Genanvendeligt tefilter, 5 stk. teposer - Cocoon Company
Ønsker du at reducere dit forbrug af engangs-tefiltre for at spare både miljøet og din økonomi for unødige ressourcer og udgifter? Med et genanvendeligt tefilter kan du helt droppe engangsfiltrene. Det er nemmere end du tror - brug blot tefiltret som du plejer og hæld den brugte te i skraldespanden eller komposten. Skyl herefter tefiltret i varmt vand, og hæng tefiltret til tørre eller brug det med det samme igen. Dette er en pakke med 5 stk. genanvendelige tefiltre. Tefiltrene er produceret i 100% GOTS certificeret økologisk bomuld.