5 resultater (0,20026 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Åndeløs - Thorkild Olsen - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Åndeløs - Thorkild Olsen - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Som direktør skal Nicklas holde festtalen. Klart nok. Ikke noget at være nervøs for. Scenen er hans. Også på denne dag. Det er hans sikre overbevisning. Som på så mange andre dage før denne. Men i dag siver det hele væk, i de 12 minutter talen varer. Hans faste følgesvend, den overbevisende karisma, kommer helt skævt ud i dag, som et forkert slips på en forkert skjorte. Langsomt sniger der sig en uro ind i kroppen. Han fanger ikke forsamlingens interesse. Det er kun en håndfuld, som reagerer på hans gamle historie om den japanske delegation. At han hilste japanerne på kinesisk er en joke, der rejser ensomt af sted uden at samle følgere. Det véd han, så snart den sparsomme latter når hans ører. "Romanen stiller skarpt på vilkårene i en moderne organisation, hvor mennesker på godt og ondt er prisgivet hinanden, strukturerne og vilkårene i et organisatorisk system. Her er det organisationen selv, kaldet “centeret”, der er hovedpersonen og ikke personerne, som arbejder der. Dette er der en pointe i, da “centeret” har en overskyggende betydning i de enkelte personers liv. “Centeret” viser sig at være en kompleks størrelse, hvis indre liv er turbulent, uforudsigeligt og fyldt af modsætninger og paradokser. “Centeret” har en særlig kraft, da det får mennesker til at løbe stærkt og halse rundt efter mening og en flig af anerkendelse." - Fra bogens eftertanker af Lone Hersted, lektor, ph.d på Aalborg Universitet

DKK 210.00
1

Faseskift - Sejr Meldgaard - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Faseskift - Sejr Meldgaard - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Denne bog indeholder reflekterende, læringsorienterede og biografiprægede lederfortællinger om, hvordan karrieren skifter og udvikler sig på forskellige tidspunkter i livet, og hvad der initierer et faseskift. Lederne giver os deres oplevelser af kontekstens betydning for deres rolle som leder – herunder blandt andet: - Hvordan ændrede rammer og vilkår påvirker den enkelte leder og fællesskabet - Hvor forskelligt de samme overordnede jobrammer praktiseres af forskellige ledere - Hvor stor forskel et lederskifte kan gøre i en organisation - Hvor forskelligt den samme leder fungerer i forskellige kontekster. Nogle af lederne i bogen er blevet afskediget, nogle har selv valgt skiftet, og andre er på vej til at blive pensioneret. Fortællingerne handler både om, hvordan et faseskift åbner for udvikling af nye faglige og personlige kompetencer, som før hverken var synlige eller mulige at virkeliggøre. Men også om hvordan faseskiftene kan reducere handlemulighederne ledelsesmæssigt og personligt og dermed udfordre loyaliteten og etikken. Fortællerne er ledere fra det private erhvervsliv, den kommunale sektor, staten og interesseorganisationer – unge ledere, erfarne ledere og ledere, der er på vej til at gå på pension: Jesper Rønnow Simonsen, Helle Vang Andersen, Sofus Rossing, Ole Stilling, Frank Elmer, Signe Nepper Larsen, Søren Thorup, Lise-Lotte Duch og Ivan Jensen. Fortællingerne er filosofisk og respektfuldt rammet ind med et eksistensfilosofisk erkendelsesperspektiv af Sejr Meldgaard. Henvender sig primært til ledere og personer, der arbejder med ledelse. Sekundært til læsere, der er interesseret i ledelse og samfundsmæssige forhold.

DKK 252.00
1

Tag teten - Katrine Kent - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Tag teten - Katrine Kent - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Bogen handler om facilitering og mødeleselde og viser, hvordan facilitator kan tage teten allerede fra første kontakt med opdragsgiver ved at sikre afklaring af formål og leverance. For er det ikke på plads, kan valget af procesdesign være helt forkert i forhold til at skabe de ønskede – og rigtige – resultater. Den gennemgår, hvordan man får det nødvendige mandat til at lede en proces og få tydeliggjort sin rolle overfor deltagerne. Den tager os igennem processkitser, procesdesign og drejebog og viser, hvordan processer skal inddeles i faser, så der er plads til idégenerering, udvælgelse og beslutning. Formålet og leverancen er afgørende for, i hvor høj grad deltagerne skal involveres. Derfor er spørgsmålstyper og samtaledesign en vigtig del af bogen, da det er afgørende for et godt resultat at give alle deltagertyper mulighed for at bidrage. Som facilitator kan man ikke tage sig selv ud af ligningen. Bogen behandler derfor også facilitatorens egen profil og kommer ind på betydningen af de indre stemmer, der kan hjælpe eller skabe usikkerhed. Kropssprog, mundtlig formidling og gennemslagskraft er her vigtige elementer for at kunne fange og holde deltagernes opmærksomhed og at balancere hensynet til gruppen, det enkelte individ og det resultat, I skal skabe. Og endelig viser bogen, hvordan bevidst brug af scenografi, grafiske skabeloner og spilelementer er en diskret og mild måde at få hjælp til at facilitere, så facilitator ikke skal klare det hele selv. Henvender sig til interne konsulenter, undervisere, ledere eller projektledere, eksterne konsulenter eller facilitatorer, og andre, der på anden vis har ansvaret for at planlægge og gennemføre møder og workshops. ”Det unikke og interessante ved denne bog er, at den, uden nødvendigvis at råbe det højt, kombinerer indsigter fra meget forskellige, videnskabelige discipliner. Bogen er en art collage af psykologi, design, dramaturgi og pædagogik […] Der er hele tiden fokus på konkrete teknikker, fortællinger fra praksis og eksempler på tilgange. Det er befriende.” - Fra bogens forord af Lene Tanggaard, ph.d., rektor ved Designskolen Kolding og professor ved Aalborg Universitet

DKK 297.00
1

Regenerativ ledelse - Laura Storm - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Regenerativ ledelse - Laura Storm - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Essensen i den regenerative tilgang er at tilføre liv og vitalitet fremfor at dræne og udpine: Hvordan skaber vi kulturer baseret på livgivende principper? I naturen skaber liv betingelser for mere liv – det design er vi nødt til at lære af i ledelsen af vores organisationer og samfund. Der er ingen tvivl om, at det landskab, ledere i dag skal navigere i, er mere komplekst end nogensinde. Der er heller ingen tvivl om, at økosystemer kollapser sideløbende med, at flere og flere lider af stress og udbrændthed. Det hele hænger sammen, da vi lever i en verden, hvor alt er systemisk forbundet og gensidigt afhængig af hinanden. Denne bog repræsenterer et spændende og banebrydende bud på DNA’et i fremtidens organisationer og samfund. Et bud på, hvordan vi skaber de rette betingelser for regenerative, livgivende virksomheder, hvor både den enkelte medarbejder, organisationen og de økosystemer, alt liv er afhængig af, har de mest optimale betingelser for at trives. Bogen henter inspiration fra biologi, psykologi, sociologi, økonomi, antropologi, neurologi samt metodologier som permakultur, cirkulær økonomi, biofili, biomimetik, cradle to cradle og meget mere. Den går i dybden med flere gennemprøvede værktøjer, giver eksempler på regenerative ledelsesformer og virksomhedsdrift fra det virkelige liv samt giver idéer til personlig praksis, øvelser og faciliteringsteknikker. Selv om vi lever i en kompleks transformationstid, og fremtiden er uvis, tegner der sig et tydeligt billede af udbredelsen af en mere bæredygtig og bevidst forretningsførelse. Og det er mere end bare en tendens – vi er vidne til udviklingen af en ny type organisation, som er i stand til hurtigt at fornemme og reagere på det konstant omskiftelige forretningsklima ved at innovere på områderne for, hvordan og hvorfor den skaber og leverer værdi, og hvordan den såvel internt som eksternt er involveret i sit økosystem af medarbejdere, kunder, leverandører, ressourcer, investorer og miljø. Den slags organisationer giver næring til blomstrende kulturer, samtidig med at de fokuserer på produkter og serviceydelser, der forbedrer samfundet og miljøet. Bogen henvender sig til alle, som ønsker at være en del af den regenerative transformation der, hvor de er: som leder for et team, en startup, en moden virksomhed, en NGO, en multinational koncern, et byområde eller endog et land. Vi er alle ledere af vores eget liv, og skal denne transformation lykkes, kræver det ledelse på alle planer.

DKK 322.00
1

Led stærkt - bær dygtigt - Eva Damsgaard - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Led stærkt - bær dygtigt - Eva Damsgaard - Bog - Content Publishing - Plusbog.dk

Med Inner Development Goals (IDG) som ramme er bogens formål at give ledere et håndgribeligt overblik over, hvordan de kan forstå og arbejde med de indre aspekter af bæredygtighed. Dels for at accelerere arbejdet med bæredygtighed og dels for at reducere stress, udbrændthed og demotivation, så de i stedet kan fremme arbejdsglæde, innovation og langtidsfriskhed. Inner Development Goals er skabt som en tvilling til FN’s 17 Verdensmål (SDG). Ambitionen er at styrke os mennesker, så vi kan lykkes bedre i arbejdet med komplekse problemer i samfundet, arbejdslivet og i verden. IDG’erne består af 5 dimensioner (VÆRE, TÆNKE, RELATERE, SAMARBEJDE og HANDLE) og 23 kompetencer og færdigheder. Bogen har til hensigt at klæde ledere på både praktisk og metodisk. Den guider ledere til at bruge sig selv professionelt og udvikle sig, så de kan det, der er brug for, frem for at lede, som de plejer og har gjort gennem mange år. Bogen ansporer til lederskab, fremtiden kalder på. IDG’erne er ikke mål på samme måde som SDG’erne, men de giver en ramme, der hjælper den enkelte leder til at svare på svære spørgsmål som: Hvordan leder jeg mig selv og andre på måder, der skaber reelle forskelle i de komplekse udfordringer, vi står med på min arbejdsplads? Hvilke kompetencer og færdigheder har jeg brug for at dyrke og udvikle, så jeg ved, at jeg med min indsats er med til at skabe bæredygtige resultater? Bogen er bygget op om de fem IDG-dimensioner. Med udvalgte teorier og 34 konkrete metoder tilbyder den både inspiration og praktisk vejledning for ledere til at bidrage til at hjælpe klodens truede økosystem ved at skabe arbejdspladser, hvor mennesker trives og udvikler sig i en bæredygtig balance mellem faglige ambitioner og langtidsfriskhed. "Hvis vi skal skabe en mere bæredygtig verden, skal vi aktivt udvikle disse færdigheder – især i ledelse, hvor vores daglige beslutninger former fremtiden. Derfor er jeg så glad for, at denne bog, Led stærkt – bær dygtigt , er skrevet. Som en omfattende ledelsesbog baseret på de fem dimensioner af IDG’erne tilbyder den praktisk vejledning, der er forankret i både forskning og anvendelse i den virkelige verden. Med 34 konkrete metoder udstyrer den ledere med værktøjer til at navigere i usikkerhed, styrke samarbejdet og drive meningsfuld forandring." – fra bogens forord af Jan Artem Henriksson, medstifter og administrerende direktør, Inner Development Goals Initiativet ”Holdt op imod de udfordringer, vi lever i, skaber bogen håb, fordi håbet bliver holdt ved lige af følelsen af, at handling er mulig.” – fra bogens efterord af Jens Wandel, særlig rådgiver til FN’s generalsekretær

DKK 301.00
1