4 resultater (0,19207 sekunder)

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

Drengen på pasbilledet - Espen Haavardsholm - Bog - Batzer & Co. Roskilde Bogcafé - Plusbog.dk

Drengen på pasbilledet - Espen Haavardsholm - Bog - Batzer & Co. Roskilde Bogcafé - Plusbog.dk

"Norsk fortællekunst i mesterklassen. Vi har med et af de sjældne værker at gøre, hvor man allerede fra første side er klar over, at her er tale om noget ganske særligt." Kristeligt Dagblad »... fremragende ... Holder man af en rigtig god roman, der er lige til at gå ombord i uden at være klichétynget og gammeldags, ja, så vil jeg foreslå, at man går i bogladen efter ikke bare en, men to seje Oslo-romaner fra lige nu: Foruden Saabye Christensens Modellen også Espen Haavardsholms fiktive gravsten over den bror, han faktisk mistede, inden han virkelig blev født. Femstjernede begge to.« - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten (5 stjerner)Vinteren 1959. Krustjov har sendt hunden Laika i en bane om jorden, Elvis Presley aftjener sin værnepligt på en militærbase i Tyskland, og Fidel Castro stiger ned fra bjergene og indtager Havanna.Nils Hå er 14 år og flytter fra sin mor i København til sin far i Oslo. Sammen med sin bedste ven Zakk udspionerer han skolelærerens smukke kone når hun glemmer at trække gardinet for på badeværelset eller hun besøger de to sorte amerikanske officerer og jazzmusikere i lejligheden ovenover og udlever sin hæse sangstemme. På skøjtebanen løber Zakk og Nils efter pigerne, kusinen Elin og Gun med hestehalen og de grønne jungleøjne, og konkurrerer i hurtigløb på hvor han bliver kaldt Lille-Kurt Stille - efter det danske skøjteikon på den tids skøjter. I mormors gule palæ i Homansbyen tjener Nils lidt penge som ´vicevært´ eller som ´tjener´ når mormor og doktor Eden holder deres store fester hvor datidens kulturradikale intellektuelle, forfattere og skuespillere deltager.Mormors hus er et hus fuldt af liv og hemmeligheder. Doktor Eden, Nils´ stedmorfar, er elev af Wilhelm Reich, og mange af tidens kendte ansigter kommer for at gå i lattergasterapi hos ham. Men hvorfor blev Nils´ mor sendt til København? Og hvem er egentlig Nils´ far? Kan det være mormorens berømte digterven s. - som i en roman har skildret hans mor Karin så smukt og præcist?Efteråret 2003 sidder forfatteren og tænker tilbage på denne vinter som forandrede hans liv og hans syn på verden. Espen Haavardsholm (f. 1945) debuterede i 1966 med novellesamlingen Tidevand. Har siden udgivet hen ved 30 bøger, romaner, essays og biografier. Hans bøger er oversat til en række sprog og tre af dem er filmatiseret. I 2006 blev Haavardsholm hædret med Aschehougprisen for sit forfatterskab.Uddrag af anmeldelser:»En storslået, læseværdig roman.«- MetroXpress (5 stjerner) "En sart og særegen roman ... En roman om barndommens Kainsmærker. Om rå overlevelse. Og så selvfølgelig om kærlighed." Weekendavisen»... en dreven atmosfæreskaber og tidsbilledmaler er denne Espen med sine omrids af den kolde krig i verden udenom og sine referencer til eventyr, drømme, dannelseskultur, rockmusikkens lyd og tekster and all that jazz.« - Torben Brostrøm, Information»Espen Haavardsholm holder dommedag over sig selv og sin egen familiehistorie. Og kommer ud af det som en sejrherre ... Gennem hele bogen kommenterer Haavardsholm fortællingen fra et nutidsståsted. Det er et dristigt projekt, men han lykkes af én enkelt grund: Han kan kunsten at omskabe personlige erfaringer til almene erkendelser. Det er noget som kendetegner stor litteratur.«- VG (6 stjerner)Aschehoug-prisen 2006

DKK 220.00
1

Hvide dværge. Sorte huller - Sigmund Jensen - Bog - Batzer & Co. Roskilde Bogcafé - Plusbog.dk

Hvide dværge. Sorte huller - Sigmund Jensen - Bog - Batzer & Co. Roskilde Bogcafé - Plusbog.dk

Hvide dværge. Sorte huller er en sjældent ambitiøs debutroman som tager pulsen på vor egen tid og går så dybt i sin civilisationskritik at man skulle tro den var skrevet af en erfaren og anerkendt international forfatter som Rushdie, Naipaul og Pamuk. En moppedreng på 480 sider hvor der males på det store lærred og som rummer en encyklopædisk viden om alt fra litteratur og filosofi til kvantefysik og astronomi. Men vigtigst: romanen er gnistrende velskrevet, ubesværet og spændstig, og fortalt med både indsigt og humor.Hovedpersonen og jegfortælleren er en ung engelsk børsmægler, Gestas Hutting, der begår et større underslæb og rømmer over hals og hoved til Indien. Navnet Gestas stammer fra den af røverne på korset som valgte fortabelsen frem for frelsen, og Gestas Huttings rejse fra Madras til Calcutta og videre langs Ganges til den hellige by Varanesi kan nærmest sammenlignes med en nedstigning i Dantes Helvede. På flugt fra Scotland Yard, sin fars død og et forlist ægteskab er han en blind passager i tilværelsen og hans ubehag ved kulturen tvinger ham til at reflektere over civilisationens pris. Hans møde med Indien - med stanken og lidelsen, råddenskaben og fornedrelsen - fører til at hans verdensbillede ramler sammen og til det han kalder selvafvikling, en demontering af selvet eller egoet, og i sidste ende til en form for bevidst galskab. I skrivende stund befinder Gestas sig som patient på Magdalena Mentale Medlidenheds-hjem hvor han som en slags offerhandling sidder og nedfælder historien om de hvide dværge - de kolde stjerner der er holdt op med at lyse - og verdensrummets og tilværelsens sorte huller. Og parallelt med rejseberetningen løber to andre spor: scener fra et ægteskab og samtaler med præst og psykiater, samtaler som hver for sig bidrager til forståelsen af fortællerens historie.Sigmund Jensen, f. 1968, debuterede i 1995 med novellesamlingen Antikvarens datter og blev allerede dengang betragtet som et talent ud over det almindelige. Hvide dværge. Sorte huller er hans forbløffende romandebut, som ifølge en anmelder tyder på at vi her står over for en forfatter som fra nu af vil høre til "det ypperste inden for samtidslitteraturen".Uddrag af anmeldelser:"NORSK LITTERATUR HAR FÅET SIN EGEN PETER HØEG ... Sigmund Jensen er norsk litteraturs ny wunderkind ... Hvide dværge. Sorte huller er en frodig roman af et stort fortælletalent. Det er oven i købet en roman med en masse på hjerte ... nøjagtig lige så lovende som Peter Høegs afgørende gennembrud med frøken Smilla." Klaus Rothstein, WeekendavisenI EN AF DETTE FORÅRS BEDSTE BØGER BRAGER SIGMUND JENSEN IGENNEM - 5 ***** Det ene ord, der på alle måder betegner den norske forfatter Sigmund Jensens uhyrlige romandebut, er format. Bogen er på 476 tætskrevne sider, hvilket ikke er én for meget. Samtidig er bogen skrevet med så kolossalt episk et schwung, at man dårligt ved, hvad man skal sammenligne det med. Det er som Jules Verne eller Arthur Conan Doyle, når de er mest drengede. Det er Bruce Chatwin på speed, hash og Murder One. Det er moderne amerikansk minimalisme-realisme a la Ellis, men drevet frem i Thomas Harris' krimitempo og iklædt diskrete postmoderne Peter Høeg-lignende allusioner. Det er indisk fabuleren, det er saga, myte, vits, lal og derudaf. Og så har jeg ikke nævnt plottet, persontegningen og al filosofien. Og al religion - kors! Og civilisationskritik og politisk oprør fra en forfatter, der vil noget - også ude i samfundet - med sin litteratur. (-) Alt dette mikses og blendes og omrystes og serveres i en så fejende elegant bevægelse, at man tror, det er løgn. Det hele samler sig og bliver STORT." Kristian Ditlev Jensen, Berlingske Tidende"FABULERENDE NEDTUR OG VIIS OPTUR - 4 ****Gad vidst, hvor længe de nordmænd kan blive ved med at sprøjte nye, gode forfattere ud? Snart sagt hver mindev

DKK 258.00
1

Hohaj - Elisabeth Rynell - Bog - Batzer & Co. Roskilde Bogcafé - Plusbog.dk

Hohaj - Elisabeth Rynell - Bog - Batzer & Co. Roskilde Bogcafé - Plusbog.dk

Elisabeth Rynell bevæger sig i romanen Hohaj på grænsen til det uud­si­ge­lige. Hun prøver at finde en vej langs halvt usynlige og tilgroede stier i såvel sit eget følelsesliv som i sproget, og den vældige natur i det norrlandske land­skab bliver en klang­bund for de uudgrundelige kræfter som styrer men­neskers liv. Romanen blev belønnet Aftonbladets litteraturpris og Sveriges Radios romanpris.Elisabeth Rynell, f. 1954, debuterede 21 år gammel med digtsamlingen Lysvit og har siden udgivet 10 bøger, fem digtsamlinger, en essaysamling, en fortælling og tre romaner. Hohaj, der udkom i 1997, blev hendes store gennembrud, både hos kritikerne og læserne.I Hohaj løber to historier parallelt, begge udspiller sig i udkantområdet Hohaj i Norr­­land i Sverige og handler om mennesker der er fanget eller har ladet sig fange i skæbnens net. Den ene historie handler om en navnløs kvinde der har mistet sin mand og forvilder sig til denne udørk på flugt fra en smerte hun ikke kan udholde. Langt ude i den kolde vildmark finder hun liget af en kvinde som er frosset ihjel for mange år siden. Den anden historie handler om Aron som har været på flugt lige siden han begik en forbrydelse i sit hjemland. I Hohaj finder han husrum hos et venligtsindet par der også skaffer ham arbejde som heste­­vog­ter om sommeren. I sit ensomme ar­bejde med hestene får han selskab idet en kvinde kommer smygende ud af skovens dyb. Hun taler ikke med ham, for hun er sky som et dyr, men hendes øjne følger hans bevægelser og han kan mærke hen­des tilstedeværelse på sin krop. Kvinden hedder Inna og bor i et hus i skoven med sin tyranniske fader, Knorten, der efter moderens død opfatter hende som sin ejendom. Langsomt lærer Inna og Aron hinanden at kende - først nølende, siden ømt og lidenskabeligt. Historien om Inna og Arons gribende kærlighed kommer kun frem fordi en navnløs fortæller halvtreds år senere dukker op i den forladte landsby hvor flygtningen Aron i sin tid slog sig ned, også hun på flugt fra en smerte som martrer hende. Ved at fortælle deres historie foretager forfatterens alter ego en vandring ind i sig selv, ind i det indre følelsesmæssige landskab, gennemlever sorgen og smerten, genop­lever kærligheden og det gode liv og finder dermed en forløsning. Uddrag af danske og svenske anmeldelser:"... under den lukkede og tilfrosne overflade syder og bobler det af livskamp, stemning og indestængte følelser. Sorgen, vreden og manglende evner for kærlighed er hovedtemaer i bogen. Rynells bog rager højt op over den flade eksistentielle udviklingsfortælling og kære skæbneromantik, som man finder i mange bøger for tiden. Hohaj er en bemærkelsesværdig bog, der på samme tid er opsigtsvækkende rå og dybt poetisk ... Rynells register er imponerende. Og Karsten Sand Iversens fremragende oversættelse understøtter det med finesse. Rynell beskriver ødemarken - både i landskabet og i sjælene - med stor skønhed og en insisterende sproglig og følelsesmæssig musikalitet." Signe Lindskov Hansen, Information"Hohaj er en smuk og kraftfuld roman, der trækker læseren gennem hele følelsesregistret og efterlader en sitrende og pirrende uro i alle nervetråde. Læs den, og mærk hjertet slå en lille smule hurtigere."Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad"Elisabeth Rynells meget smukke sprog lyser op i romanen om udmarkerne i Norrland."Katinka Bruhn, Weekendavisen "For alle, der med et saligt suk har ladet sig rive over stenede, men stormfulde højder, gennem Herbjørg Wassmos huse med blinde glasverandaer og rundt om hendes kraftfulde Dina fra Reinsnes, er der lidt af en kastevind i sigte. For svenske Elisabeth Rynells prisbelønnede gennembrudsroman om forblæste skæbner i den norrlandske ødemarksflække Hohaj har indstøbt samme virkningsfulde treenighed i sit fundament. (-) Det kræver næppe medlemskab af Dans

DKK 217.00
1

Flanørens blik - Ulf Peter Hallberg - Bog - Batzer & Co. Roskilde Bogcafé - Plusbog.dk

Flanørens blik - Ulf Peter Hallberg - Bog - Batzer & Co. Roskilde Bogcafé - Plusbog.dk

Ulf Peter Hallberg , svensk oversætter og forfatter med bopæl i Berlin, tager i Flanørens blik pulsen på den europæiske bevidsthed ved årtusindskiftet. I et forsvar for fortællekunsten drager Flanøren ud på en rejse for at nedfælde beretningen om de store forandringer som har fundet sted i Europa i den tidsepoke som indledtes med oprøret i Ungarn i 1956 og endte med murens fald. En epoke som ifølge forfatteren kan måle sig med den franske revolution, opfindelsen af hjulet eller kartoflens indførelse. Den centrale person i bogen, der er en syntese af rejsedagbog, reportage, filosofisk essay og roman, er flanøren, som Walter Benjamin gjorde til model for den moderne intellektuelle. Flanøren er forfatterens alter ego, som i sin jagt på en personlig og europæisk identitet, giver sig tid til at se, samtale og erindre, og skrive det hele sammen. Nogle vil måske betragte mig som en voyeur, skriver forfatteren, men min holdning er at omfatte tilværelsen uden at beherske den. Overalt søger han en tvillingesjæl, der kan forvandle intetheden og ensomheden til et fælles og udholdeligt vilkår. Hans lidenskabelige vilje til indsigt og viden er hans værn mod en fundamental livslede i en verden som i al sin hektiske bevægelse alligevel synes at være gået i stå. De store omvæltninger er sket, historien synes at befinde sig ved et nulpunkt. Men ved at tage udgangspunkt i barndommens dybeste visdom, i erkendelsen af at man må give slip for at komme videre, åbner himlen sig og ballonfærden kan begynde. Flanørens blik starter og slutter i det Berlin, hvor muren faldt "som i en stormvind". Berlin, dette knudepunkt i Europa hvor alle tråde løber sammen og spredes igen, bliver udgangspunkt for en sidste rejse til Europas brændpunkter, Paris, Wien, Budapest, Moskva, og til New York, hvor flanøren fører samtaler med forfattere og filosoffer som Péter Nádas, Peter Esterházy, Yves Bonnefoy, Paul Auster og en række mindre kendte navne. Uddrag af anmeldelser: " Flanørens blik er en gnistrende velskrevet beretning om Europas intellektuelle klima ved årtusindskiftet. (-) Den er nemlig gjort med en uovertruffen originalitet og intelligens, og med en underspillet humor. (-) Det er en intellektualisme, som står ved sit navn, og som formår at overbevise om sin duelighed. Og dens indlejring i en fængslende og gnistrende velskrevet rejseberetning, der levende fremtryller Europas lande og byer for læserens indre øje, gør kun fornøjelsen større." Martin Møller, Information "Den svenske forfatter Ulf Peter Hallberg er draget på lystvandring i den europæiske bevidsthed, og hans beretning i Flanørens blik er rasende interessant. (-) Bogen rummer en vederkvægende vilje til at tænke og forstå og til at gøre det langsomt og grundigt - i flanøren, den begavede fodgængers tempo. Hvem er vi? Hvad tænker vi på? Hvordan opfatter vi os selv? Hvad er det, vi overhovedet kan fatte? Hvad skete der, da Berlin-muren faldt?" Pernille Bramming, Aktuelt "Den svenske forfatter Ulf Peter Hallberg har rejst rundt i det grænseløse Europa for at finde dets sjæl. Det er der kommet en vedkommende rejseroman ud af. (-) UPH har i sin rejseroman søgt mennesket. Ansigtet i den europæiske identitet. Det bliver en dannelsesrejse, som indbefatter den rejsende selv og hans søgen efter mening. Hvad driver ham? Nysgerrighed og forsøg på at knytte bånd hinsides de gennembrudte grænser og ekkoet fra den ideologiske spærreild. Og inderst inde? Drømmen om en kvinde, Anna Blume, hvis tale, han erindrer, hvis blik han husker og hvis krop er forvandlet til det skændede Europa, han nu forsøger at tænke sammen igen til noget smukt." Henrik Wivel, Weekendavisen "Ulf Peter Hallbergs rejseroman er et spændende bekendtskab. Et skatkammer af betragtninger om forholdet mellem øst og vest, fortid og nutid, den enkelte og kollektivet, ja tilværelsens mening." J

DKK 228.00
1