2 resultater (0,20115 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Drenge - Frederik Danielsen - Bog - Disko Bay - Plusbog.dk

Drenge - Frederik Danielsen - Bog - Disko Bay - Plusbog.dk

Fotobogen Drenge skildrer den formative periode fra dreng til mand. En periode hvor man får de første store erkendende følelser og de første hårde slag.Denne universelle livsfase finder også sted i storbyen og i parcelhuskvarteret, men i Drenge udspiller den sig på Sydals i de omgivelser som fotografen Frederik Danielsen selv er vokset op i.Billederne viser med en blanding af opstillede portrætter og en dokumentarisk nysgerrighed, hvordan det er at vokse op i det, som ofte bliver kaldt for ”udkantsdanmark”. Men Drenge er ikke en bog om at vokse op i udkanten af det liv, der leves i byerne. For de seks drenge er udkanten centrum for tilværelsen. Det er fotografens fortid og drengenes fremtid, der leves på Sydals.Bogen Drenge er fotografier af hverdagslivet på Als. Fotografen har fulgt de seks drenge løbende igennem halvandet år, og følsomt registreret hvordan det er at vokse ud af børneværelset, men stadig ikke være helt voksen. Bogen handler også om hvordan seks drenge på grænsen til mænd har udviklet et venskab og et bånd, som bliver mere end det.De seks drenge har ikke den samme udlængsel, den samme higen efter at komme væk, rejse og bo i storbyen som fotografen selv havde. De laver knallerter, køre ræs, drikker ikke øl endnu og snakker kun om piger, når der ikke er nogen der lytter. I Drenge er drengedrømme og hverdagsliv blandet med teenagenervøsitet og rå dansk natur. Det er udkantsdanmark uden udkant og drenge uden storbydrømme, men med fødderne solidt plantet i den jyske muld og fremtiden liggende lige om hjørnet.Det nystartede danske fotobogsforlag Disko Bay står bag udgivelsen. Forlaget fokuserer udelukkende på talentfulde yngre fotografer og fotokunstnerisk arbejde. Disko Bay er det første danske forlag, som udelukkende fokuserer på denne kunstgenre.Mette Sandbye skrev i sin anmeldelse i Weekendavisen den 26. Oktober 2018HÅRDE OG BLØDE DRENGEKROPPE PÅ TVÆRS AF KLODEN“Intetsteds er der tale om foragt for småborgerlighed og provins, snarere har Frederik Danielsen lavet en usentimental, men samtidig inviterende, meget kærlig og sensibel skildring af et aldeles hverdagsligt, men også bare helt okay teenage-drengeliv midt i mellem barn og voksen - et sted i Danmark lige nu og her."Link til anmeldelse her : https://www.weekendavisen.dk/2018-43/kultur/haarde-og-bloede-drengekroppe-paa-tvaers-af-klodenLink til forlaget www.diskobay.org

DKK 175.00
1

Siggie - Lisbet Nielsen - Bog - Disko Bay - Plusbog.dk

Siggie - Lisbet Nielsen - Bog - Disko Bay - Plusbog.dk

Siggie er en fotobog om forvandling, skønhed og kompleksitet. Det flydende og konkrete samles i en fortælling om tiden, livet og drømmene fortalt gennem 48 polaroidbilleder. Billederne er taget i 1990'erne over et spænd på 7 år, hvor kunstfotograf Lisbet Nielsen boede i tre lejligheder i Aarhus med sin datter Siggie. Vi ser billeder af interiøret; lamper, puder og møbler og forskellige scener - en lysstråle over et bord, en dør, der åbner ind i et køkken med komfur og hvid træstol, en snedækket udsigt med hustage dækket af et violet slør, alt sammenflettet og bundet sammen af de intime portrætter af Siggie, fra hun var 12 år, indtil hun blev gravid i en alder af 18 år. Bogens særtegn er det poetiske og tidløse univers, der udspringer af den visuelle fortælling om et ungt menneskes bevægelse fra barn til voksen - i tæt dialog med de fysiske rum, hvor denne forvandling finder sted, i samklang med udsigternes og årstidernes skiften. Polaroidbillederne har ligget i skuffen i mange år, og det er med et nyreflekteret og frigørende blik at Nielsen har kunnet udvælge og sammensætte billederne, så det private genfortælles og transformeres til et alment menneskeligt og åbent æstetisk udtryk. OM KUNSTNEREN Lisbet Nielsen (født i 1957) er en dansk kunstfotograf, der bor og arbejder i København. Nielsen har en Postgraduate fra Glasgow School of Art, Skotland og har udstillet i Danmark, Polen, Skotland, Kina, Finland og Tyskland. Siggie er hendes første bog. OM DISKO BAY Disko Bay er et uafhængigt dansk fotobogsforlag med internationalt udsyn, som har specialiseret sig i at udarbejde og udgive fotografi i bogform. Forlaget vil gerne bidrage til fotobogens internationale gennembrud og udbredelse og sætte dansk fotografi på det danske og internationale fotobogsmarked. Disko Bay fokuserer på talentfulde danske fotografer og fotografisk billedkunst og arbejder tæt sammen med, designere og trykproducenter om at kuratere og udforme unikke bøger i begrænsede oplag.

DKK 189.00
1