Musikalsk ansvar & Musikalsk erindring - Digte & kortprosa - Rune Kjær Rasmussen
\Musikalsk ansvar & Musikalsk erindring\ er en digt- og kortprosasamling. Bogen berører kærlighed, forelskelse, livslyst og dødsangst i bred forstand. Den er befolket af blandt andet mennesker, muldvarpe, barkbiller, polarræve, søstjerner, hel- og halvødelagte klaverer, bier og lyden af deres vejrtrækning, pindsvin, atomkraft, svaner, sensualitet, blåbærfeer, havtornhekse, en hval der får dyne på og spøgelser der sætter sig på skødet af nogen. Der kredses om naturfænomener og oplevelsessfærer..