58 resultater (0,34141 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Frihed i fællesskab - Jens Jørn Pedersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Frihed i fællesskab - Jens Jørn Pedersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Frihed i fællesskab er skrevet med henblik på at skabe overvejelser og forståelse igennem diskussioner rettet mod samfundsorganiseringsomtænkning på lokalplan såvel som globalniveau. Grundlæggende menneskelige ønsker, behov og særegenheder tages op i særskilte afsnit som baggrund for videre drøftelse af verdenssamfundsorganiseringen, der forventes indrettet efter den forståelse, som fællesskabets debatter, relateret til menneske og omgivelser, når frem til på baggrund af afsnittene om mennesket, økonomi, fødevarer og natur. Det enkelte afsnit forholder sig områdekritisk rettet mod bestemte samfundsdele, der med fordel kan drøftes med målsætningen om større indblik og sammenhængsforståelse samt overordnet økonomisk indsigt som grundlag for demokratiske økonomidrøftelser og beslutninger. Vi mennesker har som opgave at indrette samfundet tilpasset den fælles omgivelses- og menneskeforståelse, man via gensidig demokratisk debat er kommet frem til, der sættes i stedet for den nuværende økonomistyring, som foregår på baggrund af menneskets grådighed og er medvirkende til skævfordeling af verdens goder og maltraktering af demokratiet. Uddrag af bogen Økonomiparadigmet de seneste 300 år har ikke på nogen måde fordelt livsvilkårene ligeligt, da det enkelte menneske og det enkelte land kontinuert hovedsageligt har tænkt egoistisk, og spørgsmålet er, om man uden begrænsningslovgivning kan reducere i top og bund, således at der er flere rige på et lavere niveau og færre fattige på et højere niveau og ingen under en vis stipuleret bundgrænse? Markedsøkonomien sammenholdt med privatkapitalisme er som ide udmærket, men det er ligesom med Marx teorier, de dur ikke i praksis, når mennesket og det pulveriserende liv kommer ind over. Økonomimodellen Verden forholder sig til og arbejder efter flytter jævnfør eksempelvis den franske økonom Thomas Piketty flere og flere ressourcer over til færre og færre ejere. Om forfatteren Jens Jørn Pedersen gik ud af 7. klasse – ikke mere skole – er udlært vogn- og beslagsmed. Siden 20-årsalderen var han praktisk taget kun skoleinvolveret med HF, universitet, folkehøjskolelærer, højskoleforstander, underviser på folkeuniversitet og international kursusarrangør. Gymnastiklæreransættelsen ved Askov Højskole tændte en uslukkelig oplysningsild, der kommer til udtryk i nærværende bog.

DKK 124.00
1

Husmoderøkonomi - Birthe Overby Hald - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Husmoderøkonomi - Birthe Overby Hald - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De fleste af os konfronteres med det gang på gang. Lønnen slår kun lige akkurat til, eller måske er lønnen allerede brugt, længe før næste lønudbetaling går ind på kontoen. For slet ikke at tale om den katastrofe det er, når en af tænderne knækker, bilen skal på værksted, og køleskabet synger på sidste vers. Det er der slet ikke overskud til at betale ud af en almindelig månedsløn. Husmoderøkonomi – økonomi, synlighed og valg er en lavpraktisk håndbog, hvori Birthe Overby Hald præsenterer nogle konkrete forslag til, hvordan den enkelte kan få overblik over sin privatøkonomi, træffe bevidste valg og få råd til det, som giver værdi for den enkelte. Uddrag af bogen Slankekure er ensbetydende med afsavn, på samme måde bør vejen til lidt større økonomisk uafhængighed ikke være ensbetydende med afsavn, det handler ikke om at spare. Tværtimod. … Drop slankekuren, ændr din livsstil, og gør nøjagtig det samme med din økonomi. Find ud af, hvad du har lyst til at bruge dine (måske surt tjente) penge på. Styr selv din økonomi. Bestem selv. Du vil ikke blive økonomisk uafhængig ved at anvende den skitserede metode, du vil sandsynligvis heller ikke kunne gå på ekstremt tidlig selvvalgt pension, du vil ikke blive mangemillionær, men du vil kunne blive lidt mere økonomisk uafhængig og dermed i højere grad din egen herre. Om forfatteren Birthe Overby Hald er født i Horsens og bosiddende i Aarhus. Hun er uddannet cand.mag. og opvokset i en familie, hvor faderen var selvstændig håndværker, og moderen var hjemmegående husmor.

DKK 124.00
1

Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift - Lise Søelund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift - Lise Søelund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

I Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift sættes der fokus på kristendommen, og hvordan man bliver og er kristen, hvor det bliver klart, at der kun er to, som i fællesskab kan få troen til at finde vej ind i eksistensen. Det er Gud og hin enkelte, og der findes ingen facitlister eller søgemaskiner, som kan give det rigtige resultat, hvad angår trospraksis og kristenliv, fordi det altid er et subjektivt forhold og lidenskabeligt engagement, der er grundlaget for kristendommen. Kierkegaard appellerer som altid til det enkelte menneske, og det bliver betonet, at inderlighed og subjektivitet hænger nøje sammen, idet man må prioritere at vælge sig selv og ingen anden. Med subjektivitet forstås, at man tager sig selv alvorligt, tager sit liv på sig og er nærværende i forhold til det, man gør, og dem man har med at gøre, og det bliver klart, at subjektiviteten er at betragte som sandheden. Uddrag af bogen Det patetiske ligger i eksisterende at udtrykke sin tro i sin eksistens, hvilket betyder, at ens eksistens ganske enkelt er et vidnesbyrd om ens tro, og det vil altid være lidenskaben, der sætter skub i nævnte eksistens. Det gælder på alle måder om at vove alt, absolut sætte alt ind, men igen uden at det virker, som om man gør sig fortjent til ros eller anerkendelse, for så er det ikke kristendom længere, men alene udvortes handlinger, og selvom man lever i endeligheden, så behøver ens liv ikke at være der, men altså i stedet i inderligheden og kristendommen. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Lise Søelund har skrevet guider om Kierkegaard i såvel helikopter- som myreperspektiv, og det er altid hendes intention at gøre læserne nysgerrige på og interesserede i hans tænkning, så det fører til videre læsning.

DKK 130.00
1

Smalle steder - Thomas Wivel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Milenas mad - Milena Penkowa - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Miljødigte 4 - Niels Henrik Hooge - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Plask - Jack Thimm - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kom vellykket igennem din depression - Charlotte Adserballe Dahl - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Kom vellykket igennem din depression - Charlotte Adserballe Dahl - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

To ud af tre med diagnosen depression risikerer at få flere depressioner i fremtiden! For at du undgår dette, kan du i Kom vellykket igennem din depression læse om en række enkle og simple råd, som du kan følge for at komme vellykket tilbage til livet og undgå denne pinefulde sygdom fremover. Når du først har fået diagnosen depression, kan du på nettet primært søge informationer om sygdommens årsager, symptomer og behandling. Denne bog indeholder erfaringsmæssige råd om de enkelte faser i en depression. Det er råd, som er væsentlige at tage højde for i processen under en depression, da de kan være afgørende for at forhindre fremtidige depressioner. Det vil skabe det bedste udbytte, såfremt den depressive får følgeskab og opbakning fra en pårørende eller kontaktperson, da det erfaringsmæssigt har vist sig at skabe det bedste resultat. Depression opleves ikke ens for nogen mennesker, og derfor vil der også være informationer eller forslag, som ikke er relevant for dit vedkommende, hvorfor du kan springe disse dele over. Såfremt der blot skulle være enkelte dele i det samlet indhold, som du finder relevant for dit vedkommende, og som du kan nikke genkendende til samt finde anvendelse for, vil hensigten med bogen være indfriet og målet være nået. Bogen er opdelt i fire dele: Udredning af depression Under depressionen Efter depressionen Afslutningsvis beskrives et depressionsforløb med hovedpersonens tanker og overvejelser. Bogen er anvendelig både for mennesker med depression og ikke mindst deres pårørende. Bogen beskriver ikke depressionstyper, grader eller årsager – informationer om dette findes på nettet. Uddrag af bogen Depression er en mental sygdom, som primært handler om tanker og energi! Kognitive vanskeligheder, som over kortere eller længere tid har drænet kroppen for energi. Fysisk og mental sundhed handler i høj grad om arv og miljø. Nogle mennesker er ganske enkelt mere disponeret for visse sygdomme end andre. Til trods for den korrekte livsstil med sunde vaner er nogle mennesker fysisk disponeret for at få flere former for livstruende sygdomme, hvilket de skal tage højde for og arbejde målrettet for at undgå. På samme måde gælder det for den mentale sundhed! Nogle mennesker er mere udfordret på forhånd og skal derfor løbende arbejde mere intens for at forhindre denne form for sammensmeltning i sindet, som depression for de fleste er et udtryk for. Om forfatteren Charlotte Adserballe Dahl (1960) er HA & HD, folkeskolelærer og har en PD i Ledelse med Filosofi som hovedfag. Hun har i mange år arbejdet som chef inden for salg og marketing.

DKK 177.00
1

Skarpstillet - Birthe Skytte - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Skarpstillet - Birthe Skytte - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Skarpstillet er digte fra en dagbog skrevet i årene 2018-21. Umiddelbare inspirationskilder er billeder, natur, mennesker og omgivelser. Baggrundsviden fra litteratur, filosofi og historie er indirekte inspirationskilder. Viden danner afsæt for betydningslæsning. Det bidrager til associationer og fragmenter, som plukkes ud og sættes i nye sammenhænge. Både nuets sansende øjeblikke og den historiske hukommelse er vigtige. Den individuelle historie som har skabt det enkelte menneske og den panoramiske historie. At indfange et kortfattet udtryk for menneskets eksistens og sansning. At huske glimt af fortids glæde og at kunne se på mørket, noget gemt eller glemt, som måske et sår eller et traume. At finde, sætte fokus og skarpstille på det lys, som bestråler omgivelserne, så vi kan se! Uddrag af bogen Foranderligt Solen flytter sig Tilstand i bevægelse Lyset der brænder Ekspansionen Set fra jordens synsvinkel Er du stationær Trohjertige sol Behold ro og balance Trods klodens storme Usynlig krumning Når blot buen bøjer lidt Barn af skabelsen At ligne sig selv Solen, lyset og kloden Livgivende sol Om forfatteren Birthe Skytte (f. 1945) er opvokset nær Himmelbjerget. Realeksamen (Ry Folke- og Realskole), højskoleophold Lollands Højskole. Uddannet hospitalslaborant Aarhus Kommunehospital (1969). Laborant Statshospitalet Risskov. HF 1973. Cand.phil. musik Aarhus Universitet (1982). Organistuddannelse Vestervig Kirkemusikskole. Organist og korleder siden 1991. Har udgivet digtsamlingerne Som solen i midten og Flere frekvenser .

DKK 164.00
1

Psykoterapi & psykoterapeutisk supervision - David Br Camacho - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Psykoterapi & psykoterapeutisk supervision - David Br Camacho - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Er du nysgerrig på, hvad psykoterapi og psykoterapeutisk supervision helt præcist er? Hvad laver en psykoterapeut egentlig, og hvor stammer dette fag fra? Få perspektiver på faget og kunstarten psykoterapi og dens supervision. Bogen fører dig igennem alle psykoterapiens aspekter og giver dig en grundlæggende forståelse af faget, arbejdet og de bagvedliggende teorier. Uddrag af bogen Vi er i en tid, hvor psykoterapien er et miskmask af psykiatri og psykologi. Branchen er hele tiden i gang med at prøve på at definere sig selv. Det er i og for sig udmærket, men vi skal alligevel have fokus på, at psykoterapien ikke er et videnskabeligt studium af mennesket, men et fænomenologisk og oplevelsesorienteret studie. Det er ikke ensbetydende med, at psykoterapien ikke kigger på menneskets udviklingsteorier og teorier om det sunde, hele menneske, men det er ud fra det enkelte menneskes virkelighed. Det ender ikke ud i en fælles betegnelse eller diagnose. Med andre ord, så fortæller et menneskes terapeutiske forløb ikke hele sandheden om alle klienters terapeutiske forløb. For at komme ud af vores overbevisninger og modeller som psykoterapeuter, må vi vide, hvordan de opstod. Om forfatterne David BR Camacho er psykoterapeut, forfatter og trainer. Kirsa Dechlis er psykoterapeut, supervisor, daglig leder/underviser og formand for FaDP (Foreningen af Danske Psykoterapeuter). Anette Monika Wiklund er journalist, kommunikationsmedarbejder og redaktør for magasinet Proces .

DKK 148.00
1

Miljødigte 3 - Hans Henrik Hooge - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Miljødigte 3 - Hans Henrik Hooge - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ligesom de to første fortsætter tredje bind af Niels Henrik Hooges filosofiske digtsamling Miljødigte linjen fra det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt, han startede med den lyriske traktat Grøn nation . I bogens vision om et bæredygtigt kulturelt system tematiseres opgøret med verdenssynet hos de CO2-generationer, som i en menneskealder har domineret dansk kulturliv. Emner som natur- og kulturbeskyttelse, det økologiske gode og onde, faldende samfundsmæssige standarder, postkulturalisme, semantisk inflation, digterens rolle i samfundet, alternative fakta og aftrykket fra det underholdningsindustrielle kompleks går her igen. Samtidigt udbredes med færdiggørelsen af de to sidste komedier i teatertrilogien om populisme miljø- og bæredygtighedslitteraturprojektet fra lyrikken til dramatikken. Efter det satiriske stykke Prisuddelingen følger i dette bind komedierne Euroxit og Landmandsliv om henholdsvis Danmarks og de europæiske landes udtræden af Den Europæiske Union og konflikterne mellem det økologiske og det industrielle landbrug. Bogen indeholder også det dramatiske digt Flyrejsen eller den guddommelige tragedie . Uddrag af bogen Som grøn repræsenterer jeg verden i dens helhed og alle dens enkelte dele. Alle de kommende generationer. Biosfæren, flora og fauna. Atmosfæren, havet og bjergene. Jeg bærer universet på mine skuldre i det politiske system. Og i hele samfundet. Mine rettigheder består hovedsageligt af pligter. Ansvaret er uendeligt. Og derfor er min ydmyghed endnu større. Verden er alt, selv er jeg intet. Om forfatteren NIELS HENRIK HOOGE er jurist og magister i filosofi. Hans interesse for miljø og bæredygtighed går mange år tilbage i tiden og har manifesteret sig i aktivisme, samarbejde med en lang række miljøorganisationer i Danmark og udlandet såvel som i mange forskellige typer tekster.

DKK 184.00
1

Når dagen oprinder - Brian Degn Mårtensson - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Når dagen oprinder - Brian Degn Mårtensson - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Når dagen oprinder er en filosofisk digtsamling om livets gang, fortalt via en række dualismer og modsætninger: fra barndom til alderdom, fra glæde til sorg, fra begyndelser til afslutninger og fra kontrol til frihed. Sprogligt arbejdes der med samme dobbeltheder i form af kontraster mellem naivitet og kompleksitet, stringens og dybde, samt åbne og lukkede digte. Det store spørgsmål, som digtsamlingen behandler, er, hvordan tilværelsen i grunden skal forstås i al dens kaotiske vekslen mellem drømme, håb, kaos, bristede illusioner, medgang og modgang. Er der noget egentligt værende til stede i al det rod, det moderne liv manifesteres i? Er der noget at søge efter, noget at opnå? Eller er det bare noget, vi går og tror? Når dagen oprinder forsøger ikke at give et entydigt og altomfavnende svar på livets store gåde, snarere nogle veje, den enkelte kan gå i forsøget på forstå tilværelsens gang. Uddrag af bogen Drømmenes dal Et sted bag bjergene Hinsides skovene Forbi engdraget Over bakkerne Og åens stille vand Der ligger drømmenes dal Hvor alting begynder Og intet forgår Hvor alt, hvad der er Er til for dig Og ingen andre Om forfatteren Brian Degn Mårtensson (f. 1979) er filosof og forfatter til en lang række artikler, fagbøger, digte og essays. Hovedparten af hans virke har kredset om videnskabsteori, livsfilosofi, pædagogik og undervisning, men han har også beskæftiget sig indgående med bl.a. historie, teologi, politik og kunst. Blandt hans væsentligste værker er Videnskab og pædagogik (2016), Ånd og ideal ( 2018) og Den evige begyndelse (2019).

DKK 124.00
1

Pigen i pink - Anita Christensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Asandur - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Asandur - Klaus Nørgaard Jørgensen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Mara forlader Asandur, som er beliggende ved den flod, der i dag kaldes Rhinen, og har været slægtens hjem igennem årtusinder. Hun forlader stedet sammen med næsten alle Asandurs indbyggere for at give plads til Bjørn, kaldet ”Kæmpen fra nord”, alt sammen fordi en gammel spådom forudser dette, men hvad er Mara Vølves og det vandrende folk fra Asandurs rolle fremover i kampen mellem det gode og det onde? Dette er tredje bind i serien og fortsættelsen af Asandur og Vejen til Asandur. Uddrag af bogen Jeg tror ikke på, at nogen overordnet guddommelighed kan tvinge et menneske mod dets vilje, og ordet vilje er her det vigtigste, for netop i menneskets frie vilje ligger det guddommelige. Muligheden for at træffe et valg, uanset hvor store omkostninger dette valg medfører for den enkelte. Denne evne til at træffe et valg i enhver situation er det guddommelige aspekt i ethvert menneske. Det er denne evne, der får mennesker til at ofre sig for deres familie, deres stamme, deres herre. Men det er også den evne, der får nogle til at træffe valg, som vi andre ikke forstår. Valg, der er styret af den kultur, de er vokset op i, hvor fremmed den end kan synes for os, så er det den kultur, der farver deres valg og deres syn på, hvad der er ret og rimeligt. Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er forfatter og bosat i Blegind. Landsbyen som en stor del af hans forfatterskab tager sit udgangspunkt i. Klaus skriver ofte med en historisk ramme som kulisse for en fiktiv handling og binder det hele sammen med kærlighed, spænding og humor.

DKK 184.00
1

Imamen, der lammede PET - Steen Westergaard - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Imamen, der lammede PET - Steen Westergaard - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Imamen, der lammede PET er en fiktiv, men alligevel autentisk fortælling om en gruppe yngre muslimske mænd med bopæl i Odense. Den sociale, politiske og religiøse indignation, der har bundfældet sig hos disse fyre, antænder forestillinger om, at noget må der ske. Under gruppens stræben efter at handle konfronteres den direkte og indirekte med andre kombattanter i PET, civile i Danmark og i det internationale samfund. Kampen for jihad og hellig krig trækker dybe spor hen over Danmark, Belgien, Holland og Berlin. Uddrag af bogen ”En stor del af min familie blev udslettet af israelerne i Libanon og min eneste bror af en polsk trucker nede i München. Jeg vil så gerne mødes med dem,” siger Mohammed og peger med fingeren op mod himlen, ”og så er der den lille bonuspræmie med de mange jomfruer, du ved!” Mohammed har tillagt sig et fjollet smil. Fatima stirrer med et bekymret udtryk – skiftende til himmelvendte øjne på Mohammed. ”Jeg vil gerne være din jomfru!” siger hun med gråd i stemmen. ”Helt ærligt, Mohammed, lad os droppe det!” Tårerne løber ned ad hendes kinder. Enkelte tårer gør ophold i hendes naturlige smilehuller. ”Nej, nej, det kan vi ikke.” ”Hvorfor ikke? Hvorfor ramme os selv, hvorfor skal vi igen være ofre for de vantro og de vantro blandt vores egne?” Mohammed føler sig sat skakmat. Om forfatteren Steen Westergaard er lektor og cand.mag. i samfundsfag, naturgeografi og erhvervsøkonomi. Dertil har han en IBO-uddannelse i economics i bl.a. Zagreb og Oxford. Elev- og assistentuddannelse i Privatbanken i Kjøbenhavn. Han har tidligere udgivet to digtsamlinger: PS og Luk vinduet op .

DKK 229.00
1

Bogstavhistorier - Morten Gjesing - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogstavhistorier - Morten Gjesing - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Bogstavhistorier er leg med sproget! Alle ord i de enkelte historier begynder med det rigtige bogstav. Grammatikken holder, og samtlige bogstaver i alfabetet får en tur. Nogle af historierne er korte, andre længere. Alle skrevet med lune og humor. Her fortælles veloplagt om små og store begivenheder. Om utro ægtefæller og en fiskehandler, der fiser i forretningen, så kunderne flygter. Vi følger en højt respekteret kontorchef, der drives ud i kriminalitet pga. sin kones hang til søde sager, og vi får opskriften på syltede agurker. Vi lurer sågar med i græsset udenfor Løgstør, mens deltagerne i Lesbisk Landslejr leger lystige lesbiske lege langs Limfjordens lavtliggende lyngarealer! Her sker lidt af hvert, og denne brogede samling af fortællinger skal nok give læseren smil på læben og krølle på tungen. Historierne er skrevet til de barnlige sjæle, til lystig højtlæsning og til dem, der bare elsker leg med sproget. Uddrag af bogen Ferrariforhandleren fra Faaborg, Felix Fucci forvaltede foruden Ferrari’erne Ford-forhandlingen for Fyn. Forretningen fungerede fantastisk. Felix Fuccis forkærlighed for fuldblod fornemmedes fuldstændigt. Fem fornemme Ferrari’er foruden fire Ford’er fyldte forretningen. Femten fyrre-fods-flagstænger flankerede flot facaden. Forrest funklede forhandlerens fineste Ford, -fynboernes firehjulede favorit: Fiesta’en fra 84. Fredag forliste Faaborgs førende fagforenings formand, Fritz Flemmingsens Fiat foran forretningen. ”Fordømt!” fnyste fagforeningsformanden. ”Fiat’en fik fornyet forskærmene 5. februar!” Om forfatteren Morten Gjesing holder meget af at møde livets genvordigheder med en god gang humor. Hans tiltagende skrivetrang kunne ikke længere holdes tilbage, og han debuterer derfor nu med sine Bogstavhistorier . Som han siger: ”Enhver er sig selv nærmest. Undtagen hvis man er lidt ved siden af sig selv.”

DKK 118.00
1

Om min verden, mit folk og min sag - Jens Fransen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Om min verden, mit folk og min sag - Jens Fransen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Med en barndom, der gik via Aarhus og Sønderholm i Nordjylland, voksede jeg op i en præstegård på Als i de glade 60’ere. Her fik jeg kendskab til mange spændende personligheder og deres virke i det lille landsbysamfund. Mennesker, der sammen med min familie på hver deres måde kom til at forme mit liv. Senere kom skoletiden og Sønderborg Statsskole. Langsomt begyndte en trang til en art oprør i det små at udvikle sig. Hippiebevægelsen og følger heraf. Grænserne blev udforsket. Jeg endte i den kommunistiske lejr – godt inspireret af mine rejser til det forjættede land DDR. Erindringerne strækker sig over de første 20 år af mit liv fra 1955-75, hvor jeg forlader barndommens Als og rejser til Tønder for at læse på seminariet. Siden da er der sket meget, som jeg håber at kunne vende tilbage til. Uddrag af bogen Hjemme i Aarhus levede mor derfor af socialhjælp, som hun til fods hentede nede i byen med mig i barnevognen. Ved enkelte lejligheder fik vi en lille gave på ”lønningsdagen”. Jeg havde set mig varm på en flot lastbil – men dertil rakte pengene langtfra, så jeg måtte nøjes med en lille gul Tekno-postbil, som jeg i starten følgelig ikke ville kendes ved. I lejligheden satte mor mig i en papkasse, så jeg derfra havde overblik og kunne se min mor – noget jeg satte stor pris på. Kassen gav mig en ramme og virkede beroligende. Om forfatteren Jens Fransen (f. 1955) er født i Aarhus og opvokset i en præstegård på Als. Student fra Sønderborg Statsskole 1974. Lærereksamen fra Tønder Statsseminarium 1979. Lærer i Slagelse 1979-2015. Adskillige tillidshverv. Medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom 1974 – af DKP 1979. Siden 1990 også af Enhedslisten. Flere bogudgivelser m.v.

DKK 153.00
1

Hvad med Jørgen og Karolines fremtid? - Kaj Therkelsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hvad med Jørgen og Karolines fremtid? - Kaj Therkelsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Hvad med Jørgen og Karolines fremtid? er en fortsættelse af Et anderledes liv . Fokus er lagt på Jørgen og Karoline et ægtepar i halvfjerdserne, hvor Karoline har været syg i en del år, og Jørgen er velfungerende. Han søger efter en kvinde, der kan give ham noget af det, som han ikke mere kan få hos Karoline. Via datingbureauer finder han kvinder, som er blevet alene, og som mangler en mand i deres liv. Der opstår det problem, at de kvinder, som Jørgen dater, efterhånden som de bliver glade for Jørgen, vil have ret til at disponere over ham ud over tidspunktet 10-17, som er det tidspunkt, Karoline tillader Jørgen at være uden for hjemmet. Da Karoline får en rollator, får hun på sine gåture i vænget en enkemand som kæreste. Det sker på et tidspunkt, hvor Jørgen er vraget af alle de kvinder, han kender. Hvad nu? Uddrag af bogen Han kunne stadigvæk de samme ting, som han evnede, da han var ganske ung. Blot tog det lidt længere tid, og han havde brug for flere pauser. Derfor var det ikke så smart, at han levede en hverdag sammen med Karoline, som efterhånden var så ringe, at hun kun kunne klare sig med hjælp fra andre. ”Hvorfor bliver I ikke skilt?” spurgte flere af hans venner ham. ”Det er sgu da ikke et liv for dig, når hun og du ligger så langt fra hinanden helbredsmæssigt. ”Vi ligger også langt fra hinanden interessemæssigt,” svarede Jørgen. Om forfatteren Kaj Therkelsen (f. 1948) er uddannet lærer og underviste på privatskoler i Odense til slutningen af 1992. Mens han underviste på fuld tid, læste han psykologi fra 1987 til 1992. Han gik på pension i 2015, men har stadig enkelte klienter. Han har siden 2006 udgivet en række romaner.

DKK 174.00
1

Det er en kunst at nyde livet - Ole Thestrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Det er en kunst at nyde livet - Ole Thestrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De senere års skandaler inden for politik og erhvervsliv afslører en usædvanlig mangel på etik og moral blandt politikere og erhvervsledere. Spørgsmålet er derfor, om etik og moral ingen plads har i et moderne samfund, eller om vi har brug for at besinde os? I min søgen efter et svar på dette spørgsmål stødte jeg på Michel de Montaignes essays, som med sin dybe indsigt i den antikke filosofi fra Sokrates til Epiktet sammenfatter en visdom, som kan være til daglig gavn og glæde for alle. Dette udvalg af citater fra Michel de Montaignes essays er tænkt som en introduktion til tanker, som er lige så aktuelle i dag som for 400 år siden, da de blev skrevet. Det er en kunst at nyde livet er derfor tilegnet de politikere og erhvervsledere, der gik over stregen. Ingen nævnt, ingen glemt. Michel de Montaigne: En af de mest usædvanlige skikkelser i fransk filosofi er Michel de Montaigne, som levede fra 1533 til 1592. Han så ikke sig selv som filosof og kom hverken med en doktrin eller læresætninger, som skulle efterleves. Han opfattede end ikke sig selv som moralist, men var meget interesseret i, hvordan man lever ordentligt og livsklogt. Uddrag af bogen ”Værdigheder og ansvarsfulde erhverv tildeles nødvendigvis mere efter en lykkelig skæbne end efter fortjeneste.” ”Vi går mere op i, at man skal tale om os, end hvad man siger om os.” ”Man skal vogte sig for at tjene sin herre så godt, at man forhindrer ham i at belønne én efter fortjeneste.” ”Den, der forråder sandheden, forråder også løgnen.” Om forfatteren Ole Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.

DKK 124.00
1

Om Begrebet Ironi - Lise Søelund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Om Begrebet Ironi - Lise Søelund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst. Uddrag af bogen Der er helkopterperspektiv og myreperspektiv, og fra begge perspektiver må man anskue sit liv og også Søren Kierkegaards værker. Jeg har skrevet mange bøger, som ser det hele lidt fra oven eller fra helikopteren og dermed giver en oversigt over hans mange værker, men skal man i dybden, så skal man som bekendt ned på jorden, hvor myrerne bevæger sig, og herfra kan man få det enkelte værk belyst. Guiderne er myreperspektiver, selvom de ikke skal betragtes som små eller uvæsentlige, og det er mit håb, at man med tiden kan tage ethvert af Kierkegaards værker i den ene hånd og en guide fra mig i den anden hånd, så man kan læse dem sideløbende. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

DKK 136.00
1

Buddhas blik - Lars Steiniche - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Buddhas blik - Lars Steiniche - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Der er i disse år brug for, at vi retter et kritisk blik på den måde, vi i Vesten tænker og lever på – både for det enkelte menneskes skyld og for verdens skyld. I Buddhas blik – på livet, som det moderne vestlige menneske lever det bliver Buddhas ældgamle lære brugt som en kritisk optik rettet mod vores nutidige, vestlige livsstil. Buddhismen er velegnet som en kritisk optik, fordi den vender op og ned på mange af de ting, vi i Vesten tager for givet. Buddhismen har et radikalt anderledes bud på spørgsmål som: ”Hvad er det for en virkelighed, vi er del af?”, ”Hvad vil det sige at være menneske?”, ”Hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt i livet?” og ”Hvad handler etik om?” Disse spørgsmål og mange andre diskuteres i bogen – ikke som teoretiske spørgsmål, men som spørgsmål, der viser sig i vores hverdag. Uddrag af bogen ”Alle har ret til et fedt køkken,” lyder reklamen for Kvik-køkkener. Men er et fedt køkken det, der reelt gør os lykkelige? Motoren i vores civilisation er det, buddhismen kalder de tre gifte: begær, aversion og illusion. Begær, der kommer til udtryk i en ensidig fokus på vækst og forbrug. Aversion, der kommer til udtryk i os versus dem-tænkning. Illusion, der kommer til udtryk i forestillingen om, at hvert menneske er en isoleret enhed, der skal søge lykke for sig selv. Har denne motor skabt en verden af lykkelige individer? Måske er det ikke så dårligt at forsøge at få skiftet motoren ud. Om forfatteren Lars Steiniche er uddannet cand.mag. med hovedfag i filosofi og bifag i litteraturvidenskab. Mens han læste på universitetet, blev han opmærksom på Østens religion og filosofi. Han er ikke medlem af noget buddhistisk trossamfund. Det meste af sit voksenliv har han levet af at undervise andre.

DKK 154.00
1

Staven - Mona Hawthorn Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Staven - Mona Hawthorn Andersen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Drabsefterforsker Sophie Liv Kristophersen føler, at hendes liv er ved at falde på plads, da et mareridt rammer hendes kollega, Thor. Hans lillebror, Samuel, er forsvundet fra en lukket psykiatrisk afdeling. På Samuels værelse ligger hans kontaktperson dræbt. Hun er blevet udsat for adskillige knivstik. Samuel antages at være gerningsmanden, eftersom han afsoner en behandlingsdom for knivdrab, men Thor kæmper for at finde Samuel og rense ham for mistanke. Da Sophie og Thor går i gang med at efterforske sagen, opdager de, at intet er, som det ser ud. Der er ikke tale om nogle enkelte mord, men en serie af uhyggelige forbrydelser. Noget tyder på, at den forstyrrede morder er tæt på Sophie og Thor, og at flere ofre er under lup. Staven udgør fjerde bind i krimiserien om Sophie, der med sin evne til at opklare forbrydelser søger et ståsted i livet efter en turbulent barndom. Uddrag af bogen Den umiskendelige lugt af blod hang i luften, forvrængede Samuels stue til et mareridt, som virkede bekendt for Thor. Det var ligesom at være tilbage i barndomshjemmet på Klarup Kirkevej. Synet af Beatrices knivdræbte lig var en knytnæve i solar plexus på ham. Hans adoptivforældre, Kurt og Jane, havde ligget på samme måde: på maven, blødende fra adskillige stiksår, stirrende ud i intetheden med bobler af blod løbende ud af munden. At finde Beatrice i denne position var billetten tilbage til La-La-Land, hvor virkelighed og fantasi flettede sig sammen til et tavst skrig i struben på Thor. Om forfatteren Mona Hawthorn Andersen (f. 1977) har en baggrund som magister i litteratur og psykologi. Hendes bøger er inspireret af autentiske drabssager. Mona har desuden udgivet: I Guds skabte billede, Beelzebul, Dødemasken, Detour, Jægerens skygge og Fange til døden .

DKK 197.00
1

Morgenstjernens gudinde - Geo Fangel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Morgenstjernens gudinde - Geo Fangel - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Morgenstjernens gudinde foregår på flere planer. Det er en skildring af teenagedrengen Jacks seksuelle projektioner, en opdagelsesrejse udi femme fatale-arketypen og ikke mindst en krydret skildring af en søgende ungdom i 1970’erne. I et slæng af dopede kammerater dyrker Jack de transcendente oplevelser gennem sprut og galar, men fascineres af den lidt ældre Rita. Rita er en sej ung dame, der tør sige ’kom an’ til verden. Jack introduceres gennem en kammerat for myten om den sumeriske gudinde Inanna og finder i Inannas odysse en universel kvindelighed og det samme seje som hos Rita. Han overbevises om, at Inannas odysse og hendes guddommelige fetich kan være nøglerne til selvforståelse og nøgle til forståelse for det kvindelige, der bor i ham selv. Fortællingen kredser omkring projektioner af magt og afmagt, projektioner, som gennem den femme fatale bibliotekar Theresa Hamsun ender med at tage magten over Jack. Uddrag af bogen Jeg havde i min lediggang kastet mig over moderne fransk filosofi, og kunne læse, at ’magt er ikke noget i sig selv. Absolut magt findes ikke. Magt er det enkelte individers udøvelse af magt.’ Men jeg måtte også tilføje til de fine magtteorier, at der fandtes individer som mig, der frivilligt lod sig underkaste andres udøvelse af magt. Jeg tænkte selvfølgelig på Tes, og på min længsel efter at være underkastet hende. ”Magt og magtbegær er viljen til at vinde,” havde Theresa sagt, eller noget den retning, og jeg besluttede, at afprøve Theresas forslag om ’at tage magten’. Jeg måtte vinde magten i mit liv. Om forfatteren Jørgen Fangel, gerne kaldet Geo Fangel, har gennem et langt liv været beskæftiget med formidling; oprindelig indenfor børneteater og senere i en lang årrække indenfor institutionsledelse og pædagogik. Geo Fangel har i en sen alder opdaget glæden ved at skive fiktion, og Morgenstjernens gudinde er hans første bog.

DKK 148.00
1

Frygt og bæven - Lise Søelund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Frygt og bæven - Lise Søelund - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Guiden til Søren Kierkegaards værk Frygt og Bæven er vigtig, fordi det er et værk, som mange finder det svært eller direkte usympatisk at læse, så her skulle være lidt tilgængelige tilgange til forståelsen heraf. Det er troens paradoks, der behandles i værket, og det undersøges via historien om Abraham og Isak. Det er et etisk dilemma af dimensioner, for ikke blot er det et mord, der bliver planlagt, men det er også et mord på Abrahams egen søn, hvis det altså gennemføres, som Gud har befalet. Det, der interesserer pseudonymet Johannes, er det modsætningsforhold, der findes mellem religion og etik, for der er en etisk pligt, som vi alle kender i henhold til, hvad man må og ikke må, eller hvad der er redeligt eller uredeligt. Der er imidlertid også en pligt for Gud, når man er troende, og den pligt kan vise sig at gå imod ordentlighed og lovlighed. Uddrag af bogen Frygt og Bæven er en helt enestående detaljeret gennemgang fra Kierkegaards side af det religiøse stadie, og der skal ikke herske tvivl om, at på det stadie har et menneske den mest meningsfyldte eksistens. I lovtalen skal jeg lige love for, at der kommer lovord og lovprisninger over Abraham, og i dag ville man nok sige, at det er svært at få armene ned, fordi han får så megen ros med på vejen. Talen indledes med, at komme ind på begrebet en evig bevidsthed, og det er første gang i forfatterskabet, at det tema inddrages. Roden til begrebet er for Kierkegaard selvbevidstheden, hvilket er bevidstheden om, at man som den enkelte er et selv lige over for Gud. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. I serien Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab gennemgår hun et for et den store tænkers værker.

DKK 132.00
1

Ingen kender sin skæbne - Ole Emil Thestrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ingen kender sin skæbne - Ole Emil Thestrup - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte. Uddrag af bogen De græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund. Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater. Om forfatteren Ole Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.

DKK 124.00
1