elegant illustrerer kulturmødet. I bogens afsluttende kapitel vil ’den danske vinkel’ på Japans historie være i centrum. Her vil det blive undersøgt, hvorfor også vi danskere begyndte at interessere os for Japan. Uddrag af bogen Den 8. juli 1853 stævnede fire skibe ind i Uraga havn nær byen Edo i Edo-bugten. Det skete uden til-ladelse fra de japanske myndigheder. Japanerne betegnede de europæiske skibe som ’sorte skibe’. Farven sort refererede dels til den traditionelle farve på europæernes skibe, dels den kulsorte røg, der væltede op af skorstenene på de kulfyrede frem-mede dampskibe. Denne dag var det imidlertid ikke europæiske men amerikanske skibe, der stævnede ind i japansk havn. Tre af skibene, nemlig USS Mississippi, USS Susquehanna og USS Plymouth var svært bevæbnede dampskibe. Det fjerde skib – USS Saratoga – var et svært bevæbnet sejlskib. Alt i alt rådede amerikanerne over 80 kanoner, der med lethed kunne ødelægge store dele af Uraga og Edo by. Om forfatteren Jens-Peter Fage Madsen har specialiseret sig asiatisk historie gennem studierne ’Historie’ og ’Østasien Områdestudiet’ ved Aarhus Universitet. Siden 1986 har han undervist på Frederikshavn Handelsgymnasium i fagene historie og kulturforståelse. Sideløbende hermed har han udgivet en række bøger og artikler, der blandt andet har handlet om Japan og Kina.

DKK 152.00
1

Stjernernes skæbne - Christina Ramskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Stjernernes skæbne - Christina Ramskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Vulpes er død og har videregivet Jordens hjerte til Dargo, som nu måske skal være en del af rådet, men en stor fare lurer lige bag dem. Krigen er ikke slut, kun lige begyndt. Hekala og Zecons plan fortsætter, og Maria og hendes venner er som altid midt i det hele, klar til at hjælpe. Marias fremtid har aldrig været mere vigtig, og de valg, hun skal tage nu, kan ændre alt i den magiske verden, vores egen og andres. Maria, hendes venner, familien og rådets eventyr forsætter. Manges skæbne blive opdaget, som giver flere spørgsmål end svar. Kan rådet nå at samle sig, kan de gøre en forskel, eller er det for sent? Vil dæmonerne gå i krig i Pangea? Vil magiske væsner komme til menneskenes verden? Og vil Maria endelig opdage den hemmelighed, visse elever på Manatecus-skolen bærer på? En hemmelighed, som kan ændre alle verdeners skæbne! Uddrag af bogen ”Jeg ved ikke, om jeg når at få morgenmad, inden jeg skal videre, men hvis jeg kan ønske noget, så gerne AB negativ, helst japansk, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil nul eller B afrikansk også kunne bruges,” sagde Falus roligt og smilte over til dem. ”Du får det, vi har, og der er kun mad en gang til dig, og det er først i aften. Så begynd at vænne dig til tanken om at være sulten,” sagde vagten provokerende. ”Jamen Havasi, vil du ikke sige noget til mit forsvar? Som medlem af rådet bør du stoppe folk fra at mishandle jeres fanger. Bare tænk på, hvor godt vi behandlede dig,” sagde Falus. Om forfatteren Christina Ramskov (f. 1989) bor i Hjallerup i Nordjylland. Motto: Hvis du tror, du ikke kan noget, fordi du er ordblind, så er ordblindhed ikke problemet. Følg dine drømme, og vis verden og dig selv, at du kan alt! Stjernernes skæbne er hendes sjette bog i samme serie

DKK 196.00
1

Soldatens familie - Ingrid Nørup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Soldatens familie - Ingrid Nørup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Soldatens familie er en dokumentarisk fortælling om min mors og mit forfærdelige liv med min far, der led af PTSD efter 3½ års ophold i en japansk koncentrationslejr under 2. verdenskrig. Min far var frygtelig præget og forpint af minder og oplevelser fra krigen. Han havde det på samme måde, som flygtningene har det nu til dags. Historien og handlingen er fuldstændig, som jeg husker den. Den kan virke meget barsk, men det var virkeligheden også. Både mor og jeg var meget påvirket af alle de mystiske ting, min far opfandt og foretog sig. For mig som barn og for børnebørnene kunne det dog også være meget sjovt og afstedkomme mange gode oplevelser. Valdemar, som soldaten hedder i bogen, sidder for eksempel i timevis i sit drivhus og ”taler med Frederiksen”! Denne herre fik familien imidlertid aldrig hilst på, for der var ikke andre end min far der. Frederiksen kommer der først sidst i fortællingen en forklaring på, hvem eller hvad er. Men gæt! Uddrag af bogen Jensen og King kommer ind til Johanne i haven. ”Er du klar over, hvad Valdemar har lavet i dag? Fru Andersen var her, og hun var fuldstændig skræmt fra vid og sans!” ”Han var en tur nede i mosen og nyde vejret. Hvad sker der, Jensen?” ”Fru Andersen har fået et brev, hvor der står, at I har et slemt tilfælde af ”Jungle Squitters, og at de skal holde sig væk, fordi det smitter!” ”Det må være en vittig person, der har været på spil! Og fru Andersen er jo ældre!” ”Nej, Johanne, jeg er ked af at sige det, men det er din mand, der har skrevet det, og flere har set ham gå og dele det ud!” I det samme kommer Valdemar op ad gangen. ”Hvor mange breve har du skrevet?” ”Det er jo selvfølgelig til alle på vejen. Og det er jo HER sygdommen er brudt ud. Jeg så virkelig mange lig, og de så rædselsfuldt forpinte ud! Det var forfærdeligt. Om forfatteren Ingrid Nørup (f. 1950) lider af hård sklerose og bor på et plejehjem i Gladsaxe. Forfatteren er skilt, men er i romanen stadig gift med sin pragtfulde mand, som hun har tre børn og seks børnebørn med. Hun har i 20 år arbejdet som socialrådgiver. Soldatens familie er den niende udgivelse i Ingrids forfatterskab, tællende alt fra krimier, novellesamling, selvbiografi og fagbøger.

DKK 197.00
1

48 anekdoter fra land og sø - Niels Simon Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

48 anekdoter fra land og sø - Niels Simon Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

48 anekdoter fra land og sø er Niels Simon Nielsens fjerde anekdotesamling på tryk, og her samler forfatteren de fortællinger op, som ikke kom med i første omgang i 50 anekdoter fra livet til søs og 40 anekdoter fra landet . Læseren inviteres først med en tur rundt på verdenshavene og i Grønlandsfarten for derefter at blive gelejdet videre til en stribe fortællinger fra landlivet – nu og bagud i tiden til dengang, farfar var knægt. Niels Simon Nielsen har den helt særlige evne, at han kan få øje på hverdagens sjove, pinlige, katastrofale og tankevækkende episoder, og når de først har været under hans kærlige behandling, så genopstår de som velskrevne fortællinger. Man er som altid i godt og behageligt selskab med Niels Simon Nielsen, mens man skiftevis fryder sig, græmmes, griner eller gribes af eftertænksomhed, når han med sikker hånd tager os med på langfart. God tur. Uddrag af bogen I rederiet havde vi engang en mand, som gik under navnet storfanger Olsen. Selvstyret, eller Hjemmestyret som det hed dengang, havde solgt nogle fiskelicenser til japanske trawlere, og nu besøgte Olsen disse trawlere på skift for at se, om de overholdt aftalerne. Således kom han en dag ombord i en japansk trawler, hvor det viste sig, at de havde et problem. En af deres fiskere var blevet manisk, og de kunne ikke få ham til at falde til ro og gå til køjs, som det hedder til søs. Han havde været i vigør i flere døgn i træk til skræk for sine kammerater, og til stor gene for fiskeriet. Storfanger Olsen, som var hærdebred og vejede det samme som fire gennemsnitsjapanere tilsammen, pegede på den syge og sagde på pæredansk, ’Du går i seng’. Det forstod japaneren, som straks gik hen og lagde sig. Om forfatteren Niels Simon Nielsen er pensioneret styrmand og er gået ombord i sin anden karriere, nu som forfatter. I 2022 er det blevet til ikke mindre end fire anekdotesamlinger fra den produktive forfatter, som bruger dels egne oplevelser og dels genfortalte historier som sit materiale. Af den grund vil læseren komme med ud at sejle i handelsflåden fra Canada til Rusland, ligesom læseren også oplever glimt fra forfatterens opvækst på landet og i landsbyskolen. Det er der blevet en meget personlig samling anekdoter ud af, hvor læseren føres fra livet til søs i nutiden og derfra bagud i tiden og ender med livet på landet, som det så ud for en generation eller to siden. Alt sammen genfortalt med lune og glimt i øjet af Niels Simon Nielsen.

DKK 124.00
1