Fjällräven Reversible Bucket Hat Unisex L/XL Brun/Pink Hatte & kasketter
Fjällräven Reversible Bucket Hat er en teknisk avanceret og funktionel solhat, skabt til vandrere og friluftsentusiaster, der ønsker maksimal beskyttelse mod solen uden at gå på kompromis med komfort eller vægt. Med sit vendbare design får du to stilarter i én - et farvemønster på den ene side og en ensfarvet, mere afdæmpet version på den anden.Hatten er syet i G-1000 Air Stretch og G-1000 Air, som kombinerer genanvendt polyester, økologisk bomuld og elastiske fibre (T400) for at sikre både høj åndbarhed, let elasticitet og hurtig tørring. Den ultralette konstruktion på blot 55 gram gør den ideel til lange vandredage, hvor hver gram tæller.Materialet kan behandles med Greenland Wax for øget vind- og vandmodstand, og hatten pakkes nemt sammen, så den passer i en lomme eller lille lomme på rygsækken. Designet uden PFAS og med stort fokus på bæredygtighed, er denne hat både miljøvenlig og slidstærk - perfekt til trekking, rejser og hverdagsbrug under varme forhold.Ideen, der startede en national bevægelseEfter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000 og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund! Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften. Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.Se vort udvalg af Fjällräven her >>>