7 resultater (0,19056 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Fra læreplaner til fagplaner - Thomas Illum Hansen - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Fra læreplaner til fagplaner - Thomas Illum Hansen - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Med vedtagelsen af regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen skal de eksisterende læreplaner erstattes med nye fagplaner for folkeskolens fag. Der er mange forhold at tage i betragtning, når bevægelsen fra den eksisterende læreplan (Fælles Mål) henimod de nye fagplaner skal foretages. Alene begreberne fagfornyelse og fagplaner signalerer forandring. Ambitionen med de nye fagplaner er, at de skal stå på skolens formål, formuleres i et letforståeligt pædagogisk sprog og angive fagenes kerneindhold. De kommende fagplaner skal dermed forholde sig til, hvad fagenes centrale kundskabsområder er, og hvorfor de bør være en del af undervisningen. Det drejer sig altså mere om at adressere fagene og deres indhold end et primært fokus på, hvad elevernes læringsudbytte skal være. Denne antologi tager bestik af den aktuelle diskussion om og kritik af den eksisterende læreplan for folkeskolen og kaster ud fra forskellige perspektiver et blik på de kommende fagplaner. Antologien stiller skarpt på, hvad der kan påvirke læreplanernes opbygning og implementering med afsæt i aktuelle danske og internationale erfaringer, og der kastes et historisk lys på læreplanernes udvikling og de traditioner og den historik, de enkelte fags læreplaner står på. Bogen ser ligeledes fremad og peger på, hvordan de enkelte fags læreplaner kan tage sig ud set i lyset af regeringens projekt om fagfornyelse

DKK 323.00
1

Tilpasset undervisning og inkluderende støttesystemer - Thomas Nordahl - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Tilpasset undervisning og inkluderende støttesystemer - Thomas Nordahl - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Hvordan ser undervisning ud, som er ligeværdig, inkluderende og tilpasset den enkelte elev, og hvad kan skoler gøre for at realisere alle elevers læringspotentiale? Ud fra tre niveauer for tilpasset undervisning – 1: Inkluderende og tilpasset undervisning til alle, 2: Ekstra hjælp og støtte til elever med et vist behov for særligt tilrettelagt undervisning og 3: Omfattende, varige og intensive individuelle tiltag – viser Thomas Nordahl og Terje Overland, hvordan undervisning kan tilrettelægges for og tilpasses alle elever i skolen. Bogen præsenterer et forskningsbaseret system, som med stor sandsynlighed kan sikre, at eleverne lærer. Forfatterne peger på alle læreres behov for støtte fra kolleger, og hvorfor en sådan støtte er særlig vigtig i arbejdet med at forbedre læringsudbyttet for de elever, som har et mangelfuldt læringsudbytte. Bogen drøfter, hvordan interne og eksterne støttesystemer kan bistå lærerne, så undervisningen bedst muligt tilpasses den enkelte elevs forudsætninger og muligheder. I en tid, hvor fokus er på at give alle elever deltagelsesmuligheder og skabe inkluderende fællesskaber, er denne bog et bud på, hvordan det kan gøres. Bogen er relevant for lærernes grund- og videreuddannelse og andre uddannelser med fokus på udvikling af undervisning, specialpædagogik og ledelse samt for lærere og skoleledere, som har behov for at videreudvikle undervisning i skolen.

DKK 373.00
1

KRAP til alle - Lene Metner - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Børns perspektiver i vuggestuen - Crisstina Munck - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Børns perspektiver i vuggestuen - Crisstina Munck - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Små børn i vuggestuen er hele tiden i gang med at undersøge og forstå den sociale verden. I vuggestuen indgår børnene i fællesskaber med hinanden, hvor de undersøger omverdenen og afprøver måder at være sammen på. I den verden indgår også de voksne, som hjælper, understøtter og rammesætter børnenes samspil og aktiviteter. Børnenes hverdag og aktiviteter er flettet ind i de voksnes tilrettelæggelser og de pædagogiske dagsordener. Denne bog anskuer børneperspektivet som en måde at forstå, hvordan børns hverdag er forankret i sociale praksisser og i de sammenhænge, børn omgives af og indgår i. Derfor bør man, når man indtager børneperspektivet, ikke kun fokusere på det enkelte barn, men undersøge barnets samspil med andre børn og voksne i de sociale praksisser, barnet deltager i. Det har ligeledes betydning i arbejdet med tidlig opsporing af bekymringsvækkende børneliv. Denne bog ønsker med afsæt i aktuel forskning om vuggestuebørn at bidrage til pædagogers og pædagogstuderendes forståelse af, at børn og voksne indgår i et samspil, som påvirker dagligdagen begge veje. Den beskriver, hvordan børns handlinger kan risikere at blive tolket som enten bidragende til eller forstyrrende for fællesskabet afhængig af pædagogens rådighed og handlemuligheder. Bogen peger på, hvordan pædagogens nysgerrighed i forhold til praksis og børns perspektiver kan være en drivkraft i at skabe nye pædagogiske handlemuligheder og rum for barnets deltagelse og bidrag til fællesskabet.

DKK 311.00
1

Co-teaching og Universal Design for Learning - Wendy W. Murawski - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Co-teaching og Universal Design for Learning - Wendy W. Murawski - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Danske kommuner står over for den udfordring, at stadigt flere elever henvises til specialtilbud på trods af mere end 10 års arbejde med at udvikle en mere inkluderende skole. Derfor er arbejdet hen imod inkluderende klasseværelser, hvor alle elever kan lære og trives, mere nødvendig end nogensinde. Co-teaching og Universal Design for Learning – differentierende og inkluderende undervisningsstrategier udforsker det, der kan kaldes kernen i en moderne og mangfoldig skole, hvor elevernes unikke styrker og forskelle ikke kun anerkendes, men favnes. Med udgangspunkt i forskning og gode erfaringer fra praksis præsenterer bogen en række praktiske strategier, der kan hjælpe dig som lærer eller pædagog med at tilpasse dine undervisningsmetoder, så de imødekommer elevernes forskellige behov og anerkender deres forskellige læringspræferencer, kompetencer og læringsforudsætninger. Bogen dykker ned i grundlaget for differentieret inkluderende undervisning, co-teaching og Universal Design for Learning (UDL) som centrale værktøjer, der kan bidrage til udviklingen af den enkelte elevs potentiale, og forklarer fordelene ved co-teaching, og hvordan samarbejde mellem to professionelle kan åbne for nye veje til støtte og engagement. Derudover deler bogen principperne for UDL – et rammeværk, der kan hjælpe til at minimere hindringer for læring og skabe undervisningsmiljøer, hvor alle elever har mulighed for at arbejde med det faglige. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger i skolen, vejledere og skoleledere – kort sagt til alle, der arbejder med co-teaching og/eller UDL i skolen eller ønsker at komme i gang med arbejdet.

DKK 294.00
1

Multikulturel litteratur - Nadia Mansours - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Multikulturel litteratur - Nadia Mansours - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Multikulturel litteratur er en rummelig kategori af mange forskellige tekster, som på den ene eller anden måde tematiserer et møde mellem kulturer. Alligevel er begrebet multikulturel litteratur forholdsvis ukendt i en dansk sammenhæng. Særligt i børne- og ungdomslitteraturen har man det seneste årti kunnet iagttage et nybrud, hvor virkelighedsbilledet er blevet mere nuanceret, og mange værker formidler og fortolker flerkulturelle erfaringer, ligesom de behandler andre former for diversitet. For den enkelte lærer (og dennes elever) kan det at arbejde med multikulturel litteratur virke uoverskueligt, hvis ikke man har redskaber og begreber til at forstå, hvad litteraturen er rundet af, og hvad den skriver sig ind i. Yderligere kan det være svært at finde og anvende passende litteraturdidaktiske greb til at åbne tekster, hvis undervisningskonteksten i sig selv rummer elever med meget forskelligartede baggrunde, normer og erfaringer. Denne bog har til hensigt at undersøge, forstå og udbrede kendskabet til minoritetsrepræsentationer og flerkulturalitet i danskfaget i skolen og på læreruddannelsen. Med den nye multikulturelle litteratur, der skrives i Danmark, udfordres danskfagets traditionelle dannelsestænkning, og bogens intention er at diskutere, hvilken kulturel dannelse der er tale om, når multikulturelle tekster anvendes i danskfagets litteraturundervisning. Bogen indeholder derudover en række læsninger af aktuelle værker samt konkrete didaktiske idéer og handleanvisende forslag til den underviser eller studerende, som leder efter hjælp og inspiration til at formidle multikulturel litteratur i en reflekteret undervisningspraksis, der imødekommer elever med forskelligartede baggrunde.

DKK 381.00
1

Praksisnær PPR - Mette Rasmussen - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Praksisnær PPR - Mette Rasmussen - Bog - Dafolo A/S - Plusbog.dk

Der har længe været tale om, at PPR skal arbejde mere praksisnært for bedre at kunne understøtte og gøre en forskel i arbejdet med de mange børn og unge, der mistrives, diagnosticeres og er uden for fællesskaberne. Men hvad ligger der i begrebet ”praksisnær PPR”, hvordan ser det praksisnære PPR-arbejde ud, og hvad skal der til for at lykkes med det? Denne antologi søger at besvare disse spørgsmål ud fra forskellige fagpersoners stemmer og erfaringer. Antologien identificerer fund på tværs af kapitlerne og fremsætter nogle bud på, hvad det praksisnære PPR-arbejde konkret retter sig mod, hvad der er virksomt i dette arbejde, og hvilke betingelser der skal være til stede for at kunne arbejde praksisnært. Målet med bogen er at give inspiration og lyst til at videreudvikle og styrke fælles viden, sprog og praksis på det enkelte PPR-kontor, i forvaltninger og i den bredere debat om det praksisnære PPR-arbejde. Antologien henvender sig til alle faggrupper og professionelle i og uden for PPR, som er optaget af PPR’s rolle i at bidrage til at skabe bedre rammer for børn og unge. Bogens forfattere har alle fra hver sin position arbejdet med det praksisnære PPR-felt: Christian Handberg Clift, Gry Dalsgaard, Rikke Ebert, Jakob Freil, Olav David Gang, Janne Hedegaard Hansen, Charlotte Riis Jensen, Sarah Kirkegaard Jensen, Anna Crawford Kromann (red.), Mette Molbæk, Helle Mølgaard, Tine Mølgaard, Mette Rasmussen, Klara Scheuer, Anne Schwartz, Anne Sofie Møller Sparre, Signe Stripp, Thomas Szulevicz, Lene Tanggaard og Katrine Tranum Thomsen (red.).

DKK 372.00
1