6 resultater (0,32614 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Stormfulde højder - Emily Brontë - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Stormfulde højder - Emily Brontë - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Stormfulde højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver adopteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror Hindley, som overtager gården, og da Catherine af materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser. Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i livet, og hans handlinger får vidtrækkende konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv. "Hvordan i alverden kunne en jomfru fjernt fra verdens vrimmel overhovedet konstruere en roman som stadigvæk holder som en af verdens bedste om følelsernes irrationelle musik, vanvid og inderlighed?" - Bo Tao Michaëlis, Politiken "Heathcliff og Cathy spøger stadig som et dekret i vores kærlighedshistorier, kulturens store og de helt personlige. Derfor er de et vigtigt studie for enhver kærlighedsforsker, professionel eller privat." - Lilian Munk Rösing, Information "Det er karsk og vild læsning, som gør let om hjertet." - Kathrine Lilleør, Berlingske

DKK 156.00
1

Ethan Frome - Edith Wharton - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Ivanhoe - Walter Scott - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Ivanhoe - Walter Scott - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Ridderturneringer, kidnapninger, dueller på liv og død, hekseafbrændinger, en mystisk sort ridder og den tapre Robin Hood. Alt dette og meget mere byder den eventyrlige fortælling om korstogsridderen Ivanhoe på. Romanen foregår i 1200-tallets kaotiske England, hvor der er splid mellem saksere og normannere, kristne og jøder og kamp om kongemagten mellem Richard Løvehjerte og hans intrigante bror Johan. Ivanhoe er netop hjemvendt fra et korstog, hvor han har kæmpet side om side med den normanniske Richard Løvehjerte. Dette har vakt forbitrelse hos Ivanhoes saksiske far Cedric, som har gjort ham arveløs. Udover at forsøge at genvinde sin fars gunst, må Ivanhoe dyste om den smukke lady Rowena, forsvare sin konge og stille op til duel for at redde den gode jødinde Rebecca, der står anklaget for at være heks. Den spændingsfyldte handling og blandingen af fiktive hovedpersoner og historiske bipersoner er typisk for forfatteren. Romanen er blevet filmatiseret mange gange, bl.a. i 1952 med Robert Taylor i hovedrollen som Ivanhoe, Elizabeth Taylor som jødinden Rebecca og Joan Fontaine som den smukke lady Rowena. “Da Sir Walter Scott, som egentlig var sagfører, skrev Ivanhoe i 1791, opfandt han den historiske roman. Denne fantastiske romantiske fortælling om fare og frelse, ridderskab og pomp og pragt skabte en genre.” – Scotsman “[ Ivanhoe ] henrykkede folk over hele Europa, og Goethe erklærede, at Scott havde opfundet ‘en helt ny kunstform’.” – Daily Telegraph “En mærkværdig eksemplificering af én bogs magt, hvad enten det er godt eller skidt, ses af de følger, som Don Quixote bevirkede, og som Ivanhoe bevirkede. Den første fejede verdens beundring for det middelalderlige ridderskabsfjolleri til side, og den anden genoprettede den.” – Mark Twain, Life on the Mississippi

DKK 114.00
1

Heidi - Johanna Spyri - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Heidi - Johanna Spyri - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Som 5-årig bliver den forældreløse Heidi sendt op for at bo sammen med sin bedstefar, der bor oppe på et bjerg i de schweiziske alper. Alle i landsbyen nede i dalen har ondt af hende, for bedstefaren er kendt for at være en gammel gnavpotte, der helst holder sig for sig selv. Men Heidi finder hurtigt ud af, at hendes bedstefar slet ikke er så sur og kedelig, som alle går og tror. Derudover er der meget smukt oppe på bjerget, bedstefarens hytte er hyggelig, og han har to søde geder, som Heidi hurtigt bliver venner med. Da hun har boet hos sin bedstefar i nogle år, bliver Heidi en dag hentet af sin tante, der tager hende med til Frankfurt, hvor hun har fundet en rig familie, som Heidi skal bo hos. Heidi bliver gode veninder med familiens datter Klara, men begynder hurtigt at længes efter sin bedstefar og deres dejlige hjem på bjerget. Hvordan skal hun finde tilbage? "Alpen! Ordet stod på den allerførste side, og det satte sig dybt i denne læser. Alpen! Man anede ikke, hvad det var, ud over at det havde noget med høje bjerge at gøre. Senere fik man så at vide, at Alpen rødmer, når solen går ned, og at dette syn er det smukkeste, man kan få at se. Det gjorde i alle tilfælde dybt indtryk på Heidi, og da det er hende, børnelæseren identificerer sig med, gjorde det også indtryk på mig. Alpen! Ordet har stadig magi i sig." – Mette Winge, Politiken "Fortællingen om det forældreløse barn, der bliver sendt op for at bo hos sin bedstefar på alpen, hendes ophold i Frankfurt og hendes triumferende hjemkomst er muligvis mere populær hos verdens børn end Harry Potter-serien." – Daily Telegraph "Fortællingen er så simpel og alligevel så stemningsfuld, at man næsten kan dufte granerne på alpen … Det var en af de første bøger, der fejrede den måde, børn oplever verden omkring dem på, og den var, ifølge Spyri, skrevet som 'en historie for børn og dem, der holder af børn'." – Daily Mail

DKK 106.00
1

Mit liv med Dostojevskij - Anna Grigórjevna Dostojevskaja - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

Mit liv med Dostojevskij - Anna Grigórjevna Dostojevskaja - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

“Historien om Dostojevskijs ekstraordinære andet ægteskab, hvor han skrev sine største romaner, er en roman i sig selv … Det er en enkel, ligefrem, ærlig og bevægende beretning om et lykkeligt, dristigt ægteskab … Den modige, ligetil, unge tilbeder har skrevet det eneste virkeligt intime portræt, vi har af ham.” – V.S. Pritchett, New York Review of Books Anna Grigórjevna Dostojevskaja er blevet kaldt Fjodor M. Dostojevskijs hjerte og sjæl. Hun var Dostojevskijs anden hustru og var gift med ham i fjorten år frem til hans død i 1881. I efteråret 1866 stod Dostojevskij i en katastrofal situation. Forfulgt af kreditorer med trussel om gældsfængsel havde han i desperation indgået en kontrakt om at levere en ny roman på ca. 200 sider med afleveringsfrist 1. november. Som sikkerhed for leveringen havde han stillet rettighederne til alle sine tidligere udgivne romaner. Den 1. oktober havde han endnu ikke påbegyndt den nye roman, og det forekom fysisk umuligt for ham at udfærdige og nedskrive romanen på 30 dage. Vennerne foreslog ham da at ansætte en stenograf, som han kunne diktere til og som efterfølgende kunne renskrive manuskriptet. Den 20-årige stenograf, Anna Grigórjevna Snitkina, løste opgaven på 26 dage. Manuskriptet blev afleveret til tiden og rettighederne sikret. En måned senere friede Dostojevskij til stenografen, som blev hans anden hustru og hans redning. Anna Dostojevskajas erindringer Mit liv med Dostojevskij er et unikt vidnesbyrd om Dostojevskijs liv og arbejde, ægteskabet med Anna, deres kærlighed og uselviske hengivenhed både til hinanden og til en fælles sag: skabelsen af nogle af verdenslitteraturens største værker. "Hvad skulle 'verdens bedste romanforfatter' dog have gjort uden sin kone? Hun faldt for ham, da hun var 20, og kæmpede for ham og hans skriveri til hans død 18 år senere. 'Mit liv med Dostojevskij' giver et godt tidsbillede af tsartidens Rusland. Og er så kærligt skrevet, at man ikke kan lade være med at holde af hovedpersonen." – Thomas Bredsdorff, Politiken ♥♥♥♥ "... af samme grund kan man glæde sig over en udgivelse, der relancerer Dostojevskijs sidste kone, Anna Dostojevskaja (1846-1918), og hendes erindringer, der handler om at elske forfatteren Dostojevskij ... Anna græder og griner med Dostojevskijs romaner som den første læser og burde blive en modellæser for os andre." – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad "Elsker man Tolstojs Anna Karenina , Thomas Hardys Fjernt fra verdens vrimmel og andre store kærlighedsfortællinger, så skal man læse med her (...) Dialogerne og hendes oplevelse af mødet med Dostojevskij er fremragende. Det er kunst, kærlighed og dedikation (...) Jeg var komplet opslugt fra start til slut og kan varmt anbefale romanen til alle, der elsker at læse erindringer." – Julie Rasmine Larsen, litfix ★★★★★ "Der er ikke noget, der er så smukt som en ægte kærlighedshistorie. Og det er først og fremmest det, som Anna Dostojevskajas fortælling om sit liv med Dostojevskij handler om. Anna og Fjodor. (...) Fortællingen om deres liv er inderlig og stærk, og den giver et utroligt blik ind i, hvordan livet var for parret i samtiden og kulturen." – Louise Trankjær, Skriv for livet " Mit liv med Dostojevskij anbefales til alle, der interesserer sig for Dostojevskijs værker og hans tid – og for dem, der gerne vil møde en usædvanlig stærk og klog kvinde anno 1866." – Katrine Lester, Bogblogger.dk "… Anna Dostojevskaja har skrevet en smuk og indtagende bog … hun fortæller så jævnt og naturligt, med en anskuelighed, som kun den jævne fortæller kan eje, eller den store digter kan nå." – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad, 1957 "… den [bogen] brillerer ved de enkeltstående skildringers evne til som billeder eller små noveller at anskueliggøre livsformer fra en tid, der snart helt er forsvundet (…) oplevet og genfortalt af et menneske, der ganske afgjort har sit eget talent og ikke blot er den, der har kendt en berømthed." – Social-Demokraten, 1957 "Man kan uden tøven kalde dette værk ‘spændende som en roman’ for samlivet var en roman, præget af den fælles kamp mod fattigdom og gæld og hendes kamp mod digterens uudrydelige tilbøjelighed til at understøtte alt og alle." – Jacob Paludan, Dagens Nyheder, 1957 "Den charmerende historie om deres møde og frieri, som er berettet i Erindringerne [ Mit liv med Dostojevskij ], der blev redigeret og udgivet efter hendes død, er en af de mest lysende episoder i et liv, der ellers var fyldt med mørke og ulykker." – Joseph Frank, Dostoevsky – A Writer in His Time "… den må være det vigtigste enkeltstående dokument om de sidste fjorten år af Dostojevskijs liv – de år, hvor han skrev Idioten, De besatte og Brødrene Karamazov ." – Philip Toynbee, Observer "Hun holdt sin mands værker i live, lagde grundlaget for Dostojevskijstudier og efterlod et billede af manden selv, som vi i

DKK 187.00
1

En lille verdenshistorie - E.h. Gombrich - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

En lille verdenshistorie - E.h. Gombrich - Bog - Bechs Forlag - Plusbog.dk

På 40 korte kapitler fortæller E.H. Gombrich menneskets historie fra stenalderen til atombomben. Han tegner et farverigt billede af krige og erobringer, store kunstværker, politiske og økonomiske fremskridt og tilbageslag. En lille verdenshistorie er en levende og let tilgængelig beretning om menneskets rejse gennem århundreder, om menneskehedens præstationer og om dybden af dens skrøbelighed. "Gombrich fortæller, så det er en lyst. Om ridderen på sin ensomme borg, om opkomsten af de første byer, om krudt fra Kina og verdens åbning mod vest med Christopher Columbus ved roret... Mere opbyggelig godnatlæsning end Gombrichs guldkorn er svær at komme på." – Jes Stein Pedersen, Politiken "Vidunderlig er verden ifølge Gombrich... gennemsyret af ånd og overskud... med sans for de store, historiske figurers mangesidighed. Den må blive en klassiker." – Klaus Wivel, Weekendavisen "Nyttig belæring om, at historien er lang, og at vor tid måske ikke er den vigtigste endsige mest afgørende epoke" – Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten "Han [Eliot] slugte En lille verdenshistorie på ganske kort tid, og har nu skrevet denne fantastiske anmeldelse: “En lille verdenshistorie er navnet på en fantastisk bog. Den er en genfortælling af hele vores historie. Den handler om noget forskelligt i hvert kapitel. Den franske revolution, Napoleon, Buddha, og er som sagt bare en fantastisk bog. Jeg er blevet meget klogere på en masse og har fået en masse ny information og viden. Derfor synes jeg, du skal læse denne bog. Og den er simpelthen bare fantastisk.” Og mor kan tilføje, at En lille verdenshistorie kan anbefales til både store og små. ... Det er ganske enkelt en genial lille verdenshistorie. – Louise Trankjær og Eliot (søn), Skriv for livet "… (Gombrich) excellerer i at skabe en fornemmelse af historiens kontinuitet – hvordan den menneskelige natur ikke har rokket sig over tusind år og hvor små forskellene mellem mennesker er. En fryd." – Robert Hanks, Daily Telegraph "Heldige er de børn, der får læst denne bog højt. Kloge er de voksne, der læser den for deres egen fornøjelses skyld og kommer i kontakt med Europas humanistiske sjæl, når den er bedst." – Anthony Grafton, Wall Street Journal E.H. Gombrich (1909-2001) var en østrigskfødt kunsthistoriker. Efter endt uddannelse ved Wiens Universitet i 1935 var han uden arbejde og skrev da på opfordring fra en ven denne lille verdenshistorie for børn og unge. Han fik en afleveringsfrist på blot seks uger, som han på helt utrolig vis klarede. I 1936 flyttede han til England, hvor han levede og arbejdede resten af sit liv. Han har skrevet flere kunstkritiske og kunsthistoriske værker og har høstet stor anerkendelse for sit arbejde.

DKK 169.00
1