9 resultater (0,22063 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Jord-Ninja - Mary Nhin - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

26.000 kilometer på cykel gennem Alaskas og Canadas vildmarker - Lars Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

26.000 kilometer på cykel gennem Alaskas og Canadas vildmarker - Lars Nielsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Uendelige skove – vilde floder – øde bjergegne – møder med det lokale dyreliv – møder med meget gæstfrie lokale beboere. Det kraftfulde nordamerikanske vejr har også ved flere lejligheder sat denne cyklist på prøve. Alt dette har bogens forfatter været udsat for siden den første tur i 1985. Dog har de positive oplevelser været i klart overtal. Derfor er det blevet til alle disse ture. Fra Alaska i nordvest og Vancouver Island i sydvest til New Foundland helt ude mod øst. Uddrag af bogen Det sidste sted, hvor jeg havde spist og købt proviant til det kommende stykke vej, havde jeg købt en pose lakridser! I det gode vejr sad jeg på cyklen og guffede løs af denne pose. Det interesserede andre væsener sig også for! Pludselig var jeg forfulgt af en stor sværm nærgående bier. Helt tydeligt på jagt efter det, som jeg havde liggende øverst i styrtasken! De må have lugtet det søde stads? Da fik jeg fart på cyklen! Jeg kunne godt acceptere at blive stukket af myg. Det var en helt anden sag med bier! Endelig var jeg alene på vejen igen. Insekterne opgav forfølgelsen, og jeg kunne trille mod byen Fort Nelson, godt og vel 4.000 indbyggere og altså en storby med lyskryds og hele! Om forfatteren Lars Nielsen (f. 1955) tog realeksamen på Hobro Gymnasium i 1973. Arbejdede som slagteriarbejder fra 1973 til 2017, hvor han gik på efterløn og siden blev pensionist. Han har cyklet ”turcykling” siden 1980, og disse ture har tilsammen givet en distance på 169.743 km (2023). Han holder foredrag om sit cykelliv og er blevet hædret ved at blive optaget hos Travellers Club, Oslo (Tramplaget) og Adventurers’ Club, Los Angeles, ligesom han er ”ven” med De Berejstes Klub, Danmark.

DKK 229.00
1

De levende og de døde - Tom Guldbæk Olsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De levende og de døde - Tom Guldbæk Olsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

De levende og de døde er en roman, der bygger på virkelige hændelser og handler om pigen Joan. Hun starter allerede i en alder af 14 år som hashpusher på Christiania, og ender som narkoman i Istedgadekvarteret, hvor hun ikke kun pusher heroin, men også rejser som heroinkurer for nogle af byens større heroinhandlere. Det er også beretningen om politifolk, der ofte bøjer loven og lader småpushere gå for at få fat i bagmændene. Fortællingen bringer dels læseren gennem hashmiljøerne på Christiania, men især 1980`ernes Vesterbro i København, hvor vold, heroinhandel, drab og prostitution var toneangivende i en verden, hvor de svage hurtigt gik til grunde, og de stærke kun klarede sig lidt længere. Romanen tager udgangspunkt i forfatterens egne oplevelser i miljøerne i tiden, som beskrives. Uddrag af bogen Mohammad så igen ned mod den bevidstløse Jørgen på gulvet og sagde til Gert og Hans, at Jørgen måtte væk, idet han vidste alt for meget, og at den idiot ikke kunne holde sin kæft. Der begyndte nu at udspille sig et mareridt for øjnene af hende. Hans tog en pose med fixeværktøj frem, og satte sig på gulvet ved siden af Jørgen, som var begyndt at røre på sig. Derefter tog Hans også en lille pose med heroin fra sin jakkelomme, og gjorde et fix klar. Han så op mod Mohammad, som nikkede, og kort efter skød Hans heroinen ind i Jørgens venstre arm, som Gert holdt udstrakt, så han kunne finde en vene at stikke i. Få sekunder efter holdt Jørgen op med at trække vejret og lå helt stille. Om forfatteren Tom Guldbæk Olsen (f. 1950) er pensioneret kriminalassistent og bachelor i historie. Han har tidligere udgivet: Uro’erne kommer! Historien om Københavns Uropatrulje indefra (2020) og Et offentligt fruentimmer (2021).

DKK 210.00
1

Gammel, paranoid og konspiratorisk - Anja Maria Hansen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Faste – trivsel – livskvalitet - Mogens Godballe - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Faste – trivsel – livskvalitet - Mogens Godballe - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Faste har på det sidste igen fået vind i sejlene i forhold til det sunde liv, der udsætter aldring og vedligeholder krop og psyke. Der er tale om en tusindår gammel tradition, der altid har fulgt menneskeheden og gjort den godt: Nogle gange har det været knaphed på mad, andre gange ønsket om åndelig renhed og atter andre gange et forsøg på at trække sig væk fra den ydre verden. I dag er faste en stor mulighed for at træde ud af accelerations- og perfekthedssamfundet og finde et åndehul, hvor vi som mennesker kan fordybe os i at finde os selv og komme væk fra det opmærksomhedstyveri, der kan virke stressende og forvirrende. Denne bog forbinder to af tidens mest presserende indgange til at være menneske i en kompleks og risikofyldt verden: sundhed og mening i tilværelsen. Udgangspunktet er maden, som vi i fasten siger fra og kombinerer med en åndelig livslyst. Uddrag af bogen Denne bog ser det som en vigtig opgave at tænke kropslighed, sundhed, personlig udvikling og åndelighed ind i et samlet syn på vores muligheder for at leve et godt liv. Renlighed, genbrug og affaldssortering er plusord i vores moderne samfund. Vi holder rent i vore hjem, måske med en robotstøvsuger, der snurrer rundt blandt møblerne i timevis. Vi genbruger heldigvis mere og mere, blandt andet tøj, møbler og brugsgenstande og vi affaldssorterer i mange fraktioner, så affaldscontainere ”pryder” de steder, vi bor. Men hvem tænker på at holde vores krop og psyke rent? Hvem tænker på, at vi skal samle affaldet i kroppen sammen og genbruge det til noget nyt? Om forfatteren Mogens Godballe har fastet periodevis i 30 år og har derigennem fået en personlig oplevelse af fastens muligheder i forhold til et lykkeligt liv. Derudover har han virket inden for højskolen med fokus på det grundtvigske, hvor åndelig livslyst og kærlighed til livet er vigtige ledetråde. I denne bog kombinerer han de to verdener.

DKK 154.00
1

Seqens seksårs fødselsdag - Else Kramer - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Seqens seksårs fødselsdag - Else Kramer - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Seqen er en dreng, som levede i oldtidens Ægypten – dengang de store pyramider blev bygget. Seqen på snart seks år glæder sig til sin fødselsdag, noget andet, han også glæder sig til og samtidig frygter lidt, er det at skulle i skole, for han har fået at vide, at når han er blevet seks år, så skal han begynde i Skriver Skolen. Bogen fortæller, hvordan Seqens fødselsdag forløber med gode, sjove og uventede oplevelser. Den giver et indblik i at være barn for de mange hundreder af år siden i oldtidens Ægypten, der er så ulig Danmark i dag og dog har så mange lighedspunkter. Hvilke børn på seks år ønsker sig ikke et dyr, spændende legetøj, forældre og søskende, der elsker dem. Dengang som nu er det ikke alle børn, der er så heldige. Uddrag af bogen Seqen skyndte sig ud til sin far. Idet samme gik en terrassedør op og Mor og Neferet kom ud på terrassen. Neferet havde en hvid kjole på i dag, fordi Seqen havde fødselsdag. Til hverdag gik hun, som andre småbørn i Egypten uden tøj. Neferet bar på en pose af hørlærred. Posen så ud til at være lidt for tung for hende, men hun var jo heller ikke tre år endnu men snart. Hørgarnet i posens åbning var ikke trukket sammen. Neferet rakte posen til Seqen og sagde: ”Den er til dig, fordi du er seks år i dag.” Om forfatteren Else Kramer (f. 1939) er meget berejst i Mellemøsten og er en forfatter, som med stor kærlighed til forhistorien og den mellemøstlige kultur beretter om dagliglivet i Ægypten. Else bor på Falster, hvor hun er aktiv på mange områder. Hun følger ivrigt lokale foredrag og tager ofte til spændende udstillinger overalt i landet.

DKK 124.00
1

Gode ord og udtryk - Knud Munck - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Gode ord og udtryk - Knud Munck - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Gode ord og udtryk er en samling af danske og udenlandske ordsprog. Dertil kommer andre kortere sprogformer som maksimer, aforismer og mottoer i begrænset omfang. Ordsprog er korte, fyndige udsagn, som i de fleste tilfælde har mange år på bagen. De siger noget vigtigt om stort og småt i livet, baseret på menneskers livserfaring og sproglige formåen. Man kan måske sige, at ordsprog er udtryk for folkesjælen ̶ eller folkeånden, som N.F.S. Grundtvig ville have sagt. Ordsprog udtrykker en bestemt opfattelse eller iagttagelse, der gerne skulle være almengyldig. De kan være direkte eller billedlige, og de kan sågar være humoristiske. Det forekommer også, at de rimer eller indeholder bogstavrim. Denne samling af danske ordsprog indeholder gamle ordsprog, som har stået for tiden tand og bevaret deres relevans og friskhed. Dernæst kommer en samling udenlandske ordsprog samt religiøse citater, bl.a. bibelske skriftsteder. Desuden er der eksempler på maksimer, aforismer og mottoer. Uddrag af bogen ”Høflighed koster ingen penge” ”Ingen er salig, før han kommer i sin grav.” ”Lykken er god nok, når man kun ikke får den om halsen.” ”Magt bliver aldrig mæt.” ”Man kan ikke få både i pose og sæk.” ”Man kan ikke plukke hår af den skaldede.” ”Man kan lyve så længe, til man tror det selv.” ”Nissen flytter med.” ”Når det regner på præsten, drypper det på degnen.” ”Pral ikke med fremmede fjer.” ”Skal det være gilde, så lad det være gilde.” ”Ungdom og visdom følges ikke ad.” ”Var der ingen små, blev der heller ingen store.” ”Vi lever af Guds nåde og kåls-blade.” Uddrag af N.F.S. Grundtvigs ordsprogssamling Om forfatteren Knud Munck er født 1951 i Holstebro. Uddannet cand.theol. et phil. fra Aarhus Universitet. Har virket som sognepræst. Han har skrevet biografier om Michael Strunge og Ebbe Kløvedal Reich samt en række artikler og kronikker om navnlig kirkehistoriske, kunsthistoriske og litterære emner.

DKK 148.00
1

Venskab og hjemve - Lene Lehnskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Venskab og hjemve - Lene Lehnskov - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Venskab og hjemve handler om en stor, sort hund, der ser en lille mand sove på en bænk i parken. Hunden lægger en hundesnor og en stor, sort pote på mandens mave. Manden sætter snoren på hunden og følger den, så godt han kan. Han kan mærke, hunden har en plan med ham. De oplever mange ting sammen. Den Lille får bøllebank. Den Store charmerer sig ind hos en sød Fakta-pige, som gemmer noget lækkert til dem begge to i baggården. Den sure vicevært smider dem ud, da de leder efter mad i forretningens skraldespande. De kommer forbi en fodboldbane, hvor der spilles kamp. Den Lille falder i snak med en mand med en pose øl. Det bryder Den Store sig ikke om. Turen bringer dem ind i en krigszone, hvor de må flygte sammen med en mor og hendes børn. Kragen, den sidder stadigvæk højt på sin gren. Uddrag af bogen Manden på bænken sover tungt. Man kan høre en dyb snorken, der ruller som torden i det fjerne og ender i et dybt pust. Den Sorte hund går hen og lægger sin hundesnor på hans mave. Den Lille sover videre. Så lægger hunden sin store sorte pote på hans mave. Den lille mand vågner med et sæt. – Hvad? han åbner øjnene og ser lige ind i de store sorte hundeøjne. Det var dog pokker til stor hund, tænker manden og rejser sig med besvær. Han er lidt stivbenet, så det går langsomt. Hundesnoren ryger ned på jorden. Han ser på den og ryster på hovedet. Den Store har trukket dem hen til skolen. Det er den lille mand ikke glad for. Netop den skole går han langt udenom. Ungerne har frikvarter. Nogen af de store lømler opdager hunden og manden. – Se, der kommer den lille gnom, med hængerøv og høgenæse. Om forfatteren Lene Lehnskov, født 1949 i Bogense på Fyn. Uddannet pædagog. Har skrevet siden 1970’erne.

DKK 124.00
1

Lisa og Peter og det store kup - Bjarne Larsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Lisa og Peter og det store kup - Bjarne Larsen - Bog - Forlaget mellemgaard - Plusbog.dk

Lisa og Peter beslutter sig for at ligge i telt. Nede ved skoven har spejderne en lejrplads, hvor de har fået lov til at slå teltet op. Hen imod aften går de en tur ned til stranden for at se på vandet. Da de går langs stranden, får de øje på en båd, der kommer ind mod kysten i høj fart. Lisa og Peter beslutter sig for at finde ud af, hvem det er. Til deres store overraskelse viser det sig at være byens værste tyve, der er kendt for at stjæle alt, hvad de kommer i nærheden af. I udkanten af skoven ligger byens største villa, som tyvene bryder ind i, men hvad de ikke er klar over, er, at Lisa og Peter er fulgt efter dem. Bogen er tænkt som en højtlæsningsbog fra 0. klasse og læs selv fra ca. 3 klasse. Uddrag af bogen ”Det bliver ikke nogen let opgave,” sagde Karen, som havde fået sved på panden. ”Så er det godt,” at jeg har taget noget andet med,” sagde John og åbnede sin taske, hvori der lå noget særligt. ”Oh, nej,” sagde Karen til sig selv, da hun så hvad det var. Nu tog John nogle stænger op af tasken, der lignede noget, som kunne gøre stor skade. ”Hvad siger du så? Har du set, hvad jeg har taget med?” sagde en stolt John. ”Ja,” svarede Karen, der ikke vidste, hvad hun skulle sige, for det var ikke noget, som hun brød sig om. ”Hvis vi er heldige, kan vi sprænge et lille hul i boksen, så vi kan åbne døren,” sagde John og så meget glad ud. ”For snart vil de være ejere af en stor pose penge.” Om forfatteren Bjarne Larsen blev i 1978 uddannet børnehavepædagog og læste nogle år senere til tale-hørepædagog, hvor han bl.a. beskæftigede sig med sproglig opmærksomhed. I 1998 debuterede han med børnebogen Tåen i åen og andre børnerim , der blev efterfulgt af flere børnebøger samt en keramikbog og en kogebog, hvor læseren bl.a. får indblik i bygning af primitive ovne og tilberedning af mad over bål.

DKK 124.00
1