9 resultater (0,23234 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Krystalviden for begyndere - Nynne Francette Nielsen Sommer - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Krystalviden for begyndere - Nynne Francette Nielsen Sommer - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I denne lille håndbog får du en nem guide til at starte op med brugen af krystaller. Nynne Sommer forklarer step-by-step, hvordan du bedst vælger dine krystaller, hvad du skal være opmærksom på i forhold til købet, og hvordan du renser, oplader samt bruger dine krystaller. Derudover finder du lister over, hvilke krystaller og sten der ikke tåler sollys eller vand, samt hvilke krystaller der er potentielt giftige. Du får samlet alt, hvad du har behov for at vide for at gøre krystallerne til en spændende del af dit liv. Krystallernes historie ¨ Krystallernes virkning Krystalfælden – falske krystaller, menneskeskabte og menneskebehandlede krystaller Valget af dine krystaller Krystalformernes forskellige virkninger Modtagelse, køb og rensning af dine krystaller Klargørelse af krystallerne inden brug Krystallerne i brug Krystaller, chakra, stjernetegn og numerologi Særlige forhold Uddrag af bogen Når du som person tager en krystal i hånden, vil din energi interagere med krystallens indre struktur, som vil resultere i, at den begynder at udsende disse omtalte vibrationsfrekvenser. Den energi, du udsender, indeholder også vibrationer, og det er både positive og negative energier, vi som mennesker kan udsende. Når du sidder med en krystal, som har lige netop den egenskab, du søger, vil den hurtigt modtage dine energier og sende vibrationsfrekvenser tilbage til dig og allerede dér begynde at arbejde med de problematikker, du måtte have, som krystallens egenskaber matcher. Vores celler reagerer kraftigt på disse vibrationer, og krystallens egenskab, som vi har valgt den for, vil hurtigt kunne interagere med de ramte områder, den skal hjælpe os med. Om forfatteren Nynne Sommer (f 1992). Med sin passion for krystaller og sten driver hun virksomheden Clair de Lune, hvor hun forhandler krystaller, sten, tarot-, engle- og orakelkort, røgelse og smykker m.m. Udover at være krystalformidler til dagligt er hun clairvoyant, vejleder og medium for afdødekontakt.

DKK 124.00
1

Sværm af måner - Katrine Williams - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Sværm af måner - Katrine Williams - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ud af det blå genopstår Veronica. Alyssa og Stella arbejder på at få uddrevet dæmonen, som er ved at få kontrol over Veronica. Jared er arresteret under falske anklager, og Stella vil gøre alt for at få ham ud. Undervejs sætter Stella alt på spidsen for at finde et mystisk apparat, der har tilhørt alkymisten Tycho Brahe - nøglen til at få Jared ud af fangenskab. En ny dreng, Chester, begynder på skolen, og Stella opdager, han er en vigtig brik i puslespillet. Men varme følelser opstår ... En gammel ven opsøger Stella og fortæller hende, hvordan hun inden for kort tid kan befri Jared. Men ukendte farer lurer. Pludselig bliver Stellas håndtering af situationen et valg mellem kaos og fred. Alt står på spil mellem broderskaberne Memento Mori og Ouroborus. Hun opsøger vilde situationer uden at vide, at denne gang vil hendes valg få dødelige konsekvenser. Spørgsmålet er: Bliver prisen for Jareds frihed for høj? Sværm af måner er andet bind i trilgien Sjælealkymi . Uddrag af bogen “Mit hjerte sprang et slag over, da jeg tændte for lyset inde på mit værelse. Min hovedpude var gennemboret af en langskaftet dolk. Dun og fjer lå som nyfalden sne på gulvet. En let brise fra det halvåbne vindue fik dem til at hvirvle rundt i en malstrøm. Dolken havde et stort skaft og så ny ud. Forsigtigt trak jeg dolken ud af puden, der var spiddet fast i hovedgærdet. Jeg fik øje på noget. Et gulnet stykke papir var også gennemboret af knivbladet. Percy, eller en anden, havde efterladt en besked. Papiret rystede i min hånd. Mit blik løb hen over de sorte blokbogstaver, der var griflet ned med stort tryk. MEMENTO MORI. HUSK, AT DU SKAL DØ.” Om forfatteren Katrine Williams, født 1976, debuterede i 2018 med Monsun af stjerner. Hun bor i Nordsjælland med sin mand, tre børn, en hund og en kat. Hun er uddannet cand.comm. i kommunikation. Sværm af måner er andet bind i trilogien Sjælealkymi .

DKK 190.00
1

Jeg er ond, mørk og dyster - Anders Lynnerup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Jeg er ond, mørk og dyster - Anders Lynnerup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Nutidens vederstyggelige massemorder eller fremtidens helt og frelser? Synet af blod tænder en dyb trang i den unge Geo. Skæbnen tager ham ud på en nådesløs rejse, som spået af den mystiske spåmand, men er spåmandens syn til at stole på? Mens Geo Dimen i sine unge år får sat hele skolen godt på plads, siddende på sin retmæssige trone, synes omgivelser og drengens egen personlighed at være vrangforestillinger, mens han rejser gennem de foruroligende gymnasieår. Med minder fra en fjern fortid og syn af en uvirkelig fremtid føles Geos liv som en feberdrøm af en rutsjebanetur. Tog spåmanden fejl? Var Geo Dimen ikke den vederstyggelighed, som spåkuglen havde skabt et klart billede af? En ting er sikkert. Dimen er ikke sig selv, og nogen må vide, hvad der er sket, eller hvem der står bag. Hvor. Er. Geo Dimen? Uddrag af bogen “Jeg har aldrig oplevet noget lignende,” sagde spåmanden. “Din søn er … Din søn bliver forvrænget om et godt stykke tid endnu. Jeg fornemmer en følelse af sorg. Sorg og …” Han lukkede øjnene endnu en gang og trak vejret ind gennem sine næsebor. “Og en enorm bølge af raseri, der aldrig rinder ud igen.” “Far?” lød det fra Geo, der sad og rystede af skræk. “Far, jeg vil gerne hjem.” “Ik’ nu, søn.” Faren tog et høreværn op af sin lille taske og gav det til Geo. “Så. Bare fortsæt.” “Han vil blive forrådt! En skuffende realitet vækker den sande Geo til live. Jeg kan … Jeg kan fornemme en foruroligende skæbne for den stakkels dreng. Sindssyge bekendtskaber og falske venner vil ødelægge Geos rolige sind. Hans fremtid er i dén grad mørk og dyster. Men der er lys! Og det er ikke uopnåeligt.” Om forfatteren Anders Lynnerup (f. 1999) er en uortodoks forfatter, der giver et frisk pust til den litterære verden. Jeg er ond, mørk og dyster er hans debut.

DKK 197.00
1

Kineseren fra Kaliningrad - Jens Jørgen Hansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kineseren fra Kaliningrad - Jens Jørgen Hansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Winther, den fallerede revisor og spjældkandidat, som er stukket af fra storbyen for at gemme sig væk – og måske endda finde sig selv – på en snoldet campingplads på sin gamle hjemegn, er sur! Susanne, damebladsskribenten fra øen ude i fjorden, som han er mere end almindelig lummerglad for, fjumser rundt med en anden. Oven i det skal han babysitte sin ven Sommerland, en dødsensfarlig elitesoldat, som – i det store og hele, hvis man ikke tæller kropsdelene alt for nøje – er vendt tilbage fra en uautoriseret mission i Afghanistan, mere bindegal, paranoid og udadreagerende end nogensinde. Og hvad han ikke ved, er, at de alle tre uforvarende er på kollisionskurs med en psykopatisk russisk lejemorder med kinesiske rødder. Men ellers ånder alt fred og idyl … sådan da … det er jo Vestjylland … Så hjertelig velkommen tilbage – til falske Krugerrand, sort spildolie, grydestegt mørbrad, forladte brunkulslejer, hjemmekogt kaliumnitrat, MMA for letvægtere – og en forårsfrisk campingkrimi. Uddrag af bogen Skovbunden var dækket med mos og kviste, men ikke nok til at skjule Bennys tunge fodtrin. Alikhan lod ham komme ind på tre skridts afstand, før han snurrede rundt, sprang op og fyrede et spark afsted. Den bløde gummisål ramte Benny i solar plexus og standsede hans løb. Han vaklede to skridt tilbage, mens han klynkede og hev efter vejret. Så løftede han atter hovedet og knyttede næverne, og bag ham sprang William frem for at gribe battet. Han nåede det ikke. Alikhans springskalle hamrede ned over Bennys ansigt, tværede hans skæve næse yderligere ud og kastede ham til jorden, hvor han landede oven på battet. ”Du har slået ham ihjel!” hylede William og standsede usikkert op. Om forfatteren Jens Jørgen Hansen, født 1961 nær Varde, cand.scient. fra Aarhus Universitet. Har tidligere udgivet en lang række pseudohistoriske actionbøger, herunder serien Legionæren , men skriver nu hovedsageligt krimier. Kineseren fra Kaliningrad er fjerde bind i krimiserien om Winther og Sommerland, og har som forgængerne Køteren fra Kamtjatka, Knægten fra Kangaamiut og Klatmaleren fra Kiel solid rod i den jyske muld.

DKK 184.00
1

Manden & hunden - Peter W. Bredahl - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Manden & hunden - Peter W. Bredahl - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Fantastisk litteratur er karakteriseret ved den tvivl, læseren oplever som følge af et uklart skel mellem fiktion og virkelighed. Manden & hunden er en samling fantastiske fortællinger, som på hver sin måde kendetegner det år, hvor den globale verden lukkede ned. Der er utallige eksempler på, at krige og diktatorer gennem tiden har forbudt befolkninger at forlade deres eget hjem og rejse. Men den isolation og afstand, som har defineret sommeren 2020, adskiller sig fra historien. Ikke mindst fordi saglig argumentation i vore dage for længst er afløst af beskyldninger om falske kendsgerninger. Metoder, moderne statsledere benytter i jagten på at få, eller bevare, deres magt. Og måske er det ligefrem forfatteren og tegnerens fornemmeste opgave at kile et lille spejl ind mellem fiktionen og virkeligheden, stikke blår i øjnene på læseren og afsløre, at sandt og falsk til forveksling ligner hinanden. Uddrag af bogen Foran døren ind til mødelokalet venter han i ti sekunder, før han banker på. Hele fagforeningstoppen sidder omkring det store ovale bord og består udelukkende af kvinder midt i halvtredserne. Måske er en af dem en mand, men det er svært at se. Derimod er deres mindreværdskomplekser slet skjulte. De hader jakkesæt, hvide skjorter og slips. Suits er for dem, hvad den røde klud er for tyren i arenaen. Men Canalisættet er nyt, og han føler sig fri i tøjet og begynder at fiksere kvinderne. Øjenkontakten er nøje indstuderet og skal fylde ham med professionens iskolde overblik. Lyset mellem persiennerne minder om de tidlige morgentimer i institutionen. Stedet, han gennem hele barndommen hadede, og som pædagogerne kaldte radisestuen. Om forfatterne Efter Mindship Fondens konkurs i 1996 dannede Peter W. Bredahl og Peter Basse Dansk Kunstduo (D.K.D). På den efterfølgende turné i Sydamerika optrådte Basse & Bredahl som de første danskere i havnebyen Punta Arenas ved Magellanstrædet. Turnéen sluttede i Buenos Aires med tre udsolgte forestillinger på Argentinas nationale bibliotek. I 2019 modtog Basse & Bredahl den prestigefyldte Jorge Borges pris for ”Los tres conciertos del dúo danés. Manden & hunden er deres første litterære samarbejde i tyve år og bygger på omfattende research.

DKK 124.00
1

Det stiltiende drab - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det stiltiende drab - Steen B.j. - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Forestil dig, at du kender en, der er blevet dræbt, men politiet kan ikke finde den skyldige, selvom den skyldige på mærkværdig vis kan være lige inden for rækkevidde, men hver gang tvinges efterforskningen til at kigge i nye retninger. Sådan en sag bliver denne gang udfordringen for Team Milton bestående af Ella, Silas, Ibsen og Milton med den nybagte mor Li-Mei på sidelinjen. Kvinden Eve kommer oprindeligt fra Tyrkiet, men da hun bliver skudt, afhøres hendes eksmand, Terkel. Her begynder så en mærkværdig opklaringssag for Team Milton, som ikke ligner andre opklaringssager, da anonyme breve forsøger at sætte sit præg på opklaringsarbejdet på en yderst speciel måde. Bedst som de tror, at deres motiv vil føre dem til gerningsmanden, lukkes muligheden på grund af manglende beviser. Facetterne og kompleksiteten i denne opklaringssag bliver først helt tydelige, da den rigtige gerningsmand afsløres og afhøres. Til trods for at Li-Mei lige er kommet hjem fra barsel med sin søn, arbejder hun tæt sammen med Milton om opklaringen af denne sag. Hun føler sig dog fanget af de kinesiske mødre, der er overpylrede og kommenterer på måden, hvorpå hun har indrettet sit liv som karrieremor. Konflikten optrappes, og løsninger savnes. Uddrag af bogen ”Jeg har lige modtaget et anonymt brev, som Ester er ved at åbne iført handsker. Udenpå står der til Team Milton med digitale bogstaver, der er klistret på,” forklarede Milton. ”Nøj, hvor spændende,” udbrød Li-Mei. Ester rakte Milton det sammenfoldede brev. ”Tak, Ester,” udbrød Milton og foldede det straks ud. Han havde også taget handsker på. Ester viste, at der ikke var skrevet afsender på den hvide, aflange kuvert. Hun ventede også spændt på at høre, hvad det drejede sig om. ”Jeg skød Eve og fortryder intet. Hun fortjente det. Hun var en fejlfarve, der kom til vores land. Jeg har længe haft kig på hende. Hvad kan hun bruges til, når hun ikke engang kan forsørge sig selv. Må hun dø i helvede. Jeg har lagt falske spor ud. Snydt, siger jeg bare,” læste Milton og forklarede, at det var underskrevet 'den stolte bøddel'. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton .

DKK 222.00
1

Manden & hunden 2 - Bredahl - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Manden & hunden 2 - Bredahl - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I Manden & hunden 2 begår Basse & Bredahl overgreb på kunstig intelligens. Ved at fodre internettet med en række sandsynlige, men falske spørgsmål, fik de et verdenskendt hollandsk museum og en multikoncern indenfor energisektoren til at udlevere meget private oplysninger. Franske Gendarmerie Nationale og det amerikanske forbundspoliti, FBI, samt Danmarks nuværende regering udleverede også hemmeligstemplede informationer, som må anses for at være sensationelle. Denne lemfældige og ukritiske tillid til datalogien vidner om, at kunstig intelligens måske ikke er så sødmefuld, som vi går og tror. Hver gang vi søger viden og information på internettet, serverer de frie algoritmer et antal mulige svar. Men hvis algoritmerne ikke ser sandt og falsk som hinandens diametrale modsætninger, kan vi ikke mere se virkelighedens ophør og fiktionens begyndelse. Med andre ord bliver den bedrageriske løgn mere og mere sand. Manden & hunden 2 er et kompromisløst kampskrift for den vaskeægte sandhed, vi altid må og skal efterstræbe. Uddrag af bogen Pandora fylder vin i det tomme glas på sofabordet og går ud på lejlighedens balkon, hvorfra hun har udsigt over Seinen. På modsatte bred suser en politibil i høj fart forbi Louvre-museet og fortsætter sydpå. Men der er ingen fare på færde, hun er fri og nyder den behagelige temperatur sidst på dagen. Det lufter også ganske lidt, en fin lille brise. Nordfra kan hun se prammen komme sejlende. Den sorte båd ligger lavt på floden og bevæger sig langsomt fremad mod målet. Pandora har tænkt meget over sine gerninger. Hun forstår, hvilke konsekvenser det har haft for hende. Men hver gang hun har talt med psykiateren, er hun kommet frem til, at hun intet fortryder. Hvad hun har gjort, var nødvendigt. Samtlige kvinder, hun kan se nede på gaden, og som har travlt med at komme hjem i sikkerhed, tænker, hvad hun plejede at tænke. Alle drømmer de om, at mænd bliver nærværende. At hankønnets højeste ønske er, at hun og han ligestilles. Men det er naivt, og det opdagede Kiki. Om forfatterne Basse & Bredahls absurde faldskærmskomik i november 89 ved Glienicke-broen anses stadig som den X-faktor, der bragte Berlinmuren til fald. De har modtaget Willy Brandt Prisen og er tilknyttet Nordisk Råd. I foråret 2019 afbrød myndighederne i Wuhan duoens kinesiske turne og anklagede dem for at være smittebærer af en ukendt virus. Den farceagtige skandale fik duoen til at hylde det kinesiske styres sans for komik og morskab. Basse & Bredahl bor stadig på Amager syd for København.

DKK 154.00
1

Østfrisisk morder - Klaus Peter Wolf - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Østfrisisk morder - Klaus Peter Wolf - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Den kvindelige kommissær Ann Kathrin Klaasen efterforsker i byerne Norden og Aurich. Fire mænd bliver brutalt myrdet i Norden i Østfrisland: den første med et antikt gevær, den anden med et sværd, den tredje med pil og bue og den fjerde med gift. De var alle medlemmer af Regnbue-foreningen, en forening, der drager omsorg for handicappede og deres pårørende. Og som også tager hånd om deres finansielle interesser. Var der uregelmæssigheder omkring indtægterne? Vil gerningsmanden udslette hele foreningen? Kommissær Ann Kathrin Klaasen, der for nylig er blevet forladt af sin ægtemand og søn, må opbyde alle sine kundskaber for at komme på sporet af gerningsmanden. ”Med over 400 mættede sider en absolut spændende krimi, som man dårligt kan lægge fra sig. Klassisk, men kyndigt bliver der udlagt falske spor. Facit: det bedste krimihåndværk, der fortjener anbefaling.” – Heidelberg aktuell ”Klaus-Peter Wolfs krimier har et højt spændingsniveau og gør et autentisk indtryk.” Inka Schneider, NDR-moderator i udsendelsen DAS! ”Krimi med uhyggelig sandfærdighed. Klaus-Peter Wolf tryllebinder publikum.” – Nordwestzeitung ”Klaus-Peter Wolf, en kæmpe i den tyske litteratur!” – Burkhard Scherer, Nordwestradio Gesprächszeit ”Uforfalsket spænding.” – Die Berliner Literaturkritik Uddrag af bogen Ann Kathrin Klaasen så på liget, mens Weller talte. Den døde virkede, sådan som han lå på køkkengulvet, på en foruroligende måde fredfyldt. Hans øjne var halvt åbne. Der var ingen angst at se i dem. Denne mand var død intetanende. Kuglen havde gjort en ende på hans liv så hurtigt, at hans hjerne ikke havde været i stand til at begribe, hvad der skete. ”Skytten må have stået bag huset. Kuglen er først slået gennem vinduesruden her og har så truffet hr. Speicher i hovedet. Det er husets ejer, Ulf Speicher.” ”Den Ulf Speicher?” spurgte Ann Kathrin. Weller nikkede. ”Ja. Den Ulf Speicher.” Ann Kathrin havde ofte set billeder af denne mand i avisen, selvom han ikke havde været nøgen der og heller ikke haft et hul i panden. Hun kendte ham ikke personligt men havde bidraget til hans organisation to gange. En gang alle indtægterne fra julefesten efter kollegernes énstemmige beslutning, en anden gang for at skaffe arbejdspladser til handicappede i Østfrisland. Om forfatteren Klaus-Peter Wolf (f. 1954) er forfatter af både bøger og filmmanuskripter. Han bor i den østfrisiske by Norden i det samme kvarter som sin kommissær Ann Kathrin Klaasen. Hans bøger og film er blevet tildelt talrige priser. Indtil nu er hans bøger blevet oversat til i alt 24 sprog og solgt i 8 millioner eksemplarer. Flere end 60 af hans manuskripter er blevet filmatiseret. Østfrisisk morder blev i 2017 filmatiseret af ZDF.

DKK 210.00
1

Omveje til Napoli - Jørn Ørnstrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Omveje til Napoli - Jørn Ørnstrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

På sin togrejse ned gennem Europa inviterer Jørn Ørnstrup læseren med til steder, som han kender godt. På sin lystvandring gennem byerne fortæller han om kulturlivet og besøger caféer og restauranter, ligesom han fortæller om de forfattere og kunstnere, som har præget stederne, og om de politiske begivenheder, som har fundet sted der. Længslernes land : ”Hvis du aldrig har været i Portugal, men overvejer at holde ferie i Europas sydvestligste hjørne, skulle du læse en ny bog om Portugal. Den giver unægtelig appetit på turen og en masse nyttig baggrundsinformation.”Jørgen Lind i Frederiksborg Amts Avis. Turist i Tyskland : ”Som at gå med Jørn Ørnstrup, mens han øser af sin viden. Det er altså blot en kop kaffe på en gammel café, men vi får lige historien om forfølgelsen af jøder og anderledes tænkende mennesker hen over to diktaturer." Berlin-guide.dk Ned gennem Østeuropa : ”Jørn Ørnstrup er i sin reporteruniform en yderst troværdig skikkelse og ansvarsfuld forvalter af det stof, som glider forbi hans nethinde. Intet undslipper den lup, han har lagt over spændende byer i Østeuropa.” Svend Klarskov på SKlassisk.dk Uddrag af bogen Inde på caféen slår jeg mig ned ved et ledigt bord og begynder at studere kaffe- og kagekortet. Ved nabobordet sidder der et midaldrende par. De taler om deres børn, om aftensmaden i går og om en kommende udflugt op i bjergene. Inden jeg går hen og tager en af caféens aviser, kommer jeg til at tænke på østrigeren Herman Bahr. "Caféen er et platonisk akademi," skrev forfatteren og dramatikeren, da han for godt hundrede år siden sad på en café her i Trieste. "På dette akademi lærer man intet. Men man lærer at forstå, hvad hyggeligt samvær betyder. Ved disse caféborde er det umuligt at grundlægge skoler og erhvervsvirksomheder. Ligesom det heller ikke er muligt at rekruttere tilhængere af et politisk parti. På dette sted er der ikke plads til profeter, som med deres falske løsningsmodeller forfører dem, som er ængstelige. Her sidder man og skriver. Undertiden snakker man og diskuterer med de andre cafégæster. Timerne flyver behageligt af sted. Man føler sig sorgløs, næsten lykkelig," skrev Herman Bahr. Om forfatteren Jørn Ørnstrup er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og har undervist i mange år i dansk som andetsprog. Han er medlem af Danske Rejsejournalister. På sine mange rejser har han gennem årene skrevet kultur- og rejseartikler for Jyllands-Posten , Sjællandske Medier og Dagbladenes Bureau. Han har tidligere udgivet en lang række rejsebøger. Deriblandt Forelsket i Lissabon, På café i Wien, Ned gennem Frankrig og Turist i Tyskland.

DKK 249.00
1