4 resultater (0,22917 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Hegnet - Tom Oxager - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den succesfulde styrke Rigsvåbnet har gennem de seneste år holdt til i en godt skjult bunker under jorden i bakkerne nær Bangsbofortet syd for Frederikshavn. Deres landområde har været beskyttet af Hegnet, der også har dækket en renoveret gård, der bebos af de to ledere Anna Storm og Asger Bjørn. Deres datter, Emma, og Rosa Hyttels datter, Rose, er vokset op inden for denne beskyttelse. Nu er de blevet ældre, kommet i skole og gør oprør over at skulle tilbringe størstedelen af deres fritid bag Hegnet. Forældrene er blevet udfordret, mens de på det seneste har mærket flere overgreb fra fjendtlig side. Hegnet er tolvte og sidste bind i serien om Anna Storm. Uddrag af bogen En lidt arrogant udseende mand på omkring 45 år stod i døren med en gnaven mine, der skulle udtrykke en passende hånlig overlegenhed i sit lettere oppustede ansigt, som han åbenbart selv mente tilkom den fødte godsejer. Det var tydeligt at se for de to kvinder, at Yvette ikke havde meget til overs for den selvglade fyr, men som det så ud, bed hun åbenbart efter moden overvejelse sin aversion i sig. Bella, der ellers ikke havde mælet et ord, trådte efter et blik fra Anna straks i karakter. ”Mit navn er Arabella Hansen. Jeg er leder af en taskforce til imødegåelse af grænseoverskridende kriminalitet med hjemsted i Lyon. Har jeg ret, når jeg ud fra Deres ubehøvlede entre antager, at De er Jean Albert Forrestier, med hvem myndighederne i nær fremtid gerne vil udveksle en del spørgsmål og svar? Vær venlig straks at legitimere dem, så skal De få nærmere besked!” Om forfatteren Tom Oxager sidder i det idylliske Sæby, der netop har haft 500-års købstadsjubilæum. Han har nu afsluttet serien med Anna Storm og Rigsvåbnet med denne tolvte bog. Vil du gerne gense nogle af personerne, dukker de af og til op i andre serier. Et godt eksempel er Læsø-krimien Mord og ugerninger .

DKK 154.00
1

Carin Idman - Carl Bernhard Von Christierson - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Carin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige, og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”. Slægtskrøniken er opdelt i tre dele: ”Skyggebilleder” (1856-1923) Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra den begyndende industrialisering over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923. ”Lysglimt” (1923-1948) Første ægteskab, der blandt andet tager læseren til Italien og Danmark. Dansk–finske relationer og Fimis andet ægteskab gennem Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen, med evakueringen til Sverige under Anden Verdenskrig. ”En plads i solen” (1948-1981) Efterkrigstiden, der igen knytter forbindelse til Danmark og Sverige og Fimis tredje og fjerde ægteskab. Venskabet med forfatterinde Brigitta Gadolin og deres rejser til blandt andet Ibiza. Sidst den tiltagende alderdom, hvor fortid og nutidens historier forenes. Carin Idman var en finlandssvensk personlighed. Hun havde et lyst sind og en ufattelig god hukommelse. Hendes livshistorie, som hun selv fortæller den, er under de mest dramatiske begivenheder beskrevet med en lethed og underfundig humor, der var så kendetegnende for hendes person. Fimis væremåde og optimisme skinner igennem som en lille sol, netop fordi hun bestræbte sig på at gøre sin livshistorie så spændende, levende og frem for alt så underholdende som muligt. Formen er som en samtale mellem fortæller og læser, og bogen findes oversat til svensk og finsk. Uddrag af bogen Både inde og udenfor kupeerne var der en råben og larm uden sidestykke. Børn med blot en navneseddel omkring halsen som eneste identifikation blev hjulpet ombord, mens ulykkelige forældre og andre familiemedlemmer stod hjælpeløst tilbage som fortvivlede tilskuere. De frivillige lotter var helt enestående i denne sammenhæng, og kvinderne tog sig både kærligt og venligt af de stakkels børn, som skulle ud på deres måske livs største og mest omvæltende rejse. Med utallige stop undervejs foregik turen som fortalt nordpå til Torneå. Derfra skulle børnene gå over broen til fods og fortsætte ind i det frie, neutrale Sverige – nøjagtig som vi selv havde gjort under vinterkrigen. En del af disse børn skulle aldrig vende tilbage og andre skulle ikke gense sine familier. Marita Wallgren (Jvf. del 1 side 161-163) var en af de mange lotter som fulgte børnene til Sverige, og hun kunne senere fortælle hvor frygteligt og sørgeligt det hele havde været. Men det var ikke desto mindre en bydende nødvendighed for at redde de arme småbørn og sikre deres overlevelse. Om forfatteren Carl-Bernhard von Christierson er født i Finland 1954 og har siden barndommen været tilknyttet forskellige teatre i Danmark og England som skuespiller, scenograf og instruktør. Oprindelig elev ved kgl. skuespiller Erik Mørk og Olaf Ussing og har sidenhen medvirket i et utal af skuespil og musicals. Han arbejder fortsat som dramaturg, tekstforfatter og librettist. Som rejsekonsulent med national- og marineparker som speciale har opgaverne inkluderet bl.a. Ægypten, Kenya, Sydafrika, Brasilien og Venezuelas regnskove, USA’s og Canadas vestlige nationalparker, Grønland, Mongoliet, Fjernøsten, Kina, Australien og New Zealand. Arbejder i dag udelukkende som freelanceskribent med rekognoscering af destinationer for sportsdykkere i Stillehavsområdet.

DKK 197.00

Sandberg-dynastiet - Paw Kåre Pedersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen . Film som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper. Uddrag af bogen Nordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. - Deres Debut som Instruktør? - En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. - Hvem havde skrevet Filmen? - Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. - I Armen? - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.” Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

DKK 282.00
1